Mette står i køkkenet og smører madpakker til sine tre børn. At lave madpakker er i mange hjem en sur pligt i dagligdagens trummerum, men hos familien Kusch er det alligevel lidt værre end hos de fleste andre. To af Mettes børn er nemlig autister, og det stiller nogle særlige krav til mors madpakkeevner. Maden skal skæres ud på en bestemt måde, den skal ligge på en særlig måde i madkassen, og fødevarerne må ikke røre hinanden. Det er vigtigt.

Mens Mette sirligt smører brød og finsnitter grønt, værker hendes ryg, og hun føler trang til at lægge sig på gulvet. I 2018 brækkede hun ryggen, og hverdagen er fyldt med smerter, hvor det hårde køkkengulv samt nogle afslapningsøvelser kan give hende lidt lindring. Men hun kan høre, at hendes 7-årige søn Konrad er ved at få en af sine "nedsmeltninger". Det lyder, som om en legoklods ikke vil makke ret. Mette ved, at hun skal smide, hvad hun har i hænderne og skynde sig ind til ham for at hjælpe ham ud af det raserianfald, han er på vej ind i. Så må ryggen - og madpakkerne - vente de 10-30 minutter, det tager at genoprette roen på børneværelset.

Det er en almindelig scene fra hverdagen.

Mette er alene med sine tre børn. Datteren på 13 har autisme og ADHD, og hendes tvillingebror har ADHD og slem skolevægring. Men det er Konrad, der giver den trængte mor de største udfordringer. Han tager enormt meget af Mettes energi, overskud og nærvær, for hun er hele tiden på vagt over for, om han er ved at blive hidsig. Han skal hjælpes, inden det går galt. Og det betyder, at der bare ikke er så meget overskud til tvillingerne - selvom de også kræver opmærksomhed. Det er svært at dele sig i tre, som Mette siger.

Den dårlige samvittighed er konstant til stede som en uvelkommen besætter i hjemmet, og det var ønsket om lidt mere luft og overskud i hverdagen til at tage sig af tvillingeparret, der i august sidste år fik Mette til at ansøge Favrskov Kommune om afløsning et par timer om ugen. Hendes ønske er, at der kan komme en og tage sig lidt af Konrad, så hun i mellemtiden kan se en film med sin ældste søn eller tegne sammen med sin datter. Være en mor for dem. Med Servicelovens paragraf 84 som rygdækning ansøgte hun Favrskov Kommune om afløsning - og fik i januar i år afslag.

Det er tydeligt, at den dårlige samvittighed over at føle sig utilstrækkelig som mor gør mere ondt på Mette end den dårlige ryg. Tårerne overmander hende, når hun fortæller, hvordan hun mangler overskud til de to store børn og deres udfordringer.

- Hold kæft, hvor har jeg siddet ude på toilettet og grædt mange gange, fordi...

Efter en lille pause fortsætter hun.

- Det var i hvert fald ikke sådan, jeg havde forestillet mig, at det skulle være for dem. Eller mig for den sags skyld.

Engang var der en anderledes optimisme i hjemmet. Familien flyttede til Favrskov i oktober 2020 fra Aarhus Kommune. Tvillingerne mistrivedes i skolen, og sammen med sin daværende mand Jens besluttede Mette at rykke teltpælene op og flytte til Hinnerup for at begynde på en frisk. Og de ville gøre det, inden Konrad skulle til at gå i skole.

De to store blev taget godt imod på Haldum-Hinnerup Skolen, og der har ifølge Mette været et oprigtigt ønske om at inkludere børnene i almindelige klasser. Den ældste søn havde på det tidspunkt ikke gået i skole i to år, men familien vendte et blad.

Konrad gik i børnehave i Børnehuset Toppen, hvor han havde tilknyttet en højt elsket støttepædagog, og i en periode var alt godt. Men hvedebrødsdagene varede ikke ved. Inden længe begyndte tvillingerne at mistrives i skolen, og den ældste søns skolevægring vendte tilbage. I dag går han kun i skole to timer om dagen. Mettes datter har netop fået tildelt et specialtilbud, og Konrad har korte skoledage, fordi han har svært ved at rumme hverdagen i skolen.

Mette og Jens er i dag skilt, men Jens, der ikke er biologisk far, ser stadig Konrad og fungerer som en slags social far. Mette havde håbet på, at Favrskov Kommune ville tildele hende afløsning for at lette presset på hverdagen. Men efter mere end fire måneders ventetid modtog hun altså i januar et afslag på anmodningen. Som begrundelse for afslaget skriver sagsbehandleren blandt andet:

- Vi lægger særlig vægt på, at du Mette beskriver, at din tidligere samlever Jens, har samvær med Konrad, hver anden weekend, samt til tider også en hverdag i den modsatte uge, hvorfor det vurderes, at du er aflastet i sådan et omfang, at der ikke kan bevilliges aflastning efter servicelovens § 44 jf. § 84.

Endvidere står der i afgørelsen:

- Vi er opmærksomme på, at du oplyser, at Konrad har tendens til at blive udadreagerende, især hvis han bliver presset eller har en dårlig dag. Du beskriver, at hans adfærd er svingende, og han både kan have gode og dårlige perioder. Vi er endvidere opmærksomme på, at søster giver udtryk for, at hun mangler sin mor i hverdagen. Dette ændrer ikke ved afgørelsen, da det beskrives, at din tidligere samlever Jens har samvær med Konrad hver anden weekend, samt til tider en hverdag i den modsatte uge.

