Annonce
Foto: Klaus Vedfelt
Portræt

Søftens glemte superstjerne overvejer otium i Favrskov: - Jeg har altid vidst, hvor jeg kom fra

Selvom journalisten Kirsten Birgit har set det meste af verden, har hun aldrig glemt, hvor hun kommer fra. Hun er stadig "en pige fra Søften", for den jyske muld har formet det væsen, hun er i dag. Og med en Konservativ borgmester i sigte, er det måske snart tid til at vende tilbage til Søften, fortæller hun til FavrskovLIV.

Motorvejsafkørslen ved Søften lyser op i middagssolen. En rød VW Up suser forbi, og på passagersædet ligger en stramt indbundet blomsterbuket fra den nærmeste tankstation. Snart flyver buketten ud af vinduet og lander på netop det sted, hvor Gården på bakken engang lå, før den blev eksproprieret til fordel for vækst og vejbaner.

Hver gang Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm lægger vejen forbi sin gamle hjemstavn på færden mod sommerhuset på Birgit Ø, sætter hun stadig sit aftryk og mindes den forgangne tid, hvor der endnu var højt til himlen og langt til Aarhus i den nu erhvervsdriftige forstad.

- Min opvækst i Søften har betydet alt for mig, fortæller hun.

Men det var en anden tid dengang, lader hun mig forstå.

- Det var en lykkelig tid at vokse op på landet. Det var jo pastoralt på mange måder. Og den opvækst jeg har oplevet, har grundfæstet mig i den jyske muld.

Det er efterhånden mange år siden, at seniorkorrespondenten Kirsten Birgit rykkede væk fra Søften for at begynde sin storslåede journalistkarriere. Først på Stiften i Aarhus og senere på samtlige af landets største medier. Siden da er der sket meget. Både med Kirsten Birgit og med Søften.

Hendes ansigt og stemme er blevet danskernes journalistiske kanal til krigen i Tjetjenien, folkemordet i Rwanda, 9/11 og ikke mindst et bolværk mod politisk bullshit fra Christiansborg. De seneste år har hun været vært på Den Korte Radioavis på Radio24Syv, og i øjeblikket er hun aktuel med projektet Den Politiske Bivuak.

Ikke desto mindre er hun stadig bare en pige fra Søften, slår hun fast gentagne gange. Spørgsmålet er derfor, hvordan Søften har præget den Kirsten Birgit, vi alle kender i dag? Hvordan har de dybe spadestik i den jyske muld gjort hende til den journalistiske graver, hun er i dag - og har hendes kometkarriere præget det forandrede Søften, hun efterlod sig?

Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm

Kirsten Birgit er en fiktiv karakter spillet af Frederik Cilius. Sammen med Rasmus Bruun var hun vært på satireprogrammet Den Korte Radioavis på Radio24Syv, der opstod i 2015. Siden radioen lukkede i 2019 har duoen været aktuel med blandt andet Den Korte Weekendavis, Den Korte Coronaavis og nu Den Korte Podcast. Derudover har de lavet en række live shows såsom Sommeren på Birgit Ø.

Gården på bakken

For at forstå Kirsten Birgit må man begynde ved den spæde start, hvor tabet af moderen og forholdet til faderen blev cementeret som det grundlag, hun står på den dag i dag.

- Min mor dør jo i barselsengen, da jeg er ganske ung, fortæller en relativt upåvirket Kirsten Birgit, der derfor voksede op som enebarn med en alenefaderen, Jens Birgit.

Dengang fødte man i hjemmet, men jordemoderens erfaring rakte ikke til at gennemføre fødslen af den stjernekiggende fem kilos baby, der i øvrigt var en sædefødsel.

- Jeg kunne ikke komme ud, så til sidst tog min far simpelthen det spil man bruger til at trække føl ud under foling og får trukket mit lille 11 punds legeme ud af min mors afsjælede krop, fortæller hun om fødselsdagen den 12. februar 1952.

