Enlig mor til tre børn med særlige behov kæmper for at få hjælp: - Hold kæft, hvor har jeg siddet ude på toilettet og grædt mange gange, fordi...
Hverdagen er temmelig presset, når man som mor står alene med tre børn med ADHD og autisme. Derfor bad Mette Kusch Favrskov Kommune om hjælp i form af nogle timers ugentlig afløsning for at få luft og overskud til at være en god og nærværende mor for de to ældste børn, som ofte bliver overset, når lillebror tager enormt meget af Mettes tid og energi.
Men Favrskov Kommune afviste Mettes anmodning om hjælp, og sagen endte i Ankestyrelsen. Som hjemviste sagen til Favrskov Kommune og bad dem behandle sagen forfra.
Mettes juridiske rådgiver undrer sig over, at hjælpen blev afvist, og selvom der nu er fundet en løsning, kan afløsningen ikke gives med tilbagevirkende kraft.
- Hun vil stadig have manglet afløsningen i mange måneder og have manglet den energi, der skulle gå til børnene. I mellemtiden har kommunen sparet pengene til en borger, der har haft brug for hjælp. Og det er en ekstra bule i retsfølelsen. De sparer penge på at have truffet en forkert afgørelse.
Mette står i køkkenet og smører madpakker til sine tre børn. At lave madpakker er i mange hjem en sur pligt i dagligdagens trummerum, men hos familien Kusch er det alligevel lidt værre end hos de fleste andre. To af Mettes børn er nemlig autister, og det stiller nogle særlige krav til mors madpakkeevner. Maden skal skæres ud på en bestemt måde, den skal ligge på en særlig måde i madkassen, og fødevarerne må ikke røre hinanden. Det er vigtigt.
Mens Mette sirligt smører brød og finsnitter grønt, værker hendes ryg, og hun føler trang til at lægge sig på gulvet. I 2018 brækkede hun ryggen, og hverdagen er fyldt med smerter, hvor det hårde køkkengulv samt nogle afslapningsøvelser kan give hende lidt lindring. Men hun kan høre, at hendes 7-årige søn Konrad er ved at få en af sine "nedsmeltninger". Det lyder, som om en legoklods ikke vil makke ret. Mette ved, at hun skal smide, hvad hun har i hænderne og skynde sig ind til ham for at hjælpe ham ud af det raserianfald, han er på vej ind i. Så må ryggen - og madpakkerne - vente de 10-30 minutter, det tager at genoprette roen på børneværelset.
Det er en almindelig scene fra hverdagen.
Mette er alene med sine tre børn. Datteren på 13 har autisme og ADHD, og hendes tvillingebror har ADHD og slem skolevægring. Men det er Konrad, der giver den trængte mor de største udfordringer. Han tager enormt meget af Mettes energi, overskud og nærvær, for hun er hele tiden på vagt over for, om han er ved at blive hidsig. Han skal hjælpes, inden det går galt. Og det betyder, at der bare ikke er så meget overskud til tvillingerne - selvom de også kræver opmærksomhed. Det er svært at dele sig i tre, som Mette siger.
Den dårlige samvittighed er konstant til stede som en uvelkommen besætter i hjemmet, og det var ønsket om lidt mere luft og overskud i hverdagen til at tage sig af tvillingeparret, der i august sidste år fik Mette til at ansøge Favrskov Kommune om afløsning et par timer om ugen. Hendes ønske er, at der kan komme en og tage sig lidt af Konrad, så hun i mellemtiden kan se en film med sin ældste søn eller tegne sammen med sin datter. Være en mor for dem. Med Servicelovens paragraf 84 som rygdækning ansøgte hun Favrskov Kommune om afløsning - og fik i januar i år afslag.
Det siger servicelovens paragraf 84
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Stk. 2. Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje.
Hvedebrødsdagene fik hurtigt en ende
Det er tydeligt, at den dårlige samvittighed over at føle sig utilstrækkelig som mor gør mere ondt på Mette end den dårlige ryg. Tårerne overmander hende, når hun fortæller, hvordan hun mangler overskud til de to store børn og deres udfordringer.
- Hold kæft, hvor har jeg siddet ude på toilettet og grædt mange gange, fordi...
Efter en lille pause fortsætter hun.
