Annonce
Poul Thøgersen er direktør i Hinnerup-virksomheden Junget. Han sætter en ære i at tage socialt ansvar og hjælpe ledige ind på arbejdsmarkedet. Foto: Jesper Rehmeier
Beskæftigelse

Junget-direktør: Her bidrager man, og alle ansatte er vigtige

Poul Thøgersen er kendt for at give en chance til dem, der har brug for lidt hjælp til at komme i gang på arbejdsmarkedet. For direktøren handler det om at være ordentlig og tage ansvar, og belønningen er glade og loyale medarbejdere.

Selvom Poul Thøgersen er en mand, der gør meget for at hjælpe ledige i arbejde og gerne gør en ekstra indsats for at række en hånd ud til dem, der har udfordringer, er han hurtig til at understrege, at han ikke er en barmhjertig samaritaner.

Han har lige nu flere ansatte, som er i virksomhedspraktik eller løntilskud. Junget, og Poul Thøgersen, er en del af erhvervsnetværket Task Force Favrskov, hvor virksomhedsledere forsøger at hjælpe ledige ind på arbejdsmarkedet.

Men som direktør driver han værktøjsvirksomheden Junget i Hinnerup. Ikke et bistandskontor. Og han forventer af alle sine 75 ansatte, at de bidrager og gør deres arbejde grundigt. Og det er vigtigt, ikke kun for virksomhedens bundlinje. Men også for de ansatte. For alle har brug for at føle, at de bidrager, og at det arbejde, de udfører, er med til at skabe værdi. Og det betyder især meget, hvis man har været uden for arbejdsmarkedet i et stykke tid.

- Vi anser alle vores medarbejdere som vigtige. Ellers ville de ikke være her. Vi driver trods alt en rentabel virksomhed. Medarbejderne har følelsen af, at de har værdi, og den chance man har givet dem ved at tage dem ind, skaber en stor glæde og loyale ansatte, siger Poul Thøgersen.

Ikke alle kan hjælpes

Junget har altså haft succes med at rekruttere arbejdskraft med hjælp fra kommunen gennem virksomhedspraktik og løntilskud. Der er mange gode historier om medarbejdere, der har været glade for at komme i gang igen og er blevet hængende i virksomheden i mange år.

Men ifølge Poul Thøgersen er det ikke altid lige nemt og gnidningsfrit at gøre ledige til glade ansatte.

- Det er ikke alle, der er starter her hos Junget, der har været lige positive. De ledige bliver jo nogle gange skubbet ud i aktivering af kommunen. Men når først de kommer i gang og får løn og bliver en integreret del af arbejdspladsen, får de også følelsen af, at de ikke er her, bare fordi de skal aktiveres, men fordi der er brug for dem, lyder det fra direktøren.

Er det så muligt at hjælpe alle i arbejde? Nej, siger Poul Thøgersen uden at tøve. Han inddeler de ledige i tre grupper: En gruppe, som nemt kan sendes ud på arbejdsmarkedet og kræver en minimal indsats. En gruppe i midten, hvor de fleste kan trænes til at komme i arbejde, hvis de får chancen og et lille skub. Og så er der en gruppe, hvor de ledige har så store psykiske udfordringer, at de ikke kan sendes ud på arbejdsmarkedet. Den gruppe skal vi som samfund tage os så godt af, som vi kan, men det er ikke der, vi skal fokusere beskæftigelsesindsatsen.

- Vi skal lægge det største arbejde med gruppen i midten. Det er her, vi har mulighed for at gøre en forskel. Og vi skal helst hjælpe folk i den gruppe, inden de havner i gruppen af dem, vi ikke kan hjælpe i arbejde. Corona har været med til at trække nogle i den forkerte retning, så der er brug for en stor indsats her, siger Poul Thøgersen.

