onsdag 4. maj 2022 kl. 16:11
Det skorter ikke på ønsker og drømme blandt borgerne i Ulstrup. De ved godt, at man med den gamle Expeditgrund har en sjælden chance for at skabe en ny, spændende bydel. Kommunen kan med en lokalplan lave plads til rækkehuse, parcelhuse og dagligvarebutikker, men det er op til andre at bygge. Og man skal altså ikke regne med, at den 37.000 kvadratmeter store grund er plantet til med bygninger om to år.