Slotte, prinser og delfiner er måske ord, man oftest forbinder med et eventyr af H.C. Andersen, men ikke desto mindre er det en del af Ulstrups historie.

For den spektakulære historie om delfinerne på Ulstrup Slot er ikke en fjer, der er blevet til ti høns. Næ, det er den skinbarlige sandhed.

I slutningen af 1960'erne åbnede tivolidirektør Christian Toft nemlig landets første og eneste delfinarium på herregården i det nordvestlige Favrskov.

Christian Toft havde i mange år ernæret sig ved at drive et omrejsende tivoli, men forlystelserne var efterhånden dalet noget i popularitet. Slotsejeren skulle bruge en ny publikumsfavorit, og tv-serien Flipper bragte ham på sporet af en sådan.

For den banebrydende amerikanske tv-serie brugte nemlig delfiner i sine optagelser. Og dem kunne man vel også bruge til delfinshows i Danmark? Christian Toft var inspireret og hentede straks en flok delfiner fra det varme Florida til det noget koldere Danmark.

- Det satte byen på landkortet, fortæller den nuværende borgmester Lars Storgaard.

Som ung teenager var han ofte i vandet med delfinerne, når der var delfinshows. Han hjalp nemlig til i delfinariet, og det er en oplevelse, der stadig står krystalklart i dag, næsten 50 år senere.

- I delfinariet kunne vi have 400 gæster, når der var helt fyldt. Og vi havde som regel 8-9 forestillinger på en dag. Det glemmer jeg aldrig, fortæller borgmesteren.

Her blev de indlogeret i et bassin på Ulstrup Slot og snart begyndte det at vælte ind med nysgerrige sjæle. En af dem var Anders Bertelsen. Han var Christian Tofts svigersøn, og da det viste sig, at han havde anlæg for delfinpasning, blev driften overdraget til den unge mand. Det skulle blive en oplevelse for livet.

- Da min svigerfar opdagede, at jeg kunne finde ud af at passe delfinerne, så var han og hustruen hurtige til at rykke teltpælene op. De flyttede til Schweiz og så tog jeg mig af af delfinerne på fuld tid. Og det var virkelig fuld tid. Arbejdsdagen sluttede klokken 23, men klokken 9 om morgenen åbnede delfinariet igen.

Ved siden af delfinariet opstår der også et tivoli. Her kan man køre radiobiler, sejle i både og besøge et fort inspireret af det vilde vesten.

Med tiden kommer der også løver, orangutanger og andre eksotiske dyr til, og for at klare de mange medfølgende gøremål måtte Anders Bertelsen have hjælp. Derfor blev tre unge knægte hyret ind til at gå til hånde, og en af dem var som bekendt Favrskovs nuværende borgmester, den dengang 13-årige Lars Storgaard.

Da Lars Storgaard gik til hånde i delfinariet var han bare en ung knægt i konfirmationsalderen. Sammen med kammeraterne Per og Carsten solgte han billetter, skar sild til delfinerne og tørrede tilskuerpladserne af, når delfinerne havde plasket vand på de første tre-fire rækker.

Når drengene er i vandet med delfinerne, bliver der lavet mange forskellige tricks. Delfinerne hopper gennem ringe flere meter over vandet, kaster bolde i et basketball-net med snuden og trækker Lars Storgaard og de andre medhjælpere gennem vandet i en gummibåd.

- Det var et eventyr. Per, Carsten og jeg var altid oppe på slottet. Vi boede der næsten, for hvis ikke der var brug for os i delfinariet, så kunne vi hjælpe til i tivoliet. Nogle gange trak vi hestene eller styrede forlystelsen med bådene. Der var altid noget at lave.

Drengenes betaling faldt altid i kontanter. Dengang fandtes der ingen NEM-konto eller elektroniske overførsler, så udbetalingen var altid håndholdt.

- Anders (Bertelsen, red.) åbnede en taske med femmere. Så tog han bare en håndfuld og gav os, siger Lars Storgaard.

- Nogle gange var det lidt, nogle gange var det meget, men det var sådan set ligegyldigt, for vi løb altid direkte over i tivoliet og brugte dem alle sammen. Der var aldrig nogen, der havde penge med hjem.

For Lars Storgaard er der ingen tvivl om, at delfinariet og det tilhørende tivoli på Ulstrup Slot uden sidestykke er den største attraktion, byen nogensinde har haft.

- Når man siger Ulstrup til folk på min alder, så er der mange, der siger "nå, det var jer med delfinerne", forklarer han og Anders Bertelsen møder også stadig folk, der husker byen for dens ekstraordinære delfinshow.

Det er der ikke noget at sige til, mener den nu 74-årige delfintræner. For da delfinmanien var på sit højeste tiltrak showet gæster fra den øverste hylde af landets kendisser.

- Vi havde turister på besøg fra hele Norden, men derudover kom der også en del kendte danskere forbi. For eksempel kom Simon Spies forbi med alle sine såkaldte "morgenbolledamer" og så delfinshow, siger han og fortæller begejstret videre om et helt særligt besøg.

- Og så en dag kom Lars og de andre knejter løbende ind til mig. "Anders, Anders, Anders!" råbte de. "Der er kørt en bil ind i gården med en krone på". Det var Prins Henrik og prinserne, der var kommet for at se delfinshow.