- Det var i hvert fald ikke sådan, jeg havde forestillet mig, at det skulle være for dem. Eller mig for den sags skyld.
Engang var der en anderledes optimisme i hjemmet. Familien flyttede til Favrskov i oktober 2020 fra Aarhus Kommune. Tvillingerne mistrivedes i skolen, og sammen med sin daværende mand Jens besluttede Mette at rykke teltpælene op og flytte til Hinnerup for at begynde på en frisk. Og de ville gøre det, inden Konrad skulle til at gå i skole.
De to store blev taget godt imod på Haldum-Hinnerup Skolen, og der har ifølge Mette været et oprigtigt ønske om at inkludere børnene i almindelige klasser. Den ældste søn havde på det tidspunkt ikke gået i skole i to år, men familien vendte et blad.
Konrad gik i børnehave i Børnehuset Toppen, hvor han havde tilknyttet en højt elsket støttepædagog, og i en periode var alt godt. Men hvedebrødsdagene varede ikke ved. Inden længe begyndte tvillingerne at mistrives i skolen, og den ældste søns skolevægring vendte tilbage. I dag går han kun i skole to timer om dagen. Mettes datter har netop fået tildelt et specialtilbud, og Konrad har korte skoledage, fordi han har svært ved at rumme hverdagen i skolen.
- Dybt besynderlig afgørelse
Mette og Jens er i dag skilt, men Jens, der ikke er biologisk far, ser stadig Konrad og fungerer som en slags social far. Mette havde håbet på, at Favrskov Kommune ville tildele hende afløsning for at lette presset på hverdagen. Men efter mere end fire måneders ventetid modtog hun altså i januar et afslag på anmodningen. Som begrundelse for afslaget skriver sagsbehandleren blandt andet:
- Vi lægger særlig vægt på, at du Mette beskriver, at din tidligere samlever Jens, har samvær med Konrad, hver anden weekend, samt til tider også en hverdag i den modsatte uge, hvorfor det vurderes, at du er aflastet i sådan et omfang, at der ikke kan bevilliges aflastning efter servicelovens § 44 jf. § 84.
Endvidere står der i afgørelsen:
- Vi er opmærksomme på, at du oplyser, at Konrad har tendens til at blive udadreagerende, især hvis han bliver presset eller har en dårlig dag. Du beskriver, at hans adfærd er svingende, og han både kan have gode og dårlige perioder. Vi er endvidere opmærksomme på, at søster giver udtryk for, at hun mangler sin mor i hverdagen. Dette ændrer ikke ved afgørelsen, da det beskrives, at din tidligere samlever Jens har samvær med Konrad hver anden weekend, samt til tider en hverdag i den modsatte uge.
Hvordan havde du det at modtage afslaget?
- Jeg blev ked af det. Jeg kunne lægge mig ned og græde. Jeg synes, det hele var synd og træls. Men jeg tænkte også, at det kan de fandeme ikke være bekendt. Det her, det er ikke i orden. Jeg ved, jeg har lovgivningen på min side og ret til hjælp.
Så Mette besluttede sig for at klage over afslaget fra børnehandicaprådgivningen. Hun fik Linda Klingenberg, jurist og indehaver af Min private rådgiver i Hinnerup, til at hjælpe med at formulere en klage over afgørelsen.
Hvad mener du som juridisk rådgiver om det afslag, som Favrskov Kommune har givet Mette?
- Jeg synes, det virker dybt besynderligt. Jeg har andre klienter, der får aflastning i mindre belastede situationer, end der er hjemme hos Mette. Så jeg synes, det virker absurd, at man ikke kan give den relativt lille hjælp, som det faktisk er at give nogle timers afløsning. Det er jo ikke, fordi hun beder om en kæmpestor ting. Det er en lille hjælp, der vil gøre en enormt stor forskel i familien, siger Linda Klingenberg.
Klagen blev sendt af sted til Børn og Kultur 31. januar.
11. februar modtog Mette endnu et afslag.
