Nyt bæredygtigt bofællesskab i Voldby: Er I en af de ni familier, der skal bo sammen med Lars og Nellie?
Lige nu skuer de ud over en mark dækket af muldvarpeskud. Men drømmen er, at der inden længe skyder 10 bæredygtige træhuse op omkring et fælleshus. Her skal være fællesskab, tryghed og god tid, og det kan man få, når man er flere til at hjælpes om opgaverne.
Lars og Nellie Brøndum Veller fra Voldby har i flere år arbejdet på at etablere et bofællesskab på deres mark . Nu har de præsenteret projektet, og jagten på ni andre familier, der vil bo i fællesskab med dem, er gået ind.
Her fortæller det initiativrige forældrepar, hvorfor de er draget af den boligform.
- Børnene løber rundt og leger på pladsen foran fælleshuset og i sandkassen. Jeg er endelig lykkes med at brygge en ordentlig pilsner, som de voksne smager på. Lad os håbe, vi til den tid har investeret i en udendørs pizzaovn, som vi kan indvie.
- Vi har da selv bygget den! Op med ambitionsniveauet, det kan vi da godt.
Jeg har bedt Lars og Nellie Brøndum Veller male mig et idyllisk drømmebillede af en sommeraften anno 2023. Scenen er udendørsarealerne omkring fælleshuset i deres bofællesskab, Søbakken i Voldby, og vejret er godt. Et bofællesskab, der lige nu kun eksisterer som visualiseringer, tegninger og pæle på den mark, hvor de vil leve deres liv sammen med ni andre familier. De har arbejdet på projektet i årevis, og nu søger de så de bofæller til de ni andre huse, der sammen med deres skal udgøre Søbakken. Når bofællerne er fundet, går de i gang med at realisere deres planer om bæredygtige træhuse, fælleshus og vild natur omkring dem. Så kan drømme blive til virkelighed.
Hvis jeg skal prøve at forstå projektet, og hvorfor det giver mening at betale 3,6 millioner kroner for et hus på 124 kvadratmeter med 200 kvadratmeter grund og en andel i fællesbygningerne, har jeg brug for det billede, som Lars og Nellie maler. Det er vigtigt at forstå, at for dem er god tid i hverdagen og det nære fællesskab drømmen og en kontrast til den travle hverdag, som mange børnefamilier (inklusiv min egen familie) i dag lever. Lars og Nellie Brøndum Veller dømmer ikke dem, der lever "villavejslivet" - det understreger de flere gange - men de drømmer om noget andet.
Favrskov Kommune kaldes undertiden Aarhus' parcelhuskvarter. Rundt regnet 70 procent af boligmassen i kommunen er parcelhuse, og nye parcelhuskvarterer skyder op i alle de større byer i Favrskov. Parcelhuse med en attraktiv beliggenhed efterspørges altså, men det gør alternative boligformer også. Politisk er der en ambition om et mere varieret boligudbud, og Favrskov Kommune hilser projekter som Søbakken velkommen. Så lad os dykke lidt ned i Lars og Nellies planer og drømme.
Jægeren og vegetaren drømmer om tid
Hvem er de så, de to drømmere fra Voldby, der siden deres parforholds spæde begyndelse har arbejdet med deres bofællesskabsprojekt? Lars (40) og Nellie (32), journalist og byudvikler, der sammen har drengene Otto på to år og lille Vilfred på fire måneder. Jægeren og vegetaren, der på første date diskuterede drømme om bofællesskaber og hjemmelavet æblechampagne fra egne æbletræer.
På det tidspunkt havde allerede Lars købt den ejendom i Voldby, som familien bor i nu, og som byggegrunden hører til. Sælger havde fået området lokalplanlagt, og endda udstykket en bid af marken, og dermed har parret kunnet koncentrere sig om at drømme uden at tænke på den del af processen. I starten var de tre vennepar par om projektet, men de andre sprang fra, da deres drømmehuse i mellemtiden dukkede op.
For Lars og Nellie er det i høj grad ønsket om mere tid i hverdagen, der er bærende for projektet og for, at de har arbejdet videre med det. Tid er blevet en valuta i vores travle hverdag, og tanken med Søbakken er, at de 10 familier hjælper hinanden med dagligdagens tidsrøvere som madlavning, havearbejde og så videre. Og så er idéen om den lette adgang til de spontane fællesskaber også en drivkraft. De fællesskaber, som kan være udfordrende at finde plads og tid til, når man har børn, der skal puttes klokken 19.
- Tanken er, at to af de ti familier den ene uge laver mad eksempelvis fire ud af syv dage. Så kan man gå op og tage sin mad med hjem eller spise den deroppe sammen. Og så har man pludselig en hel eftermiddag, hver dag, fire uger i træk, hvor man ikke skal tænke på indkøb, man ikke skal tænke på madlavning. Man kan sågar være så heldig, at naboen måske har hentet ens børn i den samme institution, hvor hans børn også går, forklarer Lars.
Her understreger Nellie, at familien ikke kun søger andre familier med småbørn til deres bofællesskab. Der er nemlig også en styrke i, at alle ikke bare ligner hinanden.
- Vi søger i alle aldre. Vi ser da klart en fordel i, at man kan forskellige ting, og at man har forskellige erfaringer. Det ville da være megafedt at flytte sammen med nogen som bare har styr på, hvordan man holder en køkkenhave.
Børnene binder os til huset
Parret er aktive medspillere i lokalsamfundet i Voldby. Lars er for eksempel med i bestyrelsen i borgerforeningen og i det lokale vandværk. Det er vigtigt for dem at understrege, at de med deres bofællesskab ikke er ude på at skabe et samfund i samfundet. Der er meget liv og sammenhold i landsbyen allerede, og det er de ikke ude på at kapre.
