Det går meget godt i Grundfør. Byen en kilometer vest for Hinnerup befinder sig nemlig lige nu i noget, andre byer af lignende størrelse i Favrskov, og mange andre steder, drømmer om: Udvikling.

Anlægsarbejde er som regel et godt tegn på fremskridt, og bruger man mængden af gravemaskiner og stop-skilte som et pejlemærke, står det godt til i Grundfør. Lige nu er det Hinnerup Fjernvarme, der roder. Selskabet er ved at lede billig varme til byen, og driftsleder Peter Bakke sagde tidligere på året til FavrskovLIV, at forventningen er, at omkring 200 husstande i Grundfør kobles på nettet.

Og nu er der også udsigt til flere entreprenørmaskiner, der skal opføre nye boliger helt centralt i Grundfør. Og hvor de nye boliger skyder op, står der i dag nogle ældre landsbrugsbygninger, der ikke ligefrem pryder i den hyggelige landsby. En win-win kan man sige. Byrådet i Favrskov Kommune behandlede på det seneste møde et forslag til en ny lokalplan, som laver plads til 13 nye boliger midt i Grundfør.

Formand for Plan- og Landdistriktsudvalget Nils Borring (S) er begejstret for den nye lokalplan og mener, den bør tjene til inspiration for andre landsbyer i Favrskov.

- I mange landsbyer har man gårde midt i byen, og når de ikke er aktive, får de et forfaldent præg. Så ved at man nedlægger en gård og opfører noget nyt har vi et godt eksempel på, at det er en fordel for landsbyerne, at man i stedet for at gøre byen større, så laver man dem bedre. Får fjernet noget af det gamle og får noget nyt, pænt ind, siger Nils Borring.

Det er ikke kun politikerne, der glæder sig over udviklingen i Grundfør. Det samme gør de ejendomsmæglere, der sælger huse i området. Jeanet Gårdsdal er indehaver af EDC Hinnerup/Hadsten, og hun fortæller, at Grundfør allerede nu er en af de landsbyer, der kan trække tilflyttere til.

- Mange boligsøgende starter nok inden for byskiltet i Hinnerup, og finder de ikke et hus, der passer til deres økonomi, begynder de jo at udvide sin søgning. Og der ligger Grundfør så tæt på Hinnerup, at den hverdagslogistik, der betyder rigtig meget for børnefamilierne, sagtens kan gå op. Når børnene bliver større kan de cykle til skole og fritidsaktiviteter i Hinnerup, og i landsbyen er der et godt sammenhold, siger Jeanet Gårsdal.

- Man kommer hinanden ved på en anden måde, end man gør i en større by. Grundfør er mere en landsby end en by, og det gør også, at mange kan se et potentiale i at bo der.

Energikrise, stigende rentepriser og inflationen har resulteret i, at ejendomsmæglerne har knapt så travlt, som de tidligere har haft. Og de ovennævnte faktorer har også betydet, at køberne nu prioriterer andre ting, end de måske gjorde tidligere. Og i den nye virkelighed har Grundfør en fordel.

- Det er et kæmpestort plus for byen, at der kommer fjernvarme. Der er kommet et helt andet fokus fra både banker og forbrugere på de driftsomkostninger, der er forbundet med at have hus. Så selvom gaspriserne er faldet meget igen, er forbrugerne blevet opmærksomme på, hvor sårbart det er at være afhængig af naturgas som varmekilde. Vi oplever, at folk spørger til varmekilde inden fremvisning, og er der ikke udsigt til fjernvarme, er der nogen, der mister interessen.

Favrskov Kommune inddeler byerne i tre kategorier: Hovedbyer, centerbyer og landsbyer. Grundfør tilhører sidstnævnte kategori, men er en af de største landsbyer i kommunen.

Med denne lokalplan overskrider kommunen faktisk den byggetakt, der er vedtaget som en retningslinje i kommunenplanen. Det vil sige, at man planlægger for mere end ti boliger over en fireårig periode.

Ejendomsmægler Jeanet Gårsdal er dog ikke bekymret for, at Grundfør mister sin landsbystatus lige med det første.

- En ting er, at man godkender en lokalplan, men det sker jo ikke over natten, at 13 nye familier flytter ind. Jeg tror på, at byen nok skal vokse i et tempo, så landsbytanken også følger med og  bliver en del af identiteten hos dem, der flytter ind.

Som ejendomsmægler ved hun om nogen, hvor svært det kan være at sælge et hus eller landsby omgivet af bygninger med et misligeholdt præg. Derfor ser hun også et lys i en lokalplan, der vælter landsbrugsbygninger til fordel for parcelhuse.