Ankestyrelsen sender sagen tilbage
Efter afslag nummer to fra Favrskov Kommune blev Mettes sag overdraget til Ankestyrelsen, et statsligt, uafhængigt organ, der behandler blandt andet klager på socialområdet. Når en sag havner i Ankestyrelsen kan der ske tre ting: Styrelsen kan være enig i afgørelsen - altså klagen stadfæstes. Klageren kan få medhold i dele af eller hele klagen, så Ankestyrelsen foretager en ændring. Eller styrelsen kan vælge at sende sagen tilbage til behandling hos den myndighed, der har truffet afgørelsen. I Mettes tilfælde Favrskov Kommune. I så fald er der tale om hjemvisning.
I sidste uge modtog Mette en besked fra Ankestyrelsen, som hjemviser sagen. Favrskov Kommune skal genbehandle. For Mette er der altså ikke tale om en sejr, for det kan ikke udelukkes, at kommunen når frem til samme konklusion igen. Og under alle omstændigheder vil det tage tid. Tid, hvor Mette stadig mangler den afløsning, hun har bedt om, som hendes juridiske rådgiver påpeger.
- Det er rigtig sødt af Jens
Mettes sag er langt fra den eneste, der havner i Ankestyrelsen. Ifølge en redegørelse fra Rigsrevisionen blev 36 procent af ankesager på handicapområdet i lige præcis Favrskov Kommune omgjort i årene fra 2013-2021. Altså fandt man i Ankestyrelsen, at Favrskov Kommune havde handlet forkert i mere end en tredjedel af sagerne indbragt for styrelsen.
- Man bliver bare helt opgivende. Grunden til, at jeg søger den her hjælp er jo, at vi har brug for det. Jeg er jo faktisk ikke interesseret i at have en fremmed i vores hjem. Jeg vil jo helst bare være os. Så at se at de sylter det på den måde. At de tager så lang tid om det. At de giver afslag. Jeg bliver bare... Men... Så er det, at jeg bliver vred, fortæller Mette.
Ifølge Linda Klingenberg er det relativt normalt praksis, at kommunen når frem til samme afgørelse igen, når en klage genbehandles - typisk af den samme sagsbehandler som gav det første afslag. Selvom Mette i sidste ende skulle ende med at få medhold og få tildelt afløsning, kan afløsning naturligvis ikke gives med tilbagevirkende kraft - modsat eksempelvis godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste.
- Så hun vil stadig have manglet aflastningen i mange måneder og have manglet den energi, der skulle gå til børnene. I mellemtiden har kommunen sparet pengene til en borger, der har haft brug for hjælp. Og det er en ekstra bule i retsfølelsen. De sparer penge på at have truffet en forkert afgørelse.
En af grundene til afslaget på Mettes anmodning om afløsning er altså, at hendes tidligere samlever har samvær med drengen. Det giver Linda Klingenberg dog ikke meget for.
- Det er rigtig sødt af Jens, at han på den måde har taget Konrad til sig, men det behøvede han ikke. Det er ikke hans søn. Selvfølgelig skal man kigge på netværk, men at tage hans arbejdskraft og regne med den, synes jeg virker lidt overdrevet. Det er svært at sige, at Mette skal gå ud og trække på noget netværk, som kun har social tilknytning til barnet. Det virker forkert at trække ham ind som en arbejdshest, vurderer hun.
Og de betragtning er Ankestyrelsen tilsyneladende enig i. I hvert skriver styrelsen blandt andet i begrundelsen for hjemvisningen.
- Man kan ikke pålægge den af forældrene, som barnet ikke bor hos, en omsorgsforpligtelse, der rækker ud over et aftalt samvær. Der kan i relation til behovsvurderingen ikke indgå en forudsætning om, at den forældre, som barnet ikke bor hos, muligvis vil kunne bidrage til aflastning i et større omfang, end den pågældende rent faktisk gør. Tilsvarende gør sig gældende vedrørende hjælp fra netværk.
Generel hård kritik af alle danske kommuner
I den store gennemgang af kommunernes indsats på handicapområdet skriver Statsrevisorerne således i konklusionen:
Statsrevisorerne finder, at Social- og Ældreministeriet har ført et utilfredsstillende tilsyn med kommunernes forvaltning af servicelovens bestemmelser på handicapområdet. Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at kommunernes forvaltning af tilbud og ydelser på handicapområdet i mange tilfælde ikke overholder serviceloven.
