Kim Slavensky er direktør og medejer af Phønix Tag og bestyrelsesmedlem i Dansk Solcelleforening. På mange måder er han godt tilfreds. Enhver direktør vil jo gerne have travlt, og det har Phønix Tag i Hadbjerg. Virksomheden vokser år for år, både i omsætning og medarbejderstab, og efterhånden fyldes ordrebogen med store projekter, som er med til at sætte virksomheden på danmarkskortet. Projekter, der bidrager til den grønne omstilling.

Men når Kim Slavensky kigger ud af sit kontorvindue og skuer ud over tagene hos sine naboer i Hadbjerg Erhvervspark, ærgrer det ham, at der ikke er solceller på alle deres tage. Sammen med de andre virksomheder har Phønix Tag og Kim Slavensky nemlig et ønske om at montere solceller på alle virksomhedernes tage og dele strømmen mellem dem. Deres idé kom sågar Lars Storgaard og Favrskov Kommune for øre, og de var med at rette kontakt til Christiansborg. For som det er det i dag, giver lovgivningen nemlig ikke mulighed for at dele strømmen mellem virksomheder. Solcelleproduceret strøm skal enten bruges på egen matrikel eller sendes ud på elnettet. Naboerne skal dermed købe strømmen. I praksis bliver det altså samme pris for strøm, uanset om man indgår i et fællesskab, der lokalt aflaster elnettet, eller om man får importeret strøm fra Norge.

Det lykkedes ikke at trænge igennem til daværende Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S). Heller ikke hans efterfølger Lars Aagaard (M) har givet udtryk for at ville ændre reglerne lige med det første.

Og usmidige regler, administrationstungt bureaukrati, samt et enøjet fokus på solceller på marker, frustrerer Kim Slavensky. Han har en åbenlys interesse i at sælge og montere tagsolceller, og han bakkes naturligvis op af resten af branchen. Men de støttes også af både forskere og Kommunernes Landsforening samt Danske Regioner, der alle peger på et stort, uudnyttet potentiale for flere tagsolceller.

Det giver bare god mening, siger Kim Slavensky. Og det er om at komme i gang.

- Vi fatter jo ikke, at det skal gøres mere givtigt at opstille solceller ude i naturen på markerne i stedet for der, hvor man allerede har urbaniseret, og hvor fordelene er, at man producerer strøm, hvor man forbruger. Jeg synes, det er svært at argumentere imod flere solceller på tagene. Jorden er allerede taget ud af landsbrugsdrift for at blive brugt til erhvervsbygninger, hvorfor inddrage mere landbrugsjord til solceller, spørger Kim Slavensky.

Behovet for strøm vokser eksplosivt. Det skyldes, at den grønne omstilling kræver et skifte væk fra naturgas, benzin og diesel og over til elektricitet. Det gælder alt fra opvarmning af huse til bilerne, vi kører i.

Elbilerne er et godt og målbart eksempel på den grønne omstilling. Ved årsskiftet var der 112.000 elbiler i Danmark, og analyser viser, at vi når en million elbiler i 2030, hvis udviklingen på markedet fortsætter. Når så mange danskere kører til og fra arbejde i elbiler, skal der selvfølgelig bruges store mængder strøm på opladning, både i billisternes garager, men også ved de virksomheder, de arbejder i.

Og den øgede mængde strøm skal i høj grad komme fra vindmøller og solceller, for målet er en C02-reduktion på 70 procent i 2030, og det kræver flere grønne energikilder. Men eksperter understreger igen og igen behovet for, at staten, regionerne og kommunerne tænker grundigt over, hvor strømmen skal produceres, så elnettet ikke overbelastes i takt med at produktionen af grøn strøm stiger.

For Kim Slavensky ligger det altså lige til. Producer strømmen på store tagflader og brug den i de virksomheder, der lægger tag til. Send resten ud på elnettet til forbrugerne og gør det så nemt som muligt for virksomhederne. Direktøren i Phønix Tag taler om at omdanne forstæderne til kraftværker, der kan sende overskudsstrøm til boligkvarterne over kortere afstande, end det er tilfældet med markanlæg.

- Jeg kan konkurrere med anlæggene på markerne. Jeg kan faktisk lave det lige så billigt, hvis bare taget er stort nok. Og så har man ikke engang medregnet alle de penge, der skal bruge på føre kabler fra marken til transformerstationer og på at lede strømmen ind til byerne, hvor behovet for strøm findes. Det er en ekstraudgift i forhold til taganlæg. Der er infrastrukturen allerede på plads.

Til dagbladet Børsen udtalte professor i energisystemer ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen i januar, at der kan være meget at hente ved at sætte skub i udnyttelsen af tagfladerne:

- Potentialet i at udnytte store tagflader er helt absurd stort, og tagfladerne er spredt godt ud over landet. Det gør det muligt at udnytte potentialet.

