Hoved og hjerte.

Alle der ved lidt om whisky er klar over, at "hoved" og "hjerte" er to af de mest centrale udtryk i ordforrådet hos folkene bag et destilleri. Hoved og hjerte skal der også til, når man har en idé, der skal føres ud i livet. Særligt når idéen er at grundlægge et whiskydestilleri i en lille landsby med 200 indbyggere. Navnlig når man ikke har erfaringer med noget så eksotisk som at destillere whisky. Men mod og kløgt har de syv mænd bag det lokale destilleri i Sall haft, og syv år efter de satte gang i den første destillering, har de nu høstet frugterne i form af 1300 flasker single malt whisky - der allerede er udsolgt og tag vel imod. Sall er kommet på landkortet for god whisky.

Hvem havde set den komme for 10 år siden?

Det er måske ikke helt forkert at tale om de første syv år som de magre år. For de har ventet i Sall. Og ventet. Tålmodighed er nemlig en vigtig ingrediens, når man skaber whisky. Men Snævar Albertsson og de andre drømmere bag Sall Whisky Distillery har ikke siddet på hænderne i de syv år. De har finansieret driften at destilleriet ved blandt andet at producere gin, og de har selvfølgelig haft travlt med at destillere de næste portioner whisky, som løbende vil komme på markedet.

Nu er hanen åbnet, og de dyre dråber kommer til at dryppe ud til de kvalitetsbeviste kunder i takt med at fadene tømmes og nyt destillat fyldes på tønder.

Der var engang syv gutter, der ville starte et whiskydestilleri. Sådan begynder fortællingen om historiens første whisky destilleret i Sall. En par af stifterne havde gjort sig erfaringer med at brygge øl, og de blev enige om at tage den videre derfra. Øl er jo trods alt det grundprodukt, enhver whisky starter med. Så hvor svært kan det være?

Det er faktisk ikke så nemt endda. De syv har måttet tillære sig det hele, fra proces til kemi, og det er først inden for de sidste to år, at Snævar er blevet ansat i destilleret på fuld tid. Før da foregik det hele i fritiden. En del kan man læse sig til, når man sætter sig for at begynde at destillere whisky, men der har også været hjælp at hente hos andre, mere etablerede spillere på markedet for whiskydestillering i Danmark. Et lille marked, men et spirende et, vurderer brancheforeningen og Dansk Industri.

- Vi havde jo ikke nogen, vi bare kunne gå hen til og spørge, hvordan vi skulle destillere præcis den whisky, vi gerne ville lave. Men Stauning gav en rundvisning og tog sig tid til en snak. Og der er generelt et superfint sammenhold i branchen Danmark. Det er fedt, at man har den tilgang til det, for produktionen er jo ikke store herhjemme, og vi skal sørge for at hjælpe hinanden og gøre os gode. Flere har jo også ambitioner om at komme uden for grænserne. Så er det rigtig godt, hvis vi sørger for, at vi alle sammen laver nogle gode produkter, fortæller Snævar Albertsson.

"Syv sind" er navnet på den serien af gin, som Sall Whisky Distillery har destilleret, mens whiskyen har lagret. Og selvom der nok har været syv idéer om, hvordan den perfekte whisky smager, gjorde de sig fra starten nogle tanker om, hvad det var for et produkt, de ville skabe. Et fælles fodslag med rod i det lokale. To af stifterne er arkæologer, og den frugtbare jord i området er da også en del af fortællingen om Salls første whisky. Råproduktet, kornet, er nemlig høstet på to marker i Skjød, som en af stifterne ejer.

- Det er klart, at hele projektet er bygget på at skabe noget fra den østjyske muld. At tage Lars' produkt, hans råvarer i form af byggen og forædle den til det fineste, man kan. Det betyder rigtig meget for os. Det er et kriterie at vide hvor hver enkelt flaske kommer fra. Alle de tønder, vi har fyldt, efterhånden over 200 styk, der har vi noteret, hvilken høst, det er fra, og hvilken marker er det høstet fra til hvilken malt er det maltet til. Er det en lys malt eller en mørkere malt? Hvilken gær har vi brugt. Hvilket fad har det ligget på. Vi registrer hver eneste proces, fortæller Snævar Albertsson.

I Sall er der friplejehjem, friskole, børnehave og forsamlingshus. Og altså også et whiskydestilleri. Det ligger ved siden af det dobbelthus, hvor Snævar bor i den ene halvdel sammen med sin kæreste, mens Martin og Ane bor i den anden halvdel. Martin er også en af stifterne, og sammen har Snævar og Martin udført tømmerarbejdet på destilleriet.

