Lang ventetid, forsinkelser og brugsvanskeligheder. Udviklingen og implementeringen af MitID - vores nye digitale ID - har været plaget af udfordringer og problemer mange steder.

Bare ikke i Favrskov.

For her har mere end 10.000 borgere fået hjælp til at oprette deres MitID, uden at man på noget tidspunkt har overskredet grænsen for den maksimale behandlingstid. I andre kommuner har borgere nogle gange måtte vente 8-10 uger, men i Favrskov har ventetiden ikke overskredet 8-10 dage. Og det er opsigtsvækkende i en tid, hvor de statslige IT-systemer hyppigt trækker overskrifter, fordi de overskrider både budgetter og tidsfrister med større og større længder.

Den gode indsats har ikke været gratis. Favrskov Kommune har brugt 450.000 kroner på at implementere MitID og man kunne ikke have gjort det uden de ekstra ressourcer, fortæller Hanne Skytte, afdelingsleder for Borgerservice i Favrskov.

- Det var nødvendigt med ekstra ressourcer, fordi kommunen er indrettet, som den er. Favrskov er en stor kommune, og alle kan ikke komme til Borgerservicecenteret i Hinnerup, fortæller hun.

Derfor brugte kommunen ekstra ressourcer på at ansætte tre nye medarbejdere, som først blev oplært og derefter fordelt ud på bibliotekerne i kommunens fire hovedbyer, Hinnerup, Hammel, Hadsten og Ulstrup.

Uden de ekstra ressourcer var ventetiden blevet for lang, vurderer Hanne Skytte. Hun mener, at Favrskov Kommune har klaret sig godt, fordi man var godt forberedt.

- Når der skal udrulles store IT-projekter i kommunerne, så er der altid noget, der går i ged. Altid.

Derfor meldte Favrskov sig som pilotkommune, så man kunne teste tingene tidligt og opdage, hvis der var problemer. Det betød, at man måtte afsætte en medarbejder, som udelukkende arbejde med implementeringen af MitID. Det gav pote.

For allerede da MitID-lanceringen sidste år bliver udskudt fra juni til oktober beslutter Hanne Skytte og Borgerservice Favrskov, at man vil afsætte ekstra ressourcer til at lette processen.

- Vi var med i pilotprojektet og kunne se, hvad der ville ske. Så vi handlede hurtigt med at få ansat nogle ekstra kræfter. Derfor har vi ikke bøvlet specielt meget med det, siger hun.

De 450.000 kroner, man har brugt i Favrskov, er et mindre beløb end hvad flere omkringliggende kommuner har brugt på at implementere MitID. I Syddjurs, som har lidt færre indbyggere end Favrskov, har kommunen brugt 700.000 kroner, mens Aarhus Kommune har brugt 6,3 millioner kroner.

Det er altså ikke ualmindeligt, at implementeringen har kostet kommunerne penge, men i dette tilfælde har kompensationen fra regeringen - som har pålagt kommunerne opgaven med at implementere MitID - været usædvanligt lille.

11,1 millioner kroner har regeringen sat af til kommunernes implementering af MitID i Økonomiaftalen for 2023, og det beløb står ikke mål med udgifterne. Ifølge en undersøgelse foretaget af Avisen Danmark løber kommunernes samlede MitID-udgifter op i omkring 100 millioner kroner. Og selvom det ikke er en voldsomt stor udgift set på landsplan, så kan det stadig gøre en forskel i en tid, hvor de kommunale økonomier er pressede. Det fortæller Niels Jørgen Mau Pedersen, der er ekspert i kommunal økonomistyring og projektchef i det nationale forskningscenter for Velfærd, VIVE, til Avisen Danmark.

- Men det ændrer ikke på, at det kan være mange penge for den enkelte kommune, og konsekvensen er altid, at pengene jo så skal tages fra et andet område, det kan man ikke komme udenom.

Favrskovs borgmester Lars Storgaard har kun ros til overs for sine medarbejderes arbejde med at implementere MitID.

- Vi har nogle dygtige, dedikerede medarbejdere, som virkelig har gjort en god indsats, fortæller den konservative borgmester.

Han ærgrer sig dog over, at økonomiaftalen for 2023 ikke giver en større kompensation for de udgifter, der er forbundet med MitID.

- Vi blev også ramt hårdt af udligningsreformen, hvor vi skulle betale næsten 20 millioner mere, og det kan da godt ærgre mig lidt, at vi hele tiden skal betale.

Borgmesteren savner at regeringen udstikker en klarere retning.

- Regeringsgrundlaget dikterer også, at vi skal spare omkring 25 millioner ved at nedlægge jobcentrene inden 2030, men vi ved ikke hvordan det skal udmøntes. Medarbejderne ved ikke, om de er købt eller solgt. Det er ikke ordentligt, det er sjofelt, siger borgmesteren og fortsætter.

- Vi rammer nogle bump på vejen, og vi kigger i forvejen ind i et svært budget.

At økonomien er strammere end vanligt understregede Lars Storgaard også på et byrådsmøde tidligere i denne uge.

- Vi står i en alvorlig økonomisk situation med flere ubekendte. Det har aldrig tidligere været så usikkert, sagde borgmesteren i byrådssalen. Og det er ikke blevet lettere siden sidste års budget, hvor der i forvejen manglede 15 millioner kroner om året i perioden 2023-2026.

For regeringen vil ikke kompensere kommunerne for prisstigninger i andet halvår af 2022, og for Favrskovs vedkommende vil det sandsynligvis resultere i et hul på 11 millioner kroner, ligesom der også forventes ekstraudgifter til handicap- og psykiatriområdet.

Det er endnu ikke et halvt år siden, at kommunens vedtog sit seneste budget, men den dystre økonomiske situation betyder, at forvaltningen allerede igen er blevet bedt om at komme med forslag til at reducere serviceudgifterne med halvanden procent, svarende til 33 millioner kroner.

Det kommende budget bliver en svær øvelse, understreger Lars Storgaard.

- Det bliver ikke let. Og det er ikke ligefrem mælk og honning, jeg kan dele ud i min første periode som borgmester. Jeg skal tage noget ansvar og have økonomien til at hænge sammen, og vi bliver nødt til at bruge vores penge på kerneydelser som børn, skole og ældre.