- De kom hver sommer i flere år. Så måtte vi sætte de fine lænestole frem. Og når forestillingen var forbi, gav vi prinserne lov til at blive, så de kunne give delfinerne en stump sild. Det var de vilde med, deres guvernante kunne slet ikke styre dem. De drønede rundt og den ene af dem faldt på klinkerne og kurede gennem vandet ved kanten af bassinet.

Var besøgene noget man var stolt af i byen?

- Ja, det var man. Det er der ingen tvivl om. Delfinariet satte byen på landkortet, svarer Lars Storgaard.

Delfinariets popularitet krævede dog en del vedligeholdelse. Anders Bertelsen arbejdede "næsten 24 timer i døgnet", som han selv formulerer det, og selvom der blev ansat næsten 20 unge piger til at hjælpe til i tivoliet, var der stadig meget travlt for den ansvarlige delfintræner.

De fleste dage afholdt man 8-9 forestilliner i delfinariet, men nogle dage var der så mange gæster på pladsen, at der blev afholdt op til 13 forestillinger.

Det var ikke kun krævende for personalet på land, men også delfinpersonalet, de tre delfiner, Sussi, Donna og Amigo, blev nogle gange udmattede, inden arbejdsdagen er omme.

- Det er klart, når vi havde ti shows på en dag, så var delfinerne virkelig trætte til sidst. Og når jeg kunne se, at de begyndte at halte lidt, så sprang vi et nummer over, fortæller delfintræneren Anders Bertelsen.

For delfinernes tricks krævede mange kræfter.

Under hvert show sejlede Lars Storgaard, eller en af de to andre delfin-drenge, ud i bassinet i en gummibåd, som havde et stykke reb bundet for enden. Det greb den ene af delfinerne med munden, hvorefter den trak gummibåden med den tilhørende delfindreng rundt i vandet. Samtidig hopper de to andre delfiner flere meter over den lille gummibåd.

En dag går der hul på gummibåden, men så går Lars Storgaard bare i vandet uden.

- Det glemmer jeg aldrig. Jeg havde bare redningsvest på og så trak delfinen mig ellers rundt som en del af showet. Det var fantastisk, siger han.

Men selvom underholdningsværdien er høj, så rejser de mange timers arbejde også  spørgsmål om delfinernes ve og vel. Det spørgsmål har Anders Bertelsen hørt før, påpeger han selv.

- Der er jo også mange, som slet ikke kan lide det der med delfinshow. De mener, at det er dyreplageri.

Hvad mener I om det?

- Jamen det kommer lidt an på forholdene, siger Lars Storgaard.

- Nogle af dyrene er jo født og opvokset i fangenskab og kender ikke til andet.

Anders Bertelsen svarer.

- Ja, der bliver jo født delfiner i fangenskab mange steder. Jeg synes vores så vældigt tilpasse ud. Vi tog hensyn til dem. Det var vigtigt for os, at de havde det godt.

Delfinbassinet på Ulstrup Slot er 8 gange 13 meter og 3 meter dybt, og det er for småt, får Anders Bertelsen at vide, da han en dag er på en inspirationstur besøger et delfinshow i Tyskland med et stort setup.

- Vi var nede i Duisburg i Tyskland. De havde et kæmpe delfinarium, der var fem meter dybt. Det var kæmpestort, og vandrensningsanlægget i kælderen var enormt. Da jeg fortalte dem, hvor stort vores bassin var, så gad han ikke snakke mere med mig. Det var for småt, mente de.

Men et par år senere kommer lederen af det tyske delfinarium uanmeldt til Danmark. Og efter at have set delfinshowet ændrer han ifølge Anders Bertelsen mening.

- Bagefter kom han hen og undskyldte, at han havde været lidt studs dengang i Duisburg. For efter at have set vores show kunne han godt se, at hans eget godt kunne trænge til en opdatering. Det var meget godt, det vi havde gang i.

Men med tiden løb delfinariet og det tilhørende tivoli alligevel ind i plads-problemer.

De vil gerne udvide foretagendet med en campingplads, men det viser sig, at det eksisterende tivoli er delvist bygget på fredet grund. Og det fik Fredningsnævnet til at råbe vagt i gevær.

- Vi havde fået lov til at lave tivoli af det daværende Langå Kommune, men så viste det sig, at vi slet ikke måtte være der. Og så var vi nødt til langsomt at lukke det ned.

Organisationen bag Ulstrup Slot fik 15 år "til at fjerne hele lortet", som Anders Bertelsen formulerer det. Og den melding bliver begyndelsen på enden for det berømte delfinarium.

Svigerfaren beslutter sig for at sælge slottet og delfinerne, og det bliver enden på både tivoli og delfinshow.

- Det var noget skidt, siger Anders Bertelsen, som dog mindes delfinårene med glæde.

Det gør Lars Storgaard også.

- Du arbejdede 24 timer i døgnet. Det var hårdt. Men det var da en god tid. Og for os knægte var der ingen bekymringer, siger Lars Storgaard.

- Nej, svarer Anders Bertelsen.

- Der var ikke de store bekymringer. I var glade og det var jeg også. Det var gode tider, siger den tidligere delfintræner og roder glad videre i bunken af fotominder på bordet.

Et kort nyhedsoverblik fra Favrskov.