Blot få minutter gammel blev Kirsten Birgit moderløs, og fra det øjeblik fulgte hun i hælene på sin far som en lille ælling rundt på gården. Hun voksede op i efterkrigstidens økonomiske boom, hvor Marshall-hjælpen kom ind fra USA og de karakteristiske blå Massey Ferguson-traktorer endnu kørte på markerne, selvom Jens Birgit dog foretrak at holde jordbruget med hestekraft.

Jeg har altid vidst, hvor jeg kom fra. Jeg kommer fra Søften, og jeg er datter af en hestehandler. Men man kan sagtens være hestehandler og kende Odyseen, det er ikke hinandens modsætninger.

Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsolm, seniorkorrespondent

- Dengang var der jo ingen iPads, telefoner og internet, som i dag. Vi gik rundt på gården og hjalp til. Det var et meget socialt anliggende. I dag er børn jo asociale, fordi de får lov til at sidde helt alene. Men jeg var med min far hele tiden. Han lærte mig at se om en hest er halt, at muge ud og at sko en hest i en tidlig alder. Og vi havde en gylletank, næsten råber hun det sidste i ren begejstring.

Gården på bakken var nemlig den første på hele egnen til at få en gylletank. En Tandrup med 6 meter i diameter og plads til 28,39 kubikmeter gylle. Om det var selvsamme gylletank, hvor gårdkarlen Karl Hermann senere druknede efter at være faldet i sammen med Kirsten Birgit, som reddede sig selv ved at kravle op på skuldrene af ham, kommer hun ikke nærmere ind på.

- Jeg kan stadig huske den dag, da den blev installeret. Min far kiggede på mig med en blanding af stolthed og fremtid i øjnene "se hvor stor og grå den er, Kirsten Birgit".

Blå bog

Født Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm den 12. februar 1952 i Søften. Datter af Jens Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm.

Opvokset på Gården på bakken, der lå hvor motorvejsafkørslen fra E45 til Søften ligger. Har gået på Søften Skole (i dag Præstemarkskolen) fra hun var otte år, indtil hun skulle ud som ung pige i huset.

Studerede til journalist i Aarhus, arbejdede derefter på Aarhus Stiftstidende (Stiften) og senere TV2 i mange år, før hun kom til Radio24Syv.

Er i dag aktuel med Den Politiske Bivuak, der blot er et projekt og ikke et politisk parti.

Fars belæste pige

Fremtiden kom, og snart kunne Jens Birgit ikke længere holde den videbegærlige Kirsten Birgit på hjemmeskolebænken.

- Det var et kulturchok at komme ned på det niveau, den danske folkeskole kunne bedrive dengang, fortæller hun om sin skolegang på Præstemarkskolen, der dengang hed Søften Skole.

- Min far var jo en meget belæst hestehandler. Han havde styr på alle de klassiske fortællinger. Fra Homer og Aristofanes til matematik og historie - virkelig en klassisk skolet hestehandler. I dag er der jo ingen, der kan hverken Illiaden eller Odyseen, men det kunne jeg altså. Så jeg begyndte at hænge ud, som man siger i dag, med de lidt ældre børn. Der fik jeg lært en lille smule, men jeg kunne det meste, da jeg kom i skole.

Ifølge seniorkorrespondenten er det faderens vid kombineret med den benhårde læringskurve på gården, der gjort hende til en højkulturel landkvinde. For selvom Kirsten Birgit gladelig deler ud af sin afgrundsdybe viden og fejlfrit genfortæller græske myter om kyklopen eller troldkvinden Kirke, sidder mulden stadig under hendes negle.

- Jeg har altid vidst, hvor jeg kom fra. Jeg kommer fra Søften, og jeg er datter af en hestehandler. Men man kan sagtens være hestehandler og kende Odyseen, det er ikke hinandens modsætninger.

Et forandret Søften

Men Søften er ikke længere den landbrugsegn, hvor Kirsten Birgit voksede op og var den første i sin klasse til at se en banan, som dog nåede at rådne, før hun fik vist den til Gud og hver mand og havde sovet med den i flere nætter. Nej, Søften er i dag en voksende forstad med dyre byggegrunde og utallige vækstende virksomheder. Man kan tydeligt fornemme, at Kirsten Birgit stadig af og til lægger sin vej forbi Søften, idet hun billedligt referer til byen, som var hun ligeså hjemmevant, som da hun var barn.