- Folk i landsbyerne er jo også træt af at se på sådan noget. Det gør ikke noget godt for området - eller for priserne for den sags skyld, hvis det får et forladt præg.

Og det at man som ejendomsmægler kan fortælle, at der ligger lokalplaner med udstykninger, er heller ikke et minus.

- Man tænker jo fremad, når man køber bolig. Og underbevist tænker man måske også på gensalgsmuligheder, hvis man en dag skal flytte. Så at få bekræftet, at det er et område i udvikling og et område, som man fra kommnual side ser som et attraktivt område at udvikle, det giver jo en ro og sikkerhed. Så er det ikke farligt at købe noget her.

Jeanet Gårsdal fra EDC Hinnerup/Hadsten peger på, at de byer og landsbyer som lægger i nærheden af E45 og Aarhus generelt har nemmere ved at tiltrække tilflyttere.

Og fra pladsen som formand for Plan- og Landdistriktsudvalget har Nils Borring også svært ved at se helt de samme udviklingsmuligheder for landsbyerne længere mod vest.

- Haldum, Grundfør, Foldby-Norring har bevaret et landsbypræg, men kan lokke folk til, fordi de har nærheden til Aarhus. Jeg tror, det er svært at få det til at lykkes de steder, som ikke er bynært. Men faktisk er Farre et eksempel på en landsby væk fra motorvejen, hvor det er lykkes at få folk til. I Hammel Kommune besluttede vi at bygge en institution i byen, og det var med til at trække folk til byen, siger Nils Borring.

Man kan ikke rykke en landsby tættere på motorvejen eller Aarhus, men man kan forskønne den, og fra Nils Borring er opfordringen da også, at man gør alt for at få øjebæerne revet ned. Her kommer kommunens nedrivningspulje også i spil, og Borring fortæller, at målet er at involvere Landsbyrådet endnu mere.

- Indtil nu har vi faktisk haft nogen til at køre rundt og holde udkig efter nedrivningsværdige huse. Men vi vil gerne involvere landsbyrådet endnu mere, så deres medlemmer bliver aktive i udpege, hvor vi skal sætte ind.

Hvis du tror, at byudvikling bare er nye huse, butikker, grønne områder, legepladser og andre ting, du kan se med det blotte øje, så tager du fejl. For i en moderne by sker der også masser af udvikling under jorden. Udvikling af den slags, vi ikke kan se med det blotte øje, men som betyder enormt meget for både mennesker og miljø.

Det mærker borgere i Svenstrup og pendlere, der bruger Vadstedvej som forbindelsesled mellem Hammel og Viborgvej. Og det kommer de til at mærke i lang tid endnu. Vadstedvej er nemlig spærret året ud, fordi Favrskov Forsyning har gang i et stort projekt med at separere kloakkerne, så regnvand og spildevand på sigt ikke havner i de samme ledninger.

Og selvom det giver borgerne i Svenstrup visse gener, er det en stor gevinst på sigt for både by, borgere og miljø. Det forklarer Anette Paulin Hansen, projektleder ved Favrskov Forsyning.

- Borgerne i Svenstrup kommer til at få adskilt regnvand og spildevand, og det er godt, for systemet har i dag svært ved at følge med. Når vi er færdige, skulle det gerne være slut med eksempelvis vand i kælderen, og de eksisterende ledninger er gamle og visse steder utætte, hvilket kan gøre det lettere for rotter at komme til. Så selvom det selvfølgelig generer en smule, når vi spærrer vejen, så bliver det en gevinst - selvom man ikke kan se det på overfladen, forklarer Anette Paulin Hansen.

Hvis du bor i Svenstrup, eller jævnligt kører forbi langs Viborgvej forbi byen, har du måske bemærket det enorme hul, gravemaskiner gennem et stykke tid har gravet på højre side ad vejen, når man kører mod Viborg. Det er et regnvandsbassin, og når arbejdet med kloaksepareringen i Svenstrup er færdigt, kommer det til at spille en vigtig rolle i forhold til at håndtere de stigende mængder regnvand.

- Spildevandet skal ledes ind til pumpestationen og videre til renseanlægget i Hammel. Men regnvandet vil vi gerne lede ud i en recipient, eksempelvis et vandløb på den anden side af Viborgvej. Men når det virkelig regner voldsomt, er der mere vand, end vi vil lede ud i recipienten. Det er her, det store regnvandsbassin kommer til at gavne ved at forsinke processen, forklarer Anette Paulin Hansen.

I dag blandes spildevandet og det regnvand, der eksempelvis rammer husenes tage og opsamles i tagrender og nedløbsrør, altså i de samme ledninger i det samme system. Det betyder, at der under regnvejr sendes regnvand til pumperne på renseanlægget i stedet for spildevandet.