Statsrevisorerne finder det bekymrende, at Ankestyrelsen har omgjort kommunernes afgørelser i mere end ⅓ af de sager, der er påklaget til Ankestyrelsen i perioden 2013-2021, fordi kommunerne ikke har overholdt gældende regler og love på området. Statsrevisorerne finder dette særligt bekymrende, da det øger risikoen for, at udsatte borgere med psykiske eller fysiske handicap ikke modtager de ydelser, som de er berettigede til.
Statsrevisorerne beklager, at Social- og Ældreministeriet i adskillige år ikke har fulgt op på sin viden om problemer og uhensigtsmæssigheder i kommunernes forvaltning af handicapområdet, og at overvågningen af kommunernes forvaltning af området er sket på baggrund af et ufuldstændigt og mangelfuldt datagrundlag.
Sagsbehandlerens ferie kom i vejen
Men Mettes sag er faktisk endnu mere speget. Efter hun faldt ned af en trappe og brækkede ryggen i 2018, har hun døjet med smerter i en grad, så hun blandt andet ikke har været i stand til at vende tilbage til sit job som receptionist i en tandklinik. Hun er tilknyttet en smerteafdeling på Silkeborg Sygehus, og lægerne har visiteret hende til et fire ugers genoptræningsforløb på Sano i Aarhus.
Behandlingsforløbet indebærer, at Mette skal være indlagt fra mandag til fredag, og tvillingerne kan være hos deres far imens. Konrad har ikke kontakt med sin biologiske far, mens Mettes eksmand Jens, som Konrad altså stadig tilbringer hver anden weekend hos, har indvilliget i at passe Konrad og hente drengen klokken 14 hver dag, mens genoptræningen står på.
Mette havde derfor ansøgt Favrskov Kommune om godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste til Jens i de fire uger, genoptræningsforløbet skulle stå på. Behandlingsforløbet var planlagt til at begynde 18. april. Men anmodningen om tabt arbejdsfortjeneste blev ikke behandlet i tide. Mette fik en mail fra sin sagsbehandler med denne besked:
- Jeg har sat det på min liste over afgørelser, når jeg kommer retur. Så der kommer ingen afklaring inden april.
Sagsbehandleren skulle på ferie, og anmodningen blev ikke givet videre til en anden i børnehandicaprådgivningen. Det undrer Mette og hendes juridiske rådgiver, da de kort inden beskeden fra sagsbehandleren begge deltog i et rundbordsmøde sammen med netop sagsbehandleren og desuden blandt andet læger fra smerteklinikken, sygeplejersker og så videre. Da Mette ikke kunne få en afgørelse i tide, måtte hun aflyse genoptræningsforløbet på Sano.
Næste ledige tid er 28. november.
- Kan det virkelig passe, at det er det, hun skriver? Jeg måtte læse det flere gange og ringe til socialrådgiveren, ringe til smerteklinikken, ringe rundt til alle, der var med på mødet. Der var jo flere der spurgte, om der ikke var en der kunne tage over for hende? Alle var jo sikre på, at jeg skulle på opholdet, fortæller Mette.
Det ærgrer Mette, at hun nu skal vente i næsten et halvt år, inden hun kan deltage i det genoptræningsforløb, som eksperterne på smerteklinikken vurderer er nødvendigt for hende. Hun føler, at hun står i stampe og er fanget i en ond cirkel.
- Det var mit håb for smertelindring og at kunne sove ordentlig om natten og blive klar til at komme i jobtræning. For det savner jeg jo også, voksenlivet, arbejdslivet, andet end at skulle passe børn. jeg har ikke noget voksenliv. Jeg kan jo godt lide at arbejde og have kollegaer.
Afslaget på anmodningen om afløsning, samt den manglende afgørelse vedrørende tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med genoptræningen har fået Mette og hendes juridiske rådgiver Linda Klingenberg til at skrive til borgmester Lars Storgaard for at gøre opmærksom på de fejl, som de mener, Favrskov Kommune har begået i Mettes sagsbehandling.
- Det er sådan noget her, jeg stiller mig helt uforstående over for. Det kan ikke passe, at man har organiseret sig sådan, at én sagsbehandlers ferie kan resultere i alt det her. En sag som er så livsomvæltende som den her. Det handler om en ferie, og så kan borgerne ikke få det, som de har brug for. Der er noget i organiseringen, der er helt skæv. Så må vi have fat i dem, der har ansvaret for organiseringen, lyder fra Linda Klingenberg.
