En besynderlig nyhed ramte Favrskov Kommunes hjemmeside.

"Nedlæggelse af gravsteder"

Her var der ikke brugt meget tid på at kæle for overskriften, men vi klikkede os alligevel ind på nyheden for at se, hvad det gik ud på. Og det viste sig, at indholdet var mere interessant end overskriften. I hvert fald hvis man graver lidt dybere, så at sige. Kort fortalt er der udsigt til, at Hammel Kirkegård skal nedlægge tre grave, tilhørende Antoni Jensen (død 1955), hans hustru Mette Jensen (død 1981) og deres søn Viktor Jensen (død 1918). Favrskov Kommune har indtil nu administreret et legat med midler, som de seneste år er blevet brugt til vedligeholdelse af gravstederne.

Da midlerne i legatet er opbrugt, og legatet dermed nedlægges, bortfalder også kommunens forpligtelse til at vedligeholde gravstederne, lyder det i meddelelsen fra Favrskov Kommune.

"Favrskov Kommune vil i den forbindelse høre, om eventuelle pårørende eller andre med tilknytning til ovennævnte personer ønsker at overtage forpligtelsen til at vedligeholde gravstederne. Gravstederne vil blive nedlagt, hvis forpligtelsen til at vedligeholde dem ikke overtages af andre."

Mens vi venter på at se, om slægtninge eller andre måtte melde sig, har vi her på redaktionen set lidt nærmere på, hvem de afdøde egentlig var.

Og Antoni Jensen var ikke en hr. hvem som helst.

- Hvis du spørger mig, så er Antoni Jensen nok den vigtigste historiske personlighed, vi har haft i det, der hed Hammel Kommune eller Hammel-Voldby-Søby sogneråd, gennem tiderne. Han var en meget sammensat og kompleks person, som var vellidt af alle på alle niveauer af samfundet. Han havde en autoritet ud over det sædvanlige, og han havde en meget stor social indignation, fortæller Poul Nørgaard Jensen, arkivleder på Lokalhistorisk Arkiv Hammel-Favrskov.

- Han er den eneste nogensinde, så vidt jeg ved, der er udnævnt til æresborger i Hammel.

Når man spadserer langs stierne på Hammel Kirkegård og har sat kursen mod den store blodbøg under hvis grene, de omtalte gravsteder findes, kommer man forbi mange prominente sten rejst for at ære for længst afdøde personer. Overlæge, dyrlæge, skolebestyrer, betydende folk hvis gravsten taler sit tydelig sprog om, at her hviler en af samfundets spidser.

Antoni Jensens gravsten er noget mere diskret.

Lærer A Jensen, står der blot.

Og Antoni Jensen var da også lærer, uddannet fra Skårup Seminarium ved Svendborg. Her skal det måske lige nævnes, at lærerstillingen omkring år 1900 nok nød noget højere anseelse, end den gør i dag. Med al respekt for lærerene. Men på Jensens gravsten kunne der også have stået mere ærværdige titler som "Sognerådsformand" eller "Amtsrådsmedlem", for gennem mange år var Antoni særdeles politisk aktiv og med til at træffe beslutninger, som har formet Hammel til glæde for både børn og gamle.

I 2021 døde tidligere leder af Lokalhistorisk Arkiv Hammel-Favrskov, Arne Gammelgaard. Gammelgaard skrev mange bøger om lokalhistorie, og i den nekrolog af Poul Nørgaard Jensen, der blev bragt i Lokalavisen Favrskov, fremgår det tydeligt, at lokalhistorikeren Gammelgaard holdt Antoni Jensen i højagtelse.

I bogen "Fra sogn til storkommune" får Antoni Jensen da også en plads under afsnittet for kommunalpolitiske profiler. Der står der blandt andet, at Lærer Jensen fik 33 år som medlem, og to perioder som formand, af sognerådet for Socialdemokratiet, inden han faldt for partiets aldersgrænse.

- Og i den sidste omgang førte han altså Hammel gennem besættelsen. Og det gjorde han med en styrke og autoritet som vakte respekt, også hos den tyske kommandant her i Hammel.

Hvordan kom hans autoritet til udtryk under besættelsen? 