Og regnvand kommer der mere og mere af. I marts faldt der 77,3 millimeter nedbør fordelt over hele landet, og januar 2023 var den vådeste januar måned nogensinde med 123,5 millimeter regn. Det kan ledninger og rør i fælleskloakeringen i Svenstrup ikke følge med til. Det leder til overløb, så næringsstoffer udledes i vandløb til skade for vandkvaliteten.

- Men det kan ikke lade sig gøre helt at undgå overløb, for man laver ikke rør og ledninger så store, at de kan klare ethvert uvejr. På samme måde anlægger man heller ikke en femsporet motorvej gennem Jylland, fordi der et par dage om året er kø på vejene, lyder det fra Anette Paulin Hansen.

Når man byggemodner et nyt boligområde, sørger man i dag for at lave kloakseparering fra start, og derfor er regnvandsbassiner at finde i mange nybyggerkvarterer. I de etablerede områder må man altså tage det i etaper, som man lige nu gør det i Svenstrup. Det er nemlig politisk vedtaget i Favrskov Kommunes spildevandsplan, at regnvand og spildevand skal adskilles.

Der kommer lignende projekter i Vester Velling og Hvorslev i nærmeste fremtid, men den store opgaver venter stadig for Favrskov Forsyning: Hadsten. I Favrskov Kommunes mest folkerige hovedby er der nemlig ikke separeret kloakering i midtbyen, og det er et projekt, der skal tages i etaper og kommer til at strække sig over år.

Ifølge Anette Paulin Hansen fra Favrskov Forsyning er det faktisk ikke spildevandet fra borgerne, der udfordrer den eksisterende kloakering og kapaciteten i ledningerne. Det er det vand, der kommer fra oven.

- Vi skal være rustet til at håndtere de øgede mængder vand. Men det er svært at spå om vejret, og særligt svært at vide, hvor meget det regner om 20 år. Vi har ingeniører til at dimensionere projekter, og når vi lægger nye ledninger, er rørene til regnvand i hvert fald større og bedre rustet til at klare øgede regnmængder, end hvad de tidligere har været, forklarer Anette Paulin Hansen.

Den hvide stålarm vrider sig i alle retninger og følger symbiotisk menneskebenets bevægelser. Foden glider ud, så knæet strækkes, og derefter ind igen. Sådan fortsætter robotten og benet, og hver fuldført bevægelse slutter med et "pling." Efter 50 gentagelser lyder en fanfare.

- Ja, man arbejder jo for at høre fanfaren til sidst, smiler Allan Olsen, manden bag benet, der er koblet sammen med robotten.

64-årige Allan Olsen er indlagt på kommunens døgntrænings- og korttidsafsnit i Hammel, som er et slags limbo mellem de klinisk hvide hospitalsvægge og hjemmets trygge rammer, hvor formålet er at blive genoptrænet til at kunne klare sig selv.

Midt i oktober kunne Allan Olsen hverken bevæge sine arme eller ben. Nu, blot halvanden måned senere, kan han gå fire-fem skridt selv og en del længere med hjælp. Og det skyldes særligt denne nyerhvervede robot, der går under navnet Robert, som har sat turbo på Allan Olsens genoptræning.

- Havde du spurgt mig for en måned siden, om jeg kunne komme hjem og holde jul, havde jeg slet ikke troet på det. Men nu er jeg faktisk overbevist om, at selvfølgelig skal jeg det. Og det kan jeg helt sikkert takke Robert for, fortæller Allan Olsen.

I sommer sagde Allan Olsen farvel og tak til sit job i Rema1000 i Søften. Nu var han klar til at nyde sit otium i Hadsten, hvor han bor med sin kone, som pensionist og som morfar til snart fem.

Freden varede dog ikke længe, for en dag i september bippede hans pacemaker, som han havde fået indopereret et årti tidligere efter en blodprop i hjertet. Han ringede fluks til alarmcentralen og kom med fuld fart på hospitalet.

Men en ulykke kommer som bekendt sjældent alene, og efter få dages indlæggelse ringede alarmklokkerne omkring Allan Olsens seng. Hans tarm var sprunget, en livsfarlig tilstand, der sendte ham i to ugers kunstig koma.

- Jeg opdager slet ikke, at det sker. Da jeg vågner nogle uger senere, er jeg helt forvirret. Jeg har været i en underlig drømmende tilstand, og min familie må have troet, at jeg var blevet skør. Da min højgravide datter kommer på besøg, spørger jeg hende, hvordan det går med den nyfødte, hvortil hun siger, 'Jamen far, du kan jo godt se, jeg stadig er gravid,' fortæller Allan Olsen.