Alle stiftere har skudt penge i projektet, men de har ikke haft en pengestærk investor i ryggen.

- Vi startede ud med at stifte et selskab sammen og tænkte, det skal nok gå det hele, som Snævar fortæller om iværksætterånden.

Han erkender, at nattesøvnen nok havde været bedre med en solid investering i ryggen, men nu er tilfredsheden ved på egen hånd at have arbejdet sig op fra bunden selvfølgelig så meget større. Det koster en del at stable et whiskydestilleri på benene, og Sall Whisky Distillery var så heldig at få del i de såkaldte LAG-midler, EU-penge der uddeles til støtte for projekter og aktiviteter i landdistrikterne.

Men for at nå i mål har folkene bag destilleriet også gjort noget andet. De har nemlig rejst penge ved hjælp af en crowdfunding-kampagne, hvor stifterne med hjælp fra en lang række private interesserede fra nær og fjern rejste en halv million kroner. Og så sikrede de helt fra starten lokal opbakning fra naboerne i landsbyen Sall, der er kendt for et stærkt foreningsliv.

- Vi kaldte folk sammen i forsamlingshuset, og da vi havde fortalt om projektet, var mange ret opsat på at bakke os op. Det var inspirerende og også lidt vildt at få den tillidserklæring, for vi var helt grønne og uden erfaring. Vi kom med en god historie, og vi var overbevisende, men i princippet kunne vi havde fejlet undervejs, fortæller Snævar Albertsson.

Ved at sælge flasker til borgerne i Sall og interesserede entutiaster via crowdfundingkampagnen afgav de syv stiftere et løfte, forklarer Snævar. Der var pludselig folk, der regnede med at få en flaske whisky.

- Det løfte har virkelig været med til at holde os i gang. Og det er jo en fantastisk ting at se tilbage på. Vi gjorde det fandme. Vi lovede dem en flaske, og nu er vi kommet i mål. Selvom det tog 6-7 år, som det jo har gjort.

23. november var en stor dag. Da forlod de første flasker destilleriet, og de lokale i Sall, som i sin tid investerede i projektet, var selvfølgelig blandt de første til at få en flaske whisky.

Hvordan var det så at se flaskerne forlade bygningen?

- Det var en vild følelse. Det er jo lidt som at sende sin førstefødte af sted. Men også til nogle gode hjem.

Hvis de gik og holdt vejret i Sall, mens deres whisky lå og lagrede på fad, er det ikke så mærkeligt. Derfor var glæden selvfølgelig også stor, da de stod med det færdige produkt.

- Vi har jo virkelig krydset fingre og håbet, at det ikke ville smage ad helvede til, siger Snævar og griner, inden han fortsætter:

- Da vi tømte fadene og fik dem blandt, syntes vi faktisk, det var fremragende. Men vi var jo også spændt på at høre købernes og entusiasternes mening.

Og den har altså været positiv, kan Snævar med stor tilfredshed konstatere, og interessen omkring lanceringen har været stor. Sall Whisky Distillery havde allerede med deres sortiment af gin vist, at de kunne levere varen, og det har også været med til at give dem et netværk af forhandlere. Det bliver der brug for i de kommende år, hvor der altså er flere whiskyer på vej. Inden længe frigiver destilleriet endnu en whisky, en mere røget en af slagsen.

Der er ambitioner i Sall. Sidste år var der sorte tal på bundlinjen, og det forventer de også, der bliver i 2023. De seneste to år har Snævar som den eneste fra ejerkredsen arbejdet på fuldtid, og destilleriet har også ansat en produktionsmedarbejder. Der er endda rigeligt at lave for en mere, fortæller Snævar.

Der er altså gået vokseværk i destilleriet.

- Vi synes jo allerede, det er lidt for småt i de nuværende rammer. Hvis vi skal udvide med flere kedler, større kapacitet og lager, så skal vi til at kigge efter noget andet. Siden vi i 2019 for alvor fik gang i produktionen af whisky, har vi forsøgt at skalere det op for hver gang. De penge, vi har tjent, har vi investeret i at producere mere. Og den whisky, vi lægger på fade, ender jo lidt med at blive vores bank, kan man sige, forklarer Snævar.

Skotland. William Wallace, golf, kilt, barsk natur. Og whisky.

Det er uden tvivl det land, de fleste tænker på, hvis man siger whisky. Snævar fortæller da også, at det også var på en rejse til Skotland, da han besøgte et destilleri, at han selv forelskede sig i whisky. For Skotland er whisky ikke alene en turistmagnet og en stor eksportvare, men også en indgroet del af kulturen og selvforståelsen. Om de danske destillerier lykkes med at gøre dansk whisky til efterspurgt vare uden for landets grænser, vil tiden vise.

