Favrskov kommune har en investeret formue på mere end 335 millioner kroner.

Det lyder af enormt mange penge, og for mange vil det åbenlyse næste spørgsmål lyde: Hvorfor skal der så altid spares i kommunen? Hvorfor bruger man ikke nogle af alle de penge på at skabe flere vuggestuepladser, flere hænder til vores ældre og lave flere busruter mellem landsbyerne?

Og det er virkelig gode spørgsmål. Her på mediet har vi igen og igen måtte fortælle om besparelser på blandt andet handikapområdet og ældreområdet, og i 2023 har man skulle finde besparelser for 8,4 million kroner. Baseret på, hvad vi hører på vandrørene, er der flere besparelser på vej i det kommende budget, ligesom man for nylig har meldt ud i andre kommuner såsom Skanderborg Kommune.

Så derfor spurgte jeg Peter Jensen, Direktør for Job og Økonomi i Favrskov Kommune, om hvorfor vi ikke bare bruger pengene:

- Vi må ikke bruge pengene. Der er begrænsede rammer, der er aftalt med regeringen. Det er et meget sirligt og kompliceret regnestykke, fortæller han.

Noget af det første, jeg lærte som lokaljournalist, er, at kommunens økonomi er kompliceret. Ekstremt kompliceret. Så med fare for, at det bliver en smule langhåret, vil jeg dykke ned i hvorfor kommunen ikke kan bruge af sine millioner på bankbogen - og hvad man så gør med dem.

Lad os begynde med den investerede del af formuen på de 335 millioner kroner. For hvor kommer pengene egentlig fra?

- Det er blandt andet fra skatten fra borgerne, tilskud og udligning fra staten salg af boliggrunde og erhvervsjord, forældrebetaling, institutioners opsparing af ikke forbrugte budgetter og politisk besluttede anlægsprojekter, som endnu ikke er gennemført, fortæller Peter Jensen fra Job og Økonomi.

I en kommune giver det da også mening at have en stor kassebeholdning, da man hver måned hiver penge ud til blandt andet lønninger til kommunens knapt 3800 medarbejdere. Men derudover er der stadig en stor formue, som kommunen ikke kan røre ved. Og hvad gør man med den?

- Det er fornuftigt af kommunerne enten at betale af på sin gæld, eller investere pengene, så overskuddet senere kan bruges til service og anlæg, hvis økonomien bliver stram, forklarer Kurt Houlberg, der er professor i kommunaløkonomi ved VIVE - Det Nationale forsknings- og analysecenter for velfærd.

For at have dem stående i banken til næsten ingen rente ville alligevel være ærgerligt, fortæller økonomidirektør i Favrskov Kommune Peter Jensen.

- De seneste år har der været negativ forrentning i banken. Derfor er formuen i høj grad investeret.

Man har i Favrskov Kommune - ligesom i de fleste andre kommuner i øvrigt - investeret sin formue dels i aktier og dels i obligationer.

I Favrskov Kommune har byrådet vedtaget, at maksimalt 10 procent af kommunens formue må investeres i aktier, da der er større risiko forbundet med investering i aktier. Aktierne udgør reelt en ret lille andel, eksempelvis har aktierne i Tesla den beskedne værdi af 231.000 kroner, mens Apple er 1,2 mio. kr. værd. I alt er aktieporteføljen spredt ud over mere end 1200 forskellige aktier.

- Udover de økonomiske aspekter såsom afkast og risici, har byrådet stillet en række etiske og miljømæssige krav til investering af kommunen formue forklarer Peter Jensen.

I 2018 vedtog Favrskov byråd for første gang en finansiel strategi. Den bestemmer, at der kun må investeres i virksomheder, der ikke krænker bredt anerkendte internationale konventioner og normer vedrørende menneskerettigheder, arbejdsforhold, børnearbejde, miljø, sundhed, korruption, organiseret kriminalitet og forretningsetik, herunder UN Human Rights Norms for Business.

- Eksempelvis vil man ikke investere i virksomheder, der bruger børnearbejde, mens der fravælges investeringer i virksomheder, hvor mere end 5 procent af omsætningen stammer fra fossile brændstoffer, forklarer Peter Jensen.

Derudover er det er krav, at kommunens samarbejdspartnere følger de etiske vurderinger og internationalt anerkendte normer, som er nævnt ovenfor, når kommunens likvider investeres. Herunder at investeringerne løbende screenes ud fra FN’s principper om ansvarlige investeringer.

- Kommuner må ikke købe enkeltaktier. Man må kun investere i aktier via investeringsforening, forklarer Peter Jensen.

- Der er flere penge i kommunernes kasser, end der nogensinde har været før, fortæller professor i kommunaløkonomi ved VIVE Kurt Houlberg.

Hvorfor lader man så ikke kommunerne bruge pengene til at øge velfærd, især nu hvor mange går sparerunder i møde?

- Jeg kan godt forstå, det virker mærkeligt set med politikernes og borgernes øjne. Hvorfor spare, når man har pengene?

- Den overordnede forklaring er, at en kommune ikke kun er bundet af hvor mange penge, den har - altså om den har råd - men også af, hvor meget den må bruge. Det er defineret ud fra de økonomiaftaler, der laves fra år til år mellem KL (Kommunernes Landsforening) og regeringen.