- Når der opstod problemer med tyskerne, var han ikke bange for at gå op imod dem og sætte dem på plads og fortælle dem, at hvis de ville have nogenlunde ro og orden, så måtte de lære at agere på nogle bestemte måder. Han var ikke officielt modstandsmand, fordi han havde den position, som han havde, men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at han har vidst rigtig meget om, hvad der skete, vurderer Poul Nørgaard Jensen fra Lokalhistorisk Arkiv.

Arkivlederen fortæller desuden, at der i dag stadig er folk, der husker Antoni Jensen fra tiden under besættelsen og blandt andet kan berette om sognerådsformands mod og frækhed.

- Antoni Jensen og hustruen MettAntonie var begejstrede for at gå i biografen. Det var som regel altid søndag eftermiddag. Så skete det nogle gange, at strømmen forsvandt, og lyset gik ud. Så kunne man være sikker på, at Antoni Jensen rejste sig og begyndte at synge fædrelandssange. For at markere en form for modstand, hvor ingen kunne se, hvem der sang med. Men tyskerne kunne jo høre fædrelandssangene.

I starten af 1900-tallet havde Hammel omkring 1000 indbyggere, og i 1904 blev Antoni Jensen førstelærer ved Hammel Kommuneskole med ansvaret for at uddanne og danne blomsten af Hammels ungdom. Senere, i takt med at byen fik både jernbane og svineslagteri og blev ramt af solidt vokseværk, fik skolen status af købstadsordnet skole, og Jensen fik tilbudt titlen som skoleinspektør.

En titel, han dog afviste, fordi han foretrak at forblive lærer Jensen.

"Den første blandt ligemænd" som historiker Arne Gammelgaard skriver.

- Antoni Jensen var en dygtig og god lærer. Parrets søn Viktor døde af den spanske syge i 1918. De stiftede et legat, der hed Viktor Jensens Mindelegat som skulle uddeles flittige og flinke elever på Kommuneskolen i Hammel. Det eksisterede til langt op i 70'erne. Da jeg gik i skole, kunne man stadig modtage det. Men jeg fik det sgu aldrig, fortæller Poul Nørgaard Jensen.

Som lærer kæmpede Antoni Jensen gennem livet for børn og unge, men også for de ældre borgere i Hammel og omegn spillede han en rolle.

For 100 år siden var plejehjem, eller alderdomshjem, en nymodens opfindelse. Indtil da havde det været familiernes ansvar at tage sig af ældre slægtninge og sikre dem en værdig sidste tid. Men kunne familien ikke gøre det, skete det, at de ældre endte på mørke, kolde og uværdige fattiggårde. Sådanne endestationer for samfundets svageste kunne man finde i både Sall og Voldby.

Men visse barmhjertige kristne kæmpede for at etablere alderdomshjem, og Solhjem blev i 1920 Hammels første hjem for ældre.

Det var dog ikke så ligetil at få finansieringen til alderdomshjemmet på plads, og det viste sig at blive lidt af et politisk tovtrækkeri. På Lokalhistorisk Arkivs hjemmeside kan man læse, at det var Antoni Jensen, der kom på et tåleligt kompromis som sikrede et hjem for otte ældre kvinder. Syv enker og én frøken.

FavrskovLIV ringer til menighedsrådsformand Niels Christian Medom for at spørge, om noget kan gøres for at bevare gravene for en af Hammels vigtigste historiske skikkelser og dennes familie i tilfælde af, at ingen nulevende slægtninge melder sig.

- Hey, hey, hvorfor siger du, de skal nedlægges? Det tror jeg ikke, de skal, indleder Niels Christian Medom med at sige.

Han fortæller, at han har haft en samtale med Poul Nørgaard fra lokalhistorisk arkiv som har indstillet til, at gravene gøres bevaringsværdige.

- Og det vil blive taget op i menighedsrådet i nær fremtid. Nu kan jeg jo nogenlunde min lokalhistorie, selvom jeg ikke er fra Hammel, og Antoni Jensen er jo en markant skikkelse i byens udvikling, så det vil da bestemt blive taget op til overvejelse, om ikke gravene skal være bevaringsværdige.

Der er altså håb for, at familien Jensen kan få lov at beholde deres sidste hvilested i sin nuværende form.

ㅤㅤㅤㅤㅤ