I hvert forventer Snævar ikke, at interessen for whisky vil forsvinde lige med det første. Forskellige typer spiritus har det med at komme på mode og så gå lidt i glemsel igen. De seneste år har gin været kæmpestort hos forbrugerne. Gå bare ned i dit lokale supermarked og se hvor mange forskellige gin, de har på hylderne. Det er altså også kommet Sall Whisky Distillery til gode, at den relativt simple enebærdrik har været så efterspurgt.

Med whisky forholder det sig lidt anderledes.

- Der er ikke nødvendigvis den store hype omkring det, som der har været med gin. Men whisky er sådan et produkt, som har en meget stabilt har en følgerskare. Jeg tror, at interessen for whisky generelt stiger, og især interessen for de mindre producenter. I Danmark er der fokus på at bruge lokale afgrøder, som vi også gør det, hvor der er fuld sporbarhed. Det tror jeg, man kommer til at dyrke endnu mere. Så bliver det også en del af fortællingen.

Og fortællingen om Sall Whisky Distillery har indtil nu været en historie om drømme, mod og hårdt arbejde. Og det har været det hele værd, fortæller Snævar. Når man spørger ham, hvorfor han interesserer sig for whisky, er svaret næsten lige til en reklame for de gyldne dråber.

- For mig handler det meget om det sociale. Vi har tilbragt en del aftener herude ved bålet og drukket whisky og kigget på stjerner og snakket om alt mellem himmel og jord. Det er lidt det, whisky kan, synes jeg. Det kan binde mennesker sammen og skaber øjeblikke, som man ikke ville være foruden.

Fra 1. maj skal alle borgere i Favrskov sortere deres affald i 10 kategorier. Det betyder, at husstandene i kommunen går over til at have tre i stedet for to affaldscontainere.

Favrskov Forsyning, som står for håndteringen af affald i kommunen, er lige nu i gang med at indsamle de eksisterende affaldscontainere og samtidig levere nye. Det er en hektisk periode, og det kan forventes, at overgangen giver anledning til nogen forvirring.

Dette syn mødte mig i min indkørsel, da jeg kom hjem i går eftermiddag.

Herunder giver vi svar på spørgsmålene.

Hvorfor står der nu hele fem affaldscontainere og en rød kasse i min indkørsel? 

De nye beholdere er leveret, men de gamle er endnu ikke afhentet. Det betyder, at der i et par dage vil være op til fem affaldsbeholdere.

Skal jeg stadig bruge de to gamle beholdere, når de ikke er afhentet? 

Nej, det skal du ikke, når de nye er leveret. Når de nye beholdere er leveret, skal du smide dit affald i dem.

Hvor længe skal jeg så have fem beholdere til at stå?

Det skal du kun maksimalt en uges tid, oplyser Favrskov Forsyning. Når de nye beholdere er leveret, indsamler Forsyningen de gamle ved næste tømningsdag. Hos denne skribent afhentes den gamle genbrugsbeholder med to rum 2. marts og tages med af forsyningen sammen med den gamle beholder til dagrenovation.

Forsyningen beder dig om at stille de gamle beholdere, så de er lette at få øje på.

Skal jeg allerede nu begynde at finsortere mit affald? 

Indtil 1. maj tømmes beholderen til dagrenovation efter den gamle ordning. Det betyder, at du ikke skal sortere madaffald fra før 1. maj.

Beholderen til papir, pap og tekstilaffald kan du godt begynde at fylde nu, men den bliver først tømt fra 1. maj, når den nye ordning træder i kraft. Bliver beholderen fyldt op inden da, kan du aflevere ekstra papir, pap og tekstilaffald på genbrugspladsen.

Beholderen til plast, mad- og drikkekartoner samt glas og metal kan du også tage i brug nu. Frem til 1. maj tømmes den dog efter samme tømmekalender som den "gamle" genbrugsbeholder.

Jeg har et stativ til mit skrald. Hvad skal der ske med det? 

Det skal du fortsætte med at bruge frem til 1. maj. Stativet tilhører dig og hentes ikke af Favrskov Forsyning. Du kan gøre med det, som du vil. Vil du aflevere det til genbrug, skal det i containeren til jern og metal.

Jeg har slet ikke fået nye affaldscontainere - hvornår får jeg det?

Det gør du i perioden fra 20. februar til 16. april. Favrskov. På dette link kan du indtaste din adresse og se, hvornår Favrskov Forsyning forventer at levere dine nye affaldsbeholdere.

ㅤㅤㅤㅤㅤ