Hver morgen tager omkring 30 børn fra Favrskov Kommune i skole uden for kommunens grænser. Primært i Silkeborg Kommune, Randers Kommune og Aarhus Kommune. De fleste af dem kører i taxa. De går i skole uden for Favrskov, fordi de har behov for det, der i fagtermer kaldes "vidtrækkende specialundervisning" på deciderede specialskoler, hvor man kan rumme deres udfordringer.

Sådan en skole har man ikke i Favrskov. Endnu. Men det er på vej. For udgifterne til specialundervisning er stigende, og der er rift om pladserne på specialskolerne. Derfor er der politisk opbakning til, at Favrskov Kommune i nærmeste fremtid etablerer en specialskole inden for kommunens grænser.

- Det kan jo godt ses som en spareøvelse - men det kan også give rigtig fin mening, hvis altså fagligheden og kvaliteten er i centrum helt fra start.

Sådan siger Kristina Møller Kristensen om beslutningen om at grundlægge en specialskole i Favrskov Kommune. Kristina Møller Kristensen er medlem af Handicaprådet i Favrskov Kommune og desuden mor til en dreng med autisme. Hun har besøgt mange specialskoler og specialklasser, og hun håber, at Favrskov Kommune vil lære af de bedste skoler i de omkringliggende kommuner.

- Når vi taler om kvalitet i en specialskole betyder det, at tilbuddene skal være målrettet de enkelte elever. Det betyder selvfølgelig, at der skal være personale, som har den rette uddannelse og de rette værktøjer til at tage sig af børnene. Det havde man i gamle dage, da specialskolerne var drevet af amterne, men meget af den kvalitet forsvandt med kommunalreformen, hvor man lagde ansvaret over til kommunerne, fortæller Kristina Møller Kristensen.

Det koster Favrskov Kommune omkring 550.000 kroner om året at købe en plads på en specialskole. Per elev. Dertil kommer befordringsudgifter for at transportere eleverne til specialskolerne i Silkeborg, Aarhus og Randers.

Der er flere grunde til, at man nu vil grundlægge en specialskole i Favrskov Kommune. En del af det handler simpelthen om, at der ikke er pladser at købe i omegnskommunerne. Det er nemlig ikke kun Favrskov Kommune, der oplever en stigning af antallet af børn, der har vidtrækkende specialbehov.

Ifølge Kommunernes Landsforening (KL) var 5,3 procent af landets folkeskoleelever i 2018 i et specialtilbud. I 2022 var det steget til over 6 procent, og i Favrskov er andelen i samme periode gået fra 3,8 procent til 5,2 procent.

Aarhus og Silkeborg har så stor efterspørgsel på deres specialskoler, at der ikke er kapacitet til at sælge pladser til elever i Favrskov. Og selvom man i Randers i en rum tid endnu kan levere pladser på specialskoler, er der ingen garanti for, at det kan fortsætte.

I det oplæg fra forvaltningen, som Børne- og Skoleudvalget tidligere på ugen blev forholdt, lægges der op til en specialskole i Favrskov med plads til mellem 30 og 35 børn. Hvornår - og ikke mindst hvor - der fysisk skal etableres en specialskole, er endnu uvist.

Fra Handicaprådet lyder der en klar opfordring til politikerne.

- Jeg ved, man gerne vil i gang hurtigst muligt, men det skal ikke forhastes. Det er vigtigt, at der gøres nogle gode tanker om, hvordan man kan lave en skole med tilgængelighed for alle. En skole, hvor alle eleverne kan føle sig inkluderet og være en del af et fællesskab. Det er jo det, alle børn gerne vil. Være en del af et fællesskab, siger Kristina Møller Kristensen, som også er medlem af Landsforeningen Autisme.

På udvalgsmødet i tirsdag blev politikerne enige om at sende sagen tilbage til forvaltningen til yderligere behandling. Venstres Flemming Nørgaard er formand for Børne- og Skoleudvalget. Han understreger, at beslutningen om at tilbagesende sagen til forvaltningen ikke skyldes politisk uenighed om, hvorvidt Favrskov Kommune skal have sin egen specialskole eller ej - tværtimod.

- Der er faktisk bred politisk opbakning til. Det her er noget, vi gerne vil. Men vi vil også gerne være klogere på indholdet af tilbuddet og projektet, og derfor beder vi forvaltningen om at præsentere flere detaljer for os igen senest til juni. Det her med en specialskole er jo nyt for os.

Forvaltningen skriver, at det vurderes muligt at reducere udgifterne til området ved at etablere en specialskole i Favrskov fremfor at sende alle elever med behov for vidtrækkende specialundervisning til skoler uden for kommunen. Desuden vil der være udgifter til etableringen af en specialskole. Oplægget dykker dog ikke dybere ned i økonomien.

Handler det også om, at I gerne vil vide mere om de økonomiske aspekter i en specialskole i Favrskov? 

