Michael Eybye er opdraget med, at det at passe et stykke arbejde er det vigtigste overhovedet. "Vigtigere end Gud, konge og fædreland", som han udtrykker det. Og så er det altså ikke rart, når man ikke er i stand til at arbejde. Så mangler der noget.
I en håndfuld år har Michael Eybye ikke været en fast del af arbejdsmarkedet. Der har været perioder med virksomhedspraktik og jobsøgning. Og de seneste par år har han talt med en psykiater i Aarhus. Men han har manglet den følelse af at høre til og have et formål, som fast arbejde giver
De ugentlige samataler med psykiateren har hjulpet, og nu er han ansat hos Poul Thøgersen og Junget i Hinnerup. I første omgang i tre måneders løntilskud, hvor virksomheden betaler en del af lønnen, mens Favrskov Kommune betaler den anden.
Michael Eybye har det godt hos Junget, og det giver et kæmpe løft at være i gang igen.
- Det er et stort knæk i selvtilliden at være ledig i så lang tid. De har været flinke og rare hos jobcenteret i Favrskov, og jeg har ikke et ondt ord at sige om dem. Men det er et hårdt system at være i. Det er meget sjovere at arbejde. At have noget at stå op til, hoppe på cyklen og tage på arbejde, siger Michael Eybye.
Og han mener altså med at hoppe på cyklen. Hver dag tager han turen fra hjemmet i Hammel til arbejdet i Hinnerup på jernhest - og hjem igen efter fyraften.
Skal lige i gang
Michael Eybye er gået fra at lave ingenting til nu at cykle over 30 kilometer om dagen og passe et fuldtidsarbejde i en virksomhed i fremdrift. Det er selvfølgelig hårdt, og al opstart er svær.
- Man skal jo også lige finde arbejdsrytmen. I starten tænker man jo “er vi ikke snart færdige." Ikke fordi det er kedeligt, men fordi man har en anden tankegang. Men snart flyver tiden, og så tænker man ikke, “er det ikke snart middag”, så tænker man “nå, jeg skal hjem nu”. Jeg har nogle gange gået og følt mig lidt overflødig i starten. Der har også været lidt stille på grund af ferie. Men så finder jeg jo som regel noget, jeg kan lave, siger Michael Eybye.
Poul Thøgersen har flere gange understreget, at alle medarbejdere i Junget er vigtige, og det slår han også fast over for Michael Eybye.
- Det du skal lave, det er jo et job, der skal udføres. Hvis ikke ud gør det, så er der ingen, der gør det. Så skal jeg jo finde en anden til det, lyder det fra Poul Thøgersen.
Ifølge Michael Eybye har han det seneste års tid gået og følt sig klar til at arbejde igen, og han besluttede, at nu måtte det briste eller bære. Og så var Junget heldigvis klar. Først var der tale om deltid, omkring 18 timer om ugen, men så ringede telefonen, og Michael Eybye blev tilbudt fuldtid.
- Jeg blev så glad. Jeg begyndte faktisk at græde. Alt det andet i livet, familie, hobbyer og så videre, det bliver bare nemmere, når man arbejder. Selvom om man kan sige, "jamen Michael, du er jo arbejdsløs, du har da masser af tid," så får man bare ikke lavet noget, når man ikke har et arbejde, siger Michael Eybye.
Et gok i nødden
For Michael Eybye er det ikke kun visheden om, at der går løn ind hver måned, og at han bidrager til virksomheden, der gør ham glad. Glæden kommer i høj grad også fra det faktum, at han kan slippe for det stigma, der følger med en tilværelse som arbejdsløs.
- Jeg plejede at præsentere mig som en arbejdsløs bums. Det er simpelthen det værste at skulle sige, at man er arbejdsløs. Eller "jobsøgende". Det betyder jo bare det samme som arbejdsløs, siger Michael Eybye.
Nu føler han, at folk kigger på ham på en anden måde, når han er nede i supermarkedet og købe ind. Nu går han med hævet hoved og rank ryg. Og hans nye chef forstår ham godt.
- Det er jo det første, vi gør, når vi møder nye mennesker. Vi spørger "hvad laver du?". Og er man nødt til at svare, at man er arbejdsløs, har man jo fået det første gok i nødden, lyder det fra Poul Thøgersen.
Nu kører hverdagen efterhånden, og Michael Eybye håber da på, at han kan blive i Junget, når perioden med løntilskud ophører. Kollegaerne har taget fint imod ham, og allerede efter et par uger fik han, sammen med resten af medarbejderstaben, en gave i form af et gavekort til en restaurant. Det var Jungets måde at takke medarbejderne for deres indsats i en periode med fremgang for virksomheden.
- Jeg havde ikke regnet med, at jeg ville også ville få et gavekort. Det var jo kun min anden uge. Jeg syntes, det var fortjent, at de andre fik en gave, men det var en glædelig overraskelse, at jeg også fik, siger Michael Eybye.
- Nu regner vi jo med, at overskuddet næste år er din fortjeneste... lyder det fra Poul Thøgersen.
- Bare vent til jeg er oppe i omdrejninger!