Hos Phønix Tag mærker man, at interessen for solceller er steget markant de seneste år og særligt efter Ruslands invasion af Ukraine. De voldsomme prisstigninger på strøm, der pressede flere erhverv i knæ i anden halvdel af 2022, har fået flere virksomheder til at ringe til Kim Slavensky og bede ham sætte solceller på tagene. Blandt andet flere virksomheder i Søften.

- Hele området omkring Søften kunne laves til et kraftværk, som kan forsyne området. I byerne har man fine tegltage og arkitekttegnede huse. Dem skal man sgu ikke sætte solceller på. Det skal man gøre på de flade tage i forstæderne, på virksomhederne og deres lagerbygninger og kølehuse.

Men incitamentet for virksomhederne til at omdanne tagene til kraftværker er ikke stort i dag. Det skyldes, at virksomheder i Danmark ikke kan få afgiften retur for eventuel overskudsenergi fra solceller.

Hvis man ikke kan bruge strømmen selv, er man tvunget til at sende det ud i nettet til den aktuelle spotmarkedspris. I øjeblikket er spotmarkedsprisen meget høj, men energipriserne kan svinge, og dermed kan man ikke være sikker på, at det altid vil være nok til at forrente et anlæg.

Kort og godt:

- I dag er det mest attraktivt at lave anlæg som er dimensioneret til den mængde strøm,  man selv bruger som virksomhed. Og ikke mere. Det er der, man får den største gevinst.

På byrådsmødet i januar gav Favrskov Kommune grønt lys til, at en række opstillere af solcelleanlæg kan arbejde videre med flere store såkaldte VE-anlæg. Et af anlæggene bliver på godt 340 hektar, og det er bestemt ikke alle, der jubler over de udsigter. I denne uge kunne man i TV2 Østjylland møde Per Hessellund Laursen, der er utilfreds med udsigten til at blive nabo til det store anlæg, som estimeres at kunne producere strøm til 50.000 husstande, hvis det bliver opført som projekteret.

Kim Slavensky har ikke svært ved at se, hvorfor kommunerne udarbejder lokalplaner for store markanlæg og inviterer borgere og energiselskaber til at byde ind med projektforslag. Men han forstår også de mange borgere, der i kommentarfelter på Facebook spørger, hvorfor i alverden man ikke lægger solceller på tagene af kommunale bygninger.

Kommunerne er landets største bygningsejer, men hvis Favrskov Kommune vil lægge solceller på taget af en skole, skal der oprettes og drives et adskilt selskab, og typisk står den administrative byrde ikke mål med den gevinst, der er at hente.

Det bringer kommuner og regioner i en penibel situation, hvor de på den ene side gerne vil være med til at gå forrest i den grønne omstilling, men samtidig må konstatere, at det oftest er for omkostningstungt. Faktisk lød det sidste år fra Danske Regioner, at der siden reglerne om selskabsadskillelse for solceller på offentlige bygninger trådte i kraft i 2021 ikke er blevet monteret så meget som én solcelle på regionale bygninger i Danmark.

Både Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL) arbejder for at få ændret på reglerne, og det samme har Favrskov Kommune altså også gjort ved at rette henvendelse til Dan Jørgensen. Og borgmester Lars Storgaard så da også gerne flere solceller på tagene.

- Det er jo nødvendigt at lave de her solcelleparker. Men jeg synes faktisk ikke, at solceller hører til på markerne, sagde borgmesteren til dette medie for kort tid siden i forbindelse med et besøg i Favrskovs indtil nu eneste solcellepark, som består af 55 hektar solceller ved Voldby.

Så lige nu er det ikke de østjyske borgmestre, der lægger bestillinger i ordrebogen hos Phønix Tag. Det er i stedet storkunder som Salling Group, DSV, Rema 1000 og så videre, der bestiller titusindvis af kvadratmeter solceller til deres flade tage. Kim Slavenskys virksomhed har udviklet og patenteret et montagesystem til solcellepanelerne, som adskiller sig fra konkurrenternes. Panelerne monteres i aluminiumsklodser, som er limet fast til taget og følger tagets bevægelser under en storm som Otto, der hærgede landet i sidste uge. Når panelerne følger tagets bevægelser, undgår man små, ødelæggende revner i solcellepanelerne, forklarer Kim Slavensky.

Med et attraktivt patent og en stigende efterspørgsel på tagsolceller er direktøren overbevist om, at virksomheden i Hadbjerg Erhvervspark nok skal fortsætte med at vækste. Han vurderer, at strømmen, grundet den øgede efterspørgsel, aldrig bliver så billig igen, som den var inden krigen i Ukraine. Det gør det oplagt for flere virksomheder at investere i solcellepaneler.

Og så håber han, at der bliver ryddet op i den lovgivning, som er med til at bremse væksten af tagsolceller, så det for eksempel vil blive nemt og fordelagtigt for ham at dele strøm med de andre virksomheder i nabolaget. Som bestyrelsesmedlem i Dansk Solcelleforening arbejder han for at skabe dialog med politikere og embedsværk, og det kan godt være op ad bakke, erkender han.

