lørdag 11. nov. 2023 kl. 06:00
Det er to år siden, at ægteparret Karina og Christian Grand Neve overtog forpagterskabet af restaurant Fru Larsen i Laurbjerg - en institution, der i flere årtier har været garant for god mad. Parret har nænsomt balanceret på en knivsæg mellem at bevare det, folk holder af, og samtidig introducere noget nyt og måske skubbe lidt til opfattelsen af, hvad Fru Larsen kan.