Lars fortæller, at han på et tidspunkt læste en bog skrevet af en borger i Voldby om det lokale forsamlingshus og den rolle, som bygningen før i tiden spillede som mødested til ikke blot konfirmationer og gravøl, men også kortspil, teater og alt midtimellem.
- Forsamlingshuset var jo deres Netflix. Der var så meget aktivitet i huset. Men det er jo bare den måde, vores samfund har udviklet sig. Det er så nemt at sætte sig ned i sofaen derhjemme og se et eller andet.
Der er uden tvivl mange børnefamilier rundt om i landet, der kan kende følgende scenarie: Børnene bliver hentet klokken 16. De er trætte og mætte af indtryk efter deres lange arbejdsdag i institution, og på vejen hjem skal man forbi Rema og ordne indkøb. Så skal man lave mad, så skal der læses lektier, bades, klippes negle og børstes tænder, inden børnene sover klokken 19.30. Og hvad skal man så lave bagefter? Man kan jo ikke så godt bare sætte sig i bilen og køre over til et vennepar, når børnene ligger og sover.
Her ser Nellie Brøndum Veller en stor styrke i bofællesskabet og den måde, som hende og Lars gerne vil leve deres liv og dele deres tid med andre i Søbakken.
- Altså, det er også jo dejligt at sidde og snakke med dig, Lars, men hvis nu man kunne slå babyalarmen til og gå op i fælleshuset og være sammen med andre... Der er jo en hulens masse børnefamilier, som i mange år er låst til huset klokken 19 uden mulighed for at tage nogle steder hen. Det er jo sådan, det er. Man tænk, at man lige kunne gå op til fælleshuset og se en serie eller spille et spil eller drikke et glas vin, det er enormt tiltalende i de her børneår.
Det er lige før, jeg begynder at fortryde, at vi næsten lige har købt hus…
- Sig til, vi finder en god pris til dig, siger Lars og griner.
Apropos prisen...
... Så bliver det ikke helt billigt at flytte ind i Søbakken. Det skyldes, at parret fra start har haft en vision om et bæredygtigt bofællesskab, som skal efterlade et så lille aftryk på klimaet som muligt. Og bæredygtigt byggeri koster ved kasse et.
Projekt Søbakken består af 10 huse på 124 kvadratmeter. Boligerne er tegnet af Jakobsen Huse og bygges af bæredygtigt træ og opvarmes med varmepumpe, hvilket vil resultere i en anslået varmeregning på 3000 kroner om året. Man får desuden en grund på 218 kvadratmeter og andel i fællesområder og fælleshus for prisen, der som nævnt er små 3,6 millioner kroner.
- Når man skal sammenligne prisen, så skal man sammenligne med et bæredygtigt hus, for det er dyrere end et traditionelt hus. Der er ikke rigtig noget i Hammel og omegn, som man kan gå ind og sammenligne med, for den boligtype findes ikke heromkring. Og hele tanken om det bæredygtige skal man jo også ville og tro på, siger Nellie.
Parret delte deres planer med verden i fredags på Facebook, og der har allerede været flere henvendelser fra interesserede. Som nævnt i artiklens indledning flyder Favrskov ikke just over med bofællesskaber, og det kan tage lang tid, før der bliver en ledig plads i de etablerede steder.
- På Sjælland skyder den slags projekter op hele tiden, men her i Jylland er der lidt længere imellem dem. Så vi håber, at vi rammer et behov og et ønske, også fordi vi er så tæt på Aarhus og Silkeborg. Der kan sagtens bo nogen der, der drømmer om det her, som vi kan byde på.
Arbejdet med at udtænke Søbakken har været en lang proces, og parret har været vidt omkring, inden de landede på det projekt, som de nu har præsenteret. Det startede med halmhuse og muslingeskaller i fundamentet, og på et tidspunkt var drømmen sågar et kuppelformet hus.
- Men jo længere man kommer ned ad tragten, jo mere indser man, at der altså er noget ved moderne huse, der fungerer godt. Og skal vi engang, mod forventning, sælge det, så skal det også være noget, der er attraktivt på markedet, ikke bare et halmhus med muslingeskaller på gulvet.
Vil I bo sammen med Lars, Nellie, Otto og Vilfred?
Nellie går derhjemme på barsel med Vilfred lige nu, og det er ikke svært at få tiden til at gå. Foruden arbejdet som mor er der jo rigeligt at se til med projekt Søbakken. Det er blevet til mange, mange gåture på marken ned til søen, mens parret har tegnet, visualiseret, drømt og fundet på. Nu er planerne altså delt med omverdenen, og det har Lars og Nellie Brøndum Veller set frem til med glæde, men også spænding. Skrækscenariet har været, at der ikke bliver nogen respons eller interesse. Drømmen er, at masser af folk skriver til dem, så de kan komme i gang med at få bygget Søbakken og flytte ind.
Vilfred vågner efter en kort lur og går lidt på skift mellem mors og sin fars skød. Søbakken handler ikke bare om, at Lars og Nellie kan få indfriet deres eget ønske om at indgå i fællesskab og bygge bæredygtigt. Det handler om at give Vilfred og storebror Otto en god og tryg barndom med masser af venner og nære relationer i en hverdag med mere tid og overskud.
Men også at vokse op i et bofællesskab som er bygget på et fundament af bæredygtighed. Det betyder noget, også selvom det kan føles som en dråbe i havet, understreger Lars Veller.
- Vi bliver én stemme i snakken om bæredygtighed, og vi kan måske være med til at inspirere andre. Bare det, at folk hører om, at der er andre måder at gøre tingene på, når de selv skal bygge. Vi kigger på vores eget liv og ser på, hvad vi kan gøre, og forhåbentlig kan det give andre nogle idéer.