Værdi for alle

I sidste uges FavrskovLIV brugte udviklingschefen i organisationen bag Task Force Favrskov udtrykket "omdømmekapital". Når en virksomhed investerer tid og kræfter i at tage socialt ansvar, er det noget, kunder, leverandører og samarbejdspartnere lægger mærke til og sætter pris på. Og det kan Poul Thøgersen sagtens nikke genkendende til. Hans budskab til andre virksomhedsledere er da også klart:

- Værdien af det, du som leder får ud af indsatsen, overstiger langt det du skal investere. Kunder og leverandører kan godt lide, at man tager socialt ansvar. Og medarbejderne ved, at det er en virksomhed, hvor man passer på folk og behandler dem ordentligt.


Indimellem er det et dårligt match, men det kan det også være, hvis man ansætter en fra universitet

Poul Thøgersen, direktør i Junget.


Men koster det ikke både tid og ressourcer at integrere medarbejdere, der har været uden for jobmarkedet i lang tid og skal til at finde rytmen på en arbejdsplads?

- Du skal investere i alle medarbejdere. Uanset om de kommer fra jobcenteret eller fra jobindex. Man skal altid regne med, at det tager tid for en medarbejder at komme i gang, og min erfaring er, at de ledige vi får ind er motiverede. Så mangler der måske lige lidt på evnerne - og det får vi jo rettet til undervejs, siger Poul Thøgersen.

Få overblik her
Borgermøde

Var borgermødet i Hammel spild af tid eller det hele værd?

Økonomi

Favrskov Kommune skal spare 75 millioner inden udgangen af 2025: Borgerne på banen med deres spareforslag

FavrskovLIV

Entreprenøren bag lejligheder til 130 millioner i Hinnerup er gået konkurs

FavrskovLIV

Entreprenøren bag lejligheder til 130 millioner i Hinnerup er gået konkurs

Solcelleudvikler

Solcelleopstiller har fokus på inddragelse af naboer

Nyhedsoverblik

Kort nyhedsoverblik

FavrskovLIV

Her er ugens nyhedsoverblik

FavrskovLIV

Hvordan ser Hinnerup ud fra 10. etage?

Naboer til solceller

Efter vindmøller, planer om motortrafikvej og nu også solcelleanlæg: Nu må det altså være nok, mener naboer

Det siges, at én ulykke sjældent kommer alene. Og nogle mener endda, at uheld altid kommer i tre. Og der er da også noget om snakken i tilfældet Jan og Charlotte Jalum, når de fortæller deres historie. Først kom vindmøllerne. Så vedtog man en motortrafikvej. Og nu har man planlagt et solcelleanlæg. Alt sammen inden for få hundrede meter af det husmandssted, som Jan og Charlotte købte i 1993.

Byudvikling

Højhuset i Hinnerup - Hvad skete der med midtbyplanen?

Et snoet højhus på ti etager. Et pulserende byliv med caféer, lejlighedskomplekser og kiosker side om side med letbanen. En helt anderledes midtby. Det var den store vision, da byrådet fremlagde Hinnerups nye midtbyplan i for fem år siden.

Byudvikling

Man kommer ikke langt for to millioner i Hinnerup, mener Bagergårdens indehaver

Når man træder ind ad skydedøren og dufter bagværket på Bagergården, forstår man straks, hvorfor bageriet er så populært.

Expeditgrundens fremtid

Hvad skal der ske med Expeditgrunden? Folkets ønsker er små, gode boliger og et nyt supermarked. Men at føre den kommende lokalplan ud i livet kan tage årevis

Folkeskolen

- Kan vi leve med, at over 10 procent af lærerne ikke har en læreruddannelse?

FavrskovLIV

Hvad skal der ske i Ulstrup?

Nyhedsoverblik

Det skal du også vide

FavrskovLIV

Der er flere ladestandere på vej. Men er der brug for dem?

FavrskovLIV

Byggebegejstring i byrådet: - Jeg synes faktisk, at det her er mønstereksempel på en høring

FavrskovLIV

150.000 kilder til uenighed

FavrskovLIV

Tak, fordi du læser FavrskovLIV