- Nej, det er faktisk ikke så meget det økonomiske. Det er mere et spørgsmål om, hvordan forvaltningen tænker, at det kan strikkes sammen. Jeg tror også, at forældre med børn i målgruppen er ret interesseret i at vide, at der kommer kvalitet i det tilbud, vi giver. Men det er i hvert fald ikke et spørgsmål om vilje eller uvilje fra vores side.

Hvorfor ser du en fordel i, at Favrskov Kommune får egen specialskole, når tilbuddene findes i nabokommunerne? 

- Det handler først og fremmest om forsyningssikkerhed. Det lyder koldt og kynisk, men jeg vil være sikker på, at vi kan sige, at de børn, der har det behov, får et tilbud. Også et ordentligt tilbud. Vi kan bedre styre kvaliteten, når vi har tilbuddet her i egen kommune. Det er jo et ansvar, vi skal tage på os. Jeg vil være ked af det, hvis man skal flytte børn langt væk for at give dem et tilbud.

Hvad man jo gør i dag? 

- Ja, som vi jo gør i dag. Det synes jeg ikke er den rigtige måde. Og jeg tror, mange har det samme synspunkt.

Det lader altså til, at politikerne lytter til opfordringen fra Kristina Møller Kristensen fra Handicaprådet. I hvert fald fortæller Flemming Nørgaard, at politikerne gerne venter lidt længere på et mere detaljeret oplæg fra forvaltningen, inden de beslutter noget til videre politisk behandling.

Men der er en ambition om, at projektet kommer på skinner inden for en overskuelig årrække.

- Det er målet, at vi fra ikke næste skoleår, men fra næste skoleår igen, tilbyder vidtgående specialundervisning i Favrskov. Det er min forventning. Vi skal selvfølgelig igennem en budgetproces, og det er jo der, det bliver afgjort. Men ambitionen og signalet til forvaltningen er, at vi skal tilbyde det fra næstkommende skoleår. Men vi kommer ikke til at starte med et stort tilbud med 30 elever. Der er jo nogle elever, der for eksempel går på en skole i Randers i dag, og er galde for det, og det bliver de jo nok ved med, siger Flemming Nørgaard.

Og kommunen kan da heller ikke flytte elever, der er i dag er i skoletilbud i andre kommuner, medmindre forældrene selv ønsker det.

I første omgang arbejdes der på at etablere enkelte, nye specialklasser som kan rumme elever med vidtrækkende behov for specialundervisning på en af kommunens folkeskoler.

- Så ruller man det i gang derfra. Derfor er vi heller ikke ude i at starte ud med at opføre en ny skole. Slet ikke. Det er jo det, det gerne skal munde ud i, men der kan jo gå år. Og vi vil ikke presse elever til at tage et tilbud i Favrskov. Vi håber selvfølgelig på, at når der kommer nye elever til, at forældrene så vil man bruge et Favrskovtilbud. Men det skal vi nærmere på. Lige nu er vi mest optaget af det faglige.

Kristina Møller Kristensens søn vil ikke være i målgruppen for en specialskole i Favrskov. Men hun ser en stor fordel i, at man med en lokal skole kan slippe for at sende børn ud på lange, daglige taxature til skoler i andre kommuner. Selvom det ifølge Kristina Møller Kristensen næppe bliver muligt at rumme alle børn i en specialskole i Favrskov.

- Jeg tror ikke, at Favrskov nogensinde kommer til at kunne rumme alle. Nogle må stadig i tilbud uden for kommunen. Der kan være børn med så svære handicaps, at de har brug for helt særlige tilbud. Jeg synes, at skolerne i Favrskov langt hen ad vejen faktisk gør et stort stykke arbejde og laver mange gode ting for de børn, de rummer i specialklasserne, lyder det fra Kristina Møller Kristensen.

Flemming Nørgaard fastholder altså, at økonomien ikke er det, der har førsteprioritet i beslutningen om en specialskole i Favrskov. Men 550.000 kroner per elev er en del penge, og der er endnu en udgift, som skal lægges oveni det regnestykke.

- Der går jo også en del til befordring. En del af dem skal jo befordres, og de penge får vi i hvert fald ikke undervisning for. Det giver sig selv.

Udgifterne til den specialiserede undervisning har i årevis været støt stigende på landsplan. Faktisk er de budgetterede udgifter til området steget fra omkring 5,6 til 6,5 mia. kr. mellem 2018 og 2023 ifølge KL.

Det er en stigning på godt 900 mio. kr., hvilket svarer til en vækst på 16,3 procent.

Hvorfor bliver det dyrere at købe undervisning på andre skoler? 

- Vi har selvfølgelig også spurgt ind til det, og det har vi ikke fået et ordentligt svar på. Men hvis man selv har tilbuddene, har man da i hvert fald helt styr på, hvad pengene går til. Det er jo de kommuner, vi får børn undervist i, der bestemmer det, siger Venstres Flemming Nørgaard.

Her får du et nyhedsoverblik fra Favrskov.