Glad for Ankestyrelsens beslutning
Og hvad skal der så ske herfra med Mette Kusch og hendes forskellige sager på kommunens skriveborde?
I første omgang har den feriehjemvendte sagsbehandler meddelt Mette, at det er lykkes at få trumfet kompensation til Jens igennem i forbindelse med Mettes genoptræningsforløb på Sano. Desværre er det løb kørt på den korte bane, for Mette havde allerede aflyst opholdet, og hun må altså vente mange måneder endnu.
Nu drejer det sig om spørgsmålet om afløsning. Kommunen skal genbehandle sagen ud fra Ankestyrelsens afgørelse og blandt andet hedder det i afgørelsen, at:
- Kommunen skal på ny forholde sig til, om du har ret til afløsning i hjemmet som følge af Konrads funkionsnedsættelse. Kommunen skal i den forbindelse forholde sig til, om der er et udækket behov for hjælp til at tilgodese tid til Konrads søskende.
- Kommunen skal dernæst forholde sig til din oplysning om, at du som følge af Konrads funktionsnedsættelse har svært ved at nå praktiske gøremål.
- Kommunen skal også indhente oplysninger til belysning af, hvordan din hverdag konkret ser ud i forhold til omfanget af praktiske opgaver i hjemmet, herunder om de skyldes Konrads funktionsnedsættelse.
Ankestyrelsen gør dog i allerførste afsnit af afgørelsen opmærksom på, "at den nye behandling af sagen godt kan føre til det samme resultat."
Alt i alt er Mette Kusch lettet over, at Ankestyrelsen nu sætter kommunen til at kigge på sagen igen.
- Jeg har også læst på lovgivningen, og jeg havde jo en fornemmelse af, at jeg havde ret. Det er dejligt at få styrelsens ord for, at der i hvert fald er noget om det. Jeg synes også, at kommunen får en løftet pegefinger, for Ankestyrelsen kommer med udtalelser til kommunen om fejl og mangler, og de kommer også med andre forslag til, hvordan jeg kan få hjælp.
Mette har ikke opgivet håbet om at opleve en god sagsbehandling i Favrskov Kommune.
- Jeg er ret sikker på, at det ender godt for mig. De skal nok komme frem til en god løsning - selvom den altså ikke er der endnu. Men efter den sidste klage føler jeg, at jeg har en nogenlunde god dialog med socialrådgiveren, og at hun gerne vil hjælpe mig.
Og den løsning kom faktisk blot en uge efter, at Ankestyrelsen havde hjemvist sagen til Favrskov Kommune. Mette får tildelt to timers afløsning hver uge. Men inden den besked kom, havde Mette sendt to klager til borgmesterkontoret.
Skuffet over Lars Storgaard: - Ubrugeligt svar
Og det har ikke været en tilfredsstillende oplevelse at klage, mener Mette Kusch. Den første klage, som du kan læse herunder, blev videresendt fra borgmesterkontoret til lederen af Børnehandicapafdelingen, og der kom således ikke noget personligt svar fra borgmesteren.
Sammen med Linda Klingenberg skrev Mette en opfølgning på klagen, og den har Lars Storgaard nu svaret på. Borgmesteren skriver blandt andet:
- Ifølge kommunens klageprocedure er praksis, at klager stilet til Borgmesteren videresendes til lederen af den afdeling, der klages over, som kender sagens detaljer bedst. Jeg kan dog oplyse, at kopi af klagens besvarelse altid sendes til mig. Jeg holder mig således orienteret om klagens behandling.
Han skriver videre:
- Jeg anerkender, at du er i en svær situation både i forhold til din familie og din smertesygdom. Det fremgår af forvaltningens svar af 8. april 2022, at der snarest muligt vil blive foretaget en vurdering af familiens aktuelle aflastningsbehov, og at der først vil kunne blive vurderet på ansøgningen om kompensation til din eksmand, når dit behandlingsforløbs start nærmer sig. Rådgiver oplyser, at du vil blive kontaktet 7. september 2022. Denne proces giver mig ikke anledning til bemærkninger.
- På baggrund af ovenstående samt brevet fra forvaltningen af 8. april 2022 foretager jeg mig ikke yderligere i sagen.