- Personligt kan jeg da godt spørge mig selv, hvorfor jeg gider slås for det. Jeg har jo sådan set rigeligt med ordrer. Men når jeg ser noget, der er dumt, sådan rigtig dumt, så tænker jeg "argh, tænk jer nu lidt om..."

- Det der sker nu er, at infrastrukturen ikke kan følge med. Man overbelaster elnettet. Det er endnu et supergodt argument for at lægge solcellerne på tagene. Der er infrastrukturen bygget og på plads. Den er der i forvejen, lyder det fra Kim Slavensky.

Synes du også, at det er sjovt at se billeder fra gamle dage? Hvis svaret er ja, og du bor i Hammel, vil vi slå et slag for siden hammel-billeder.dk, hvor Lokalhistorisk Arkiv har samlet en masse billeder.

Her finder du en lang række fotos fra forskellige veje, institutioner og begivenheder fra Hammels historie. Der er billeder fra så langt tilbage som slutningen af 1800-tallet. Og til nogle af billederne er der endda tekst, så du får et fint indblik i Hammels historie.

Inden Favrskov blev Favrskov, var Hammel selvfølgelig hovedsæde i Hammel Kommune. Engang var der jernbane, svineslagteri og savværk. Hamme har selvfølgelig ændret sig gennem årene, og i denne lille rejse tilbage i tiden kan du se netop det.

Vi har fundet en række billeder fra Hammel i arkivet på hammel-billeder.dk. Vi har så placeret os samme sted, som billederne er taget, og har taget nye billeder.

Vi starter på Anbækvej, som engang rummede både svineslagteri og savværk. I dag hører man ikke længere lyden af grisehyl, og industri er erstattet af boliger, plejecenter og hele TO tankstationer drevet af Shell.

Et lille stykke længere nede ad vejen mod rundkørslen ligger den bygning, der er i dag er mødested for Rotary Hammel - denne journalist har faktisk været på besøg i Rotary for at fortælle om FavrskovLIV. Bygningen blev opført i 1904 som et missionshus med navnet "Bethania".

Hammel og Svenstrup er i dag forbundet af Vadstedvej, hvor der i dag er både beboelse, industri og åbne marker - og et nyt, stort boligområde på vej. Billedet herunder er taget af hjørnet på Sallvej og Vadstedvej og er dateret til cirka 1925.

På Vestergade ligger Hammel kirke. Den er opført omkring år 1200 og rummer blandt andet et kapel, der indtil 1800-tallet blev benyttet som gravplads for familien Friis på Frijsenborg. Langs Vestergade afgrænses det hellige område af en mur, der ikke har ændret sig stort siden 1910, hvor nedenstående billeder er taget.

På den anden side af kirken på Vestergade lå engang Hammel Realskole. Skolen blev oprettet i 1883, hvor den også fungerede som kostskole. I slutningen af 1960erne blev Realskolen overtaget af Hammel Kommune, og i 1972 da den nye storskole, Skovvangsskolen stod færdigbygget, blev realskolens elever flyttet dertil.

De gamle smukke bygninger fik lov til at forfalde for til sidst, at blive jævnet med jorden og give plads til Hammels nye rutebilstation.

Fortsætter man langs kirkemuren, bliver Vestergade til Østergade. Som i så mange andre byer er Østergade butiksgade, og gennem årtierne har der været mange forskellige forretninger i gaden, blandt et såkaldt "Engelsk Beklædningsmagasin". Gaden husede også tidligere centralstationen, hvor omstillingsdamerne sørgede for, at telefonopkaldene havnede de rette steder.

Og således slutter den lille rundtur og tidsrejse i Hammel. Endnu engang vil vi opfordre til, at du besøger hammel-billeder.dk, hvis du vil finde flere gamle billeder fra byen.

Godt nok skal man op ad en bakke, når man kører til Sall fra Hammel. Men der er alligevel et stykke fra det skotske højland til hyggelige Sall, der i 2018 blev kåret til årets landsby i Region Midtjylland.

Men i Sall smager det alligevel lidt af Skotland. I hvert fald hvis man har været så heldig at få fingrene i en af flaskerne fra Sall Whisky Destillery, der netop har frigivet deres første whisky. Det er syv år siden, at destilleriet blev grundlagt af en gruppe venner, der intet vidste om at destillere whisky, men det har de altså fået styr på!

Og tag den med ro, hvis du sidder og ærgrer dig over, at du ikke fat i en flaske. For der er mere på vej. Nu er de i gang, og Sall Whisky Destillery har medvind. Det fortæller Snævar Albertsson, en af stifterne som nu arbejder på fuldtid i destilleriet. Vi har mødt Snævar til en spændende snak om at turde kaste sig ud i det og forfølge drømmen, om den lokale forankring i Sall og Skjød og om drømmene for fremtiden, hvor dansk whisky også kan slå igennem internationalt.

Læs med i næste uge.