Kommunerne er underlagt en serviceramme, som bestemmer hvor meget de 98 kommuner samlet set må bruge på velfærdsservice til borgerne. Altså driftsmidler. Derudover er der et anlægsloft for, hvor meget man må bruge på nybyg, renovering og nye anlægsprojekter. Servicerammen for 2023 er i alt 287,4 mia. kr, mens anlægsloftet er på 18,5 milliarder.

- I princippet er der ikke binding på hvor meget den enkelte kommune må bruge, men på hvor meget kommunerne tilsammen må bruge. Så når kommunen lægger budget, må de tage hensyn til, hvad de andre kommuner gør. Den enkelte kommune kan godt vælge at overskride grænsen, hvis de tror på, at andre kommuner går under.

Hvorfor har man indført et anlægsloft og en serviceramme?

- Begge dele har eksisteret siden 70'erne, men i 2011 blev der fra statens side indført betydeligt mere styring med økonomien, således at kommunerne ville få sanktioner fra staten, hvis de ikke overholdte rammerne. Det kom i kølvandet på finanskrisen og nogle år, hvor kommunerne havde haft store budgetoverskridelser. Der var krise i den offentlige økonomi med flere arbejdsløse og færre skatteindtægter, så budgetloven blev en måde, hvorpå man kunne træde på den offentlige bremse.

Sanktionerne - som er risikoen for at få frataget op til i alt 4 milliarder i bloktilskud fra staten - skabte dog en sådan frygt blandt kommunerne, at man samlet set hver eneste år er gået under grænsen. Derfor har mange kommuner i dag opbygget en stor "opsparing," ligesom Favrskov.

Når kommunerne alligevel ikke må bruge af de opsparede midler, hvornår får borgerne så noget ud af den formue?

- Hvis kommunen placerer den fornuftigt kan man indirekte få noget ud af det gennem afkastet eller ved at kommunen kan betale af på sin gæld.

Men hvordan kan borgeren mærke det?

- I forhold til service og velfærd, så er det ikke sikkert, man kan mærke det. Langt hen ad vejen ligger pengene i kassen og kan ikke bruges til andet end at nedbringe gæld, hverken til at løfte serviceniveau eller anlæg, fordi der netop er den binding på det, siger Kurt Houlberg.

Hvis formuen er stor, kan politikerne så vælge eksempelvis at sætte kommuneskatten ned?

- Ja, det bestemmes lokalt. En kommune kan altid sætte skatten ned. Problemet er, at man kun kan hæve den igen, hvis den bliver tilsvarende sænket i andre kommuner. Så hvis man vælger at sætte kommuneskatten ned for at bruge af kassebeholdningen, risikerer man, at man ikke at må sætte den op igen.

Så hvad er det helt præcist kommunerne og borgerne i Favrskov får ud af formuen på 335 millioner kroner?

- De får ikke noget direkte ud af pengene i kassen. Det handler om at staten kan regulere den samlede offentlige økonomi, som kommunerne udgør 50 procent af. Eksempelvis har de i år sat anlægsloftet ned for at sætte en dæmper på inflationen, hvorimod de under corona satte det op for at sætte gang i økonomien. For hvis alle kommuner bare brugte løs af deres beholdninger, ville der sandsynligvis komme endnu mere inflation og på sigt også enten flaskehalsproblemer eller arbejdsløshed. Og det er borgernes jo heller ikke godt tjent med.

ㅤㅤㅤㅤㅤ

For et par uger siden bragte vi en længere artikel med et overblik over de nye solcelleanlæg, som inden for de kommende år kommer til at fylde i landskabet i Favrskov Kommune.

Vi delte historien på Facebook, og det antændte en heftig debat. Det er ikke så overraskende, for solceller har det med at dele vandene. Men særligt én type kommentar gik igen i vores opslag. Herunder er et udpluk:

- Godt med solceller. Man kan jo også påmontere dem på taget af nye huse og gamle som der bliver renoveret!

- Der er i Danmark ikke mangel på tagflader og dermed masser af plads til solceller her.

- Hvorfor bruge god landbrugsjord til solcelleparker, når der er hobevis af kommune-og erhvervsbygninger i kommunen som kan bære dem?

- Alt hvad der kan gavne miljøet er jo en fordel. Men burde man ikke udnytte tage på kommunale bygninger?

- Få det nu lavet så det kan sættes på tagene på alle kommunens bygninger - og private også

Flere læsere undrer sig altså over, hvorfor man ikke udnytter de mange kvadratmeter tagflader til solceller i stedet for at opføre store anlæg på markerne. Det spørgsmål har vi søgt svar på, og i næste uge kan du blandt andet læse om de regler og det omfattende og fordyrende bureaukrati, der står i vejen for dem, der gerne vil sætte solceller på tagene - blandt andet kommunerne.

Vi skal også omkring et lokalt initiativ som vil forsøge at skubbe til udviklingen. Sidste efterår forsøgte en sammenslutning af erhvervsdrivende i Hadbjerg Erhvervspark at få daværende Energi- og Klimaminister Dan Jørgensen (S) i tale for at give virksomhederne mulighed for at dele strøm produceret af tagsolceller. I spidsen for projektet stod direktør i Phønix tag, og bestyrelsesmedlem i Dansk Solcelleforening, Kim Slavensky. Han beskriver arbejdet med at udbrede solceller på tagene som "lidt op ad bakke", og han hørte da heller aldrig tilbage fra ministeren. Men potentialet for tagsolceller er enormt, og hans forretning vokser år for år.

Bliv meget klogere på solcellerne på taget i næste uge.