Læs Mettes klage til borgmesterkontoret
Klage på sagsforløb og afgørelser fra Børn- og handicapafdelingen
Jeg henvender mig til Borgmesterens Afdeling, da jeg ønsker at klage over den sagsbehandling samt de afgørelser jeg har modtaget fra Børn- og handicapafdelingen. Jeg har for ca. et år siden henvendt mig til Favrskov kommune omkring afløsning i hjemmet efter serviceloven paragraf 84, og er meget overasket over, at jeg nu et år senere stadig ikke har modtaget hjælp. Efter at have læst Rigsrevisionens beretning om forvaltningen af handicapområdet, er jeg blevet bekendt med at det er et kendt samfundsproblem, at kommunerne ikke overholder gældende love og regler på området.
Familiesituationen
Jeg vil indledningsvis kort beskrive vores familiesituation, så I har mulighed for at danne jer et overblik over sagen. Jeg har i 2018 været ude for en ulykke som har knust en ryghvirvel og har efterfølgende været opereret 2 gange med stivgørelse af mange led. Rygtraume og operationerne har resulteret i en kronisk kompleks smertesygdom, derudover har jeg i 2019 fået en hofteoperation. Jeg blev skilt i marts 2021 og er singlemor med 3 diagnosebørn, tvillinger på 13 samt Konrad på 7. Min ældste søn er diagnosticeret med ADHD og har slem skolevægring. Min datter er autist og har desuden også ADHD. Konrad er autist og har derudover diagnosen adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser. Tvillingerne er hos deres far fra torsdag til søndag i lige uger. Konrad har ikke samvær med sin biologiske far, men er hos min eksmand Jens fra fredag til søndag i lige uger.
Sagsforløbet og afgørelse i forbindelse med ansøgning om afløsning i hjemmet i hverdage
Jeg har tidligere søgt og fået afslag på afløsning i hjemmet, med den begrundelse at Konrad ikke er i målgruppen. Jeg mener denne afgørelse er i direkte strid med serviceloven paragraf 84, som netop beskriver målgruppen som forældre, der passer et barn med en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Konrad har med sin autismediagnose en dokumentret nedsat psykisk funktionsevne, så han må være målgruppe. I afgørelsen er ingen af mine 3 børns diagnoser nævnt, hvilket jeg vil påpege som en alvorlig fejl. Klagen behandles pt. i Ankestyrelsen, men min familie har svært ved at vente på den lange behandlingstid. Grunden til min ansøgning om afløsning i hjemmet er, at 3 diagnosebørn hver især kræver betydeligt mere støtte i hverdagen end børn uden diagnoser. Jeg er alene med dem i hverdagene og har svært ved, at være der for alle tre på samme tid. Jeg vil gerne henvise til familierådgiverens beskrivelse af familiens udfordringer og behov i vedlagte bilag. Serviceloven behandler normaliseringsprincippet, et princip som jeg har forstået, handler om at vi som familie skal kunne leve så normalt et liv som muligt. Børnenes funktionsnedsættelser samt min egen funktionsnedsættelse betyder, at vi har brug for afløsning hvis det kan blive en realitet.