- Og derudover kan jeg hverken løfte mine arme eller ben. De er svundet helt ind og føles forfærdeligt tunge.

Efter fjorten dages inaktivitet er musklerne er forsvundet i en grad, som har gjort ham helt hjælpeløs.

- Kan du huske, hvad belastningen skal være? Spørger fysioterapeut Pernille Rasmussen og kigger mod Allan Olsen, der ligger med benet i en skinne, der er koblet op på robotten.

- 9, svarer han prompte.

- Hold da op, du rykker bare hver gang, svarer hun, mens hun er ved at logge ind på Allan Olsens personlige profil, der er registreret i robottens system.

For fire uger siden blev Allan Olsen flyttet til døgntrænings- og korttidsafsnittet og er siden da blevet trænet af fysioterapeuter og ergoterapeuter to gange om dagen. Den ene træningsgang er altid i robotten.

Robotten er en af kommunens nyeste satsninger indenfor såkaldt velfærdsteknologi. De fik den i maj i år, og efter en række reperationer i løbet af sommeren, er den endeligt kommet helt op at køre i løbet af oktober. Robotten kan simulere en fysioterapeuts præcise bevægelser, og give den træning som fysioterapeut Pernille Rasmussen har givet så mange indlagte i de mere end 25 år, hun har været ansat.

- Jeg indstiller den med de bevægelser, jeg ellers ville have lavet med patienten. Det kan eksempelvis være de her stæk-bøj øvelser, som Allan laver, hvor jeg holder patientens ben og giver noget modstand. Men det er enormt hårdt fysisk arbejde for medarbejderen, så jeg kan måske klare 3 gange 10 gentagelser. Der kan Robert jo fortsætte for evigt, og sommetider kommer patienten måske komme helt op på 100.

Udover at være til stor fysisk aflastning for fysioterapeuterne, effektiviserer den samtidig deres arbejde.

- Jeg skal bare bruge tid på at indstille robotten, og så kan patienten faktisk klare sig selv. Og så kan jeg jo bruge min tid på at hjælpe en anden patient samtidig med, fortæller den erfarne fysioterapeut.

- Allan har forbedret sig enormt hurtigt. Det skyldes også, at robotten kan klare passivt arbejde for patienten som at sætte bevægelse i benet. Det kan man også gøre ved at cykle uden belastning, men er man hårdt medtaget kan man jo kun cykle få minutter ad gangen.

Udover effektivitet og fysisk aflastning er det helt essentielt, at giver robotten faktisk giver genoptræningen højere kvalitet, end hvad et menneske kan.

- Der er ingen tvivl om, at Robert (robotten, red.) gør en kæmpe forskel, det er helt tydeligt at se i Allans tilfælde, hvor det er gået meget hurtigt, siger fysioterapeut Pernille Rasmussen.

Lige nu er robotten blot leaset i en prøveperiode men med mulighed for en købsaftale. Skal den forlænges om et år, er det netop de parametre - kvalitet, effektivitet og arbejdsmiljø - man fra forvaltningsside ser på, forklarer Jakob Kirkegaard, afdelingsleder for Sundhed og Træning i Favrskov Kommune.

- Med robotten kan vi tilbyde noget mere og dermed skabe hurtigere fremskridt for patienten, fortæller han.

- Vi kan jo se på den demografiske fremskrivning, at vi får flere ældre, og derfor kan vi godt regne med at få langt flere af disse genoptræningssager. Men samtidig kommer vi til at mangle penge og hænder. Så hvis vi kan løse nogle af problemerne ved at give så god kvalitet, at folk kommer hurtigere tilbage til det vante liv, så er den helt sikkert alle pengene værd.

I træningshallen hopper Allan Olsen nu af madrassen og går selv over til sin kørestol. Han ruller sig ind mod sit midlertidig hjem på korttidsafsnittet, hvor der ved sengen pynter med billeder af børn og børnebørn.

- Alle mine børnebørn har været på besøg, fortæller han stolt.

- Men den ældste på 11 var ellers ikke meget for det. Han synes nemlig, det havde været lidt uhyggeligt, da jeg var indlagt på hospitalet. Men så ringede jeg og fortalte ham om, hvor jeg er nu - og her er trods alt lidt hyggeligere - og så kom han også på besøg.

På søndag skal Allan hjem og besøge sit eget hjem for første gang, siden han blev indlagt i slutningen af september. Og selvom han føler at have ventet længe, har genoptræningen taget sådan fart, at han kommer hjem langt hurtigere, end han havde turdet regne med.