- Det er helt anderledes at vokse op i Søften i dag. Dengang var der kun én tankstation, nu er der jo både en Circle K og en Q8, der ligger lige ved siden af hinanden. Og man kan stå på skateboard og alt muligt andet, fortæller hun.

Der er dog en anden mere væsentlig forandring, der spiller ind. I den hedengangne tid var lokalsamfundet barndommens scenografi, men sådan er det ikke i dag.

- De unge i dag orienterer sig mere mod Aarhus. Det er der, det sker for dem. Det er hele tiden en jagt om at komme et andet sted hen. Nu skal de ind i Skolegade og på Jacobs BBQ for at spise pitabrød, før de tager tilbage til Søften.

- Det gjorde vi jo ikke dengang. Vi havde gilder og halbal, vi drak brændevin og vi hyggede os. Vi var sammen om at have et samfund, og så gik snakken og sladderen.

Og i netop de år begyndte Kirsten Birgit at forme sig til den kritiske journalist, hun er i dag.

- Man undersøgte jo de historier, der kom. Jeg gik til bunds i røverhistorierne og spurgte, hvad er der egentlig af sandhed og 'hvor har du hørt det'. Jeg lavede kildekritik, selvom jeg jo slet ikke vidste, hvad det var dengang. Men det kom naturligt til mig.

Den Politiske Bivuak

Kirsten Birgit er i øjeblikket aktuel med projektet Den Politiske Bivuak, der er et politisk projekt for alle, der er interesserede i hendes holdninger og politiske visioner. Herunder kan du høre FavrskovLIVs interview med Kirsten Birgit i podcasten BivuakSnak.

Kan fortiden være fremtiden?

Selvom Kirsten Birgit står fast på, at hun aldrig har glemt hvor hun kommer fra, er der alligevel tegn, der peger i en anden retning. Flere gang afslører hun sig selv i, hvordan Københavner-jargonen har fået sit tag i hende, som når hun siger "derovre i Favrskov."

Også blandt folk i Søften er fortællingen en anden. Eller også er den glemt. De unge ved ikke, hvem Kirsten Birgit er, og de ældre mener, hun har glemt Søften. Men ifølge Kirsten Birgit handler det mere om Søften, end det handler om hende.

- Jeg tror faktisk ikke, jeg har glemt noget. Jeg tror, folk har glemt, at man sagtens kan komme fra landet og være højtbegavet. Jeg tror, at folk ude i den rådne banan, som man kalder det i dag, de har glemt noget af sig selv. De har glemt den stolthed, der er i landbruget, fordi de er blevet slået oveni hovedet i så mange år med at bo der, hvor de bor, og at man ikke kan være noget, hvis ikke man bor i en storby.

Jeg vil vise dem, at de slet ikke behøver at orientere sig mod Aarhus. De kan bare orientere sig mod mig, Kirsten Birgit, fyrtårnet herfra.

Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm, seniorkorrespondent

I øjeblikket leder Kirsten Birgit efter et nyt konservativt habitat, da Frederiksberg, hvor hun bor i sin mere end 700 kvadratmeter store villa, efter nytår overgår til socialdemokratisk styre.

Til selvsamme kommunalvalg i november skete det modsatte som bekendt i Favrskov, hvor den socialdemokratiske Nils Borring blev væltet efter 12 år på posten. Til januar sætter Lars Storgaard sig i borgmesterstolen som Favrskovs første Konservative borgmester.

- Magthaverne, som jeg skal gå til - det er jo død og pine min opgave som journalist - de bor altså herovre. Derfor bliver jeg nødt til at vælge Gentofte. Men havde jeg ikke mit job, og havde jeg et ønske om at trække mig tillbage, så kunne Søften kunne godt være på min liste. Jeg ville ikke have noget i mod at flytte tilbage. Det ville jeg ikke.

Kunne du forestille dig at vende snuden hjemad og nyde dit otium her i Favrskov?