Sagsforløb samt afgørelse i forbindelse med genoptræningsforløb
I oktober 2021 var jeg til samtale hos en ortopæd kirurg som vurderede, at den eneste mulighed for bedring af smerte og mobilitet er at gennemgå et 4 ugers intensivt genoptræningsforløb hos SANO. Jeg havde fået en tid til dette forløb fra 18. april 2022 og 4 uger frem, med ”indlæggelse” fra mandag – fredag. Jens har indvilget i at flytte ind i vores hjem de 4 uger forløbet varer, for at passe børnene mens jeg er væk. Konrad kan pga. hans funktionsnedsættelse ikke klare lange skoledage. Derfor har vi behov for at Jens kompenseres for de timer han er væk fra sit arbejde, for at hente Konrad tidligere. Jeg er klar over at der er forskellige paragraffer der kan komme i spil for en sådan kompensation, men hvilken der passer bedst må være op til kommunen at afgøre. Desværre modtog jeg afslag på denne kompensation, da Børn- og handicapafdelingen kun har behandlet ansøgning under ”tabt arbejdsfortjeneste”
"Jeg kan ikke bevillige ekstra aflastning i den periode på baggrund af at du skal indlægges, da det ikke er en situation betinget af Konrads funktionsnedsættelse men din livssituation”
Jeg undrer mig over, at Børn- og handicapafdelingen ikke ser på familiesituationen som helhed, og arbejder med en konkret og individuel vurdering. Jeg er også nød til at påpege, at det ikke drejer sig om en ”livssituation” men mit fysiske helbred. Jeg er pt. i et forløb på smerteklinikken i Silkeborg, som er enig i at genoptræningsforløbet hos SANO er nødvendigt. Smerteklinikken har efter jeg informerede om afslaget fra Børn- og handicapafdelingen, indkaldt flere aktører fra Favrskov kommune til et rundbordsmøde 21. februar 2022 for at give kommunen et overblik over situations alvor og mhp. en løsning for genoptræningsforløbet. Til dette møde deltog fra Smerteklinikken Overlæge, sygeplejeske og socialrådgiver, fra Favrskov kommune deltog socialrådgiver fra Familieafdelingen og Børn- og handicapafdelingen, samt familierådgiver. Socialrådgiver fra jobcentret var syg. Derudover deltog egen læge og advokat. Jeg gik fra mødet med en forventning om, at Favrskov kommune ville finde en løsning og jeg var positiv omkring fremtiden og genoptræningsforløbet.
I sidste uge modtog jeg dog denne kedelige besked fra børn og handicapafdelingen da vedkommende som behandlede sagen skulle på ferie:
”Jeg har sat det på min liste over afgørelser når jeg kommer retur."
En besked som betød at jeg måtte aflyse min tid til genoptræningsforløbet hos SANO. Jeg er meget overasket over denne prioritering, og at der ikke er muligt for kommunen at finde en anden socialrådgiver, som kan tage over ved ferie og sygdom.
Min oplevelse af sagsbehandlingen fra Favrskov kommune det seneste år har båret præg af silotænkning og jeg har mange gange haft opfattelsen af, at være kastebold mellem Børn- og handicapafdelingen og familieafdelingen. Det er min oplevelse at Børn- og handicapafdelingen primært har forsøgt at finde begrundelser for hvorfor Favrskov kommune ikke kan hjælpe, i stedet for at lytte til mig som borger og lave en konkret individuel vurdering som loven foreskriver. Det er meget tydeligt af både afgørelsen og genvurderingen af afløsning (se vedlagte bilag), at der er tale om cherry picking og ordkløverig og hvor udtalelser er taget ud af en sammenhæng for at støtte kommunens argumentation for ikke at yde den ønskede støtte. Med min klage i Ankestyrelsen er jeg desværre godt på vej til at blive en del af den kedelige statistik som rigsrevisionens beskriver i deres beretning. Jeg er rigtig ærgerlig over den tunge sagsbehandling og vil egentlig bare gerne bruge min energi og ressourcer på, at skabe de bedste rammer for mine børn. Mit største ønske er derfor, at der arbejdes fra alle sider på en løsning som vil gavne hele vores familie.
Med venlig hilsen
Mette Riberholdt Kusch Søndberg
Mette Kusch er ikke imponeret over det svar, som Favrskovs borgmester har sendt hende.
- Det er ubrugeligt. Jeg er dybt skuffet over, at han ikke føler, han har behov for at tage mere vare på borgerne, når de føler sig uretfærdigt behandlet. Jeg synes ikke, at hans forvaltning har givet mig en korrekt sagsbehandling.
Hun havde håbet, at henvendelsen til borgmesteren ville give anledning til hjælp fra hans side.
- Jeg havde håbet om, at han ville sige, "jeg kigger på din sag, og så vil jeg indkalde forvaltning til et møde, så kan vi måske gøre noget bedre, så du føler dig tryg." Det handler om, at han skal sørge for, at hans borgere er trygge i forvaltningen. At vi får den korrekte sagsbehandling. Så jeg synes, han skal træde til i sådan en situation, når nu borgeren beder om hjælp, lyder det fra Mette Kusch.
Onsdag eftermiddag, dagen før denne artikels udgivelse, fik Mette Kusch en besked om, at Favrskov Kommune tilbyder hende to timers afløsning om ugen. Halvdelen af det, hun havde søgt om.