- Ja, joh. Det vil jeg ikke være afvisende overfor. Jeg kunne godt finde på at overveje at flytte tilbage, hvis der på det tidspunkt stadig er konservativt styre i Favrskov Kommune.

Hvad ville du tage med tilbage til Søften?

- Jeg vil tage min pels med tilbage. Og så vil jeg selvfølgelig tage mig selv og alt mit væsen med, siger hun.

Kan Søften lære noget af dig?

Kirsten Birgit tøver, hvilket hun ellers aldrig gør, medmindre der er en sjælden erkendelse på vej.

- Det her med, at jeg tror.. Måske har det været en fejl fra min side.. Nu kommer der en indrømmelse. Jeg kunne måske godt have gjort lidt mere reklame for Søften. Fortælle hvor jeg kommer fra, og hvad jeg er gjort af, så de unge mennesker, der bor i Søften og andre lignende steder, kunne sige til sig selv 'hov, det kunne være mig, der blev så succesfuld som Kirsten Birgit, hun er jo lige herfra'. Den erkendelse tror jeg slet ikke, de har. De ser kendte, begavede og rige mennesker, der bor et andet sted og har slet ingen relation til dem, siger hun og tilføjer.

- Det vil jeg tage med tilbage. Jeg vil vise dem, at de slet ikke behøver at orientere sig mod Aarhus. De kan bare orientere sig mod mig, Kirsten Birgit, fyrtårnet herfra.

Få overblik her
Borgermøde

Var borgermødet i Hammel spild af tid eller det hele værd?

Økonomi

Favrskov Kommune skal spare 75 millioner inden udgangen af 2025: Borgerne på banen med deres spareforslag

FavrskovLIV

Entreprenøren bag lejligheder til 130 millioner i Hinnerup er gået konkurs

FavrskovLIV

Entreprenøren bag lejligheder til 130 millioner i Hinnerup er gået konkurs

Solcelleudvikler

Solcelleopstiller har fokus på inddragelse af naboer

Nyhedsoverblik

Kort nyhedsoverblik

FavrskovLIV

Her er ugens nyhedsoverblik

FavrskovLIV

Hvordan ser Hinnerup ud fra 10. etage?

Naboer til solceller

Efter vindmøller, planer om motortrafikvej og nu også solcelleanlæg: Nu må det altså være nok, mener naboer

Det siges, at én ulykke sjældent kommer alene. Og nogle mener endda, at uheld altid kommer i tre. Og der er da også noget om snakken i tilfældet Jan og Charlotte Jalum, når de fortæller deres historie. Først kom vindmøllerne. Så vedtog man en motortrafikvej. Og nu har man planlagt et solcelleanlæg. Alt sammen inden for få hundrede meter af det husmandssted, som Jan og Charlotte købte i 1993.

Byudvikling

Højhuset i Hinnerup - Hvad skete der med midtbyplanen?

Et snoet højhus på ti etager. Et pulserende byliv med caféer, lejlighedskomplekser og kiosker side om side med letbanen. En helt anderledes midtby. Det var den store vision, da byrådet fremlagde Hinnerups nye midtbyplan i for fem år siden.

Byudvikling

Man kommer ikke langt for to millioner i Hinnerup, mener Bagergårdens indehaver

Når man træder ind ad skydedøren og dufter bagværket på Bagergården, forstår man straks, hvorfor bageriet er så populært.

Expeditgrundens fremtid

Hvad skal der ske med Expeditgrunden? Folkets ønsker er små, gode boliger og et nyt supermarked. Men at føre den kommende lokalplan ud i livet kan tage årevis

Folkeskolen

- Kan vi leve med, at over 10 procent af lærerne ikke har en læreruddannelse?

FavrskovLIV

Hvad skal der ske i Ulstrup?

Nyhedsoverblik

Det skal du også vide

FavrskovLIV

Der er flere ladestandere på vej. Men er der brug for dem?

FavrskovLIV

Byggebegejstring i byrådet: - Jeg synes faktisk, at det her er mønstereksempel på en høring

FavrskovLIV

150.000 kilder til uenighed

FavrskovLIV

Tak, fordi du læser FavrskovLIV