Hvordan havde du det at modtage afslaget? 

- Jeg blev ked af det. Jeg kunne lægge mig ned og græde. Jeg synes, det hele var synd og træls. Men jeg tænkte også, at det kan de fandeme ikke være bekendt. Det her, det er ikke i orden. Jeg ved, jeg har lovgivningen på min side og ret til hjælp.

Så Mette besluttede sig for at klage over afslaget fra børnehandicaprådgivningen. Hun fik Linda Klingenberg, jurist og indehaver af Min private rådgiver i Hinnerup, til at hjælpe med at formulere en klage over afgørelsen.

Hvad mener du som juridisk rådgiver om det afslag, som Favrskov Kommune har givet Mette? 

- Jeg synes, det virker dybt besynderligt. Jeg har andre klienter, der får aflastning i mindre belastede situationer, end der er hjemme hos Mette. Så jeg synes, det virker absurd, at man ikke kan give den relativt lille hjælp, som det faktisk er at give nogle timers afløsning. Det er jo ikke, fordi hun beder om en kæmpestor ting. Det er en lille hjælp, der vil gøre en enormt stor forskel i familien, siger Linda Klingenberg.

Klagen blev sendt af sted til Børn og Kultur 31. januar.

11. februar modtog Mette endnu et afslag.

Efter afslag nummer to fra Favrskov Kommune blev Mettes sag overdraget til Ankestyrelsen, et statsligt, uafhængigt organ, der behandler blandt andet klager på socialområdet. Når en sag havner i Ankestyrelsen kan der ske tre ting: Styrelsen kan være enig i afgørelsen - altså klagen stadfæstes. Klageren kan få medhold i dele af eller hele klagen, så Ankestyrelsen foretager en ændring. Eller styrelsen kan vælge at sende sagen tilbage til behandling hos den myndighed, der har truffet afgørelsen. I Mettes tilfælde Favrskov Kommune. I så fald er der tale om hjemvisning.

I sidste uge modtog Mette en besked fra Ankestyrelsen, som hjemviser sagen. Favrskov Kommune skal genbehandle. For Mette er der altså ikke tale om en sejr, for det kan ikke udelukkes, at kommunen når frem til samme konklusion igen. Og under alle omstændigheder vil det tage tid. Tid, hvor Mette stadig mangler den afløsning, hun har bedt om, som hendes juridiske rådgiver påpeger.

Mettes sag er langt fra den eneste, der havner i Ankestyrelsen. Ifølge en redegørelse fra Rigsrevisionen blev 36 procent af ankesager på handicapområdet i lige præcis Favrskov Kommune omgjort i årene fra 2013-2021. Altså fandt man i Ankestyrelsen, at Favrskov Kommune havde handlet forkert i mere end en tredjedel af sagerne indbragt for styrelsen.

- Man bliver bare helt opgivende. Grunden til, at jeg søger den her hjælp er jo, at vi har brug for det. Jeg er jo faktisk ikke interesseret i at have en fremmed i vores hjem. Jeg vil jo helst bare være os. Så at se at de sylter det på den måde. At de tager så lang tid om det. At de giver afslag. Jeg bliver bare... Men... Så er det, at jeg bliver vred, fortæller Mette.

Ifølge Linda Klingenberg er det relativt normalt praksis, at kommunen når frem til samme afgørelse igen, når en klage genbehandles - typisk af den samme sagsbehandler som gav det første afslag. Selvom Mette i sidste ende skulle ende med at få medhold og få tildelt afløsning, kan afløsning naturligvis ikke gives med tilbagevirkende kraft - modsat eksempelvis godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste.

- Så hun vil stadig have manglet aflastningen i mange måneder og have manglet den energi, der skulle gå til børnene. I mellemtiden har kommunen sparet pengene til en borger, der har haft brug for hjælp. Og det er en ekstra bule i retsfølelsen. De sparer penge på at have truffet en forkert afgørelse.

En af grundene til afslaget på Mettes anmodning om afløsning er altså, at hendes tidligere samlever har samvær med drengen. Det giver Linda Klingenberg dog ikke meget for.

- Det er rigtig sødt af Jens, at han på den måde har taget Konrad til sig, men det behøvede han ikke. Det er ikke hans søn. Selvfølgelig skal man kigge på netværk, men at tage hans arbejdskraft og regne med den, synes jeg virker lidt overdrevet. Det er svært at sige, at Mette skal gå ud og trække på noget netværk, som kun har social tilknytning til barnet. Det virker forkert at trække ham ind som en arbejdshest, vurderer hun.

Og de betragtning er Ankestyrelsen tilsyneladende enig i. I hvert skriver styrelsen blandt andet i begrundelsen for hjemvisningen.

- Man kan ikke pålægge den af forældrene, som barnet ikke bor hos, en omsorgsforpligtelse, der rækker ud over et aftalt samvær. Der kan i relation til behovsvurderingen ikke indgå en forudsætning om, at den forældre, som barnet ikke bor hos, muligvis vil kunne bidrage til aflastning i et større omfang, end den pågældende rent faktisk gør. Tilsvarende gør sig gældende vedrørende hjælp fra netværk.

Men Mettes sag er faktisk endnu mere speget. Efter hun faldt ned af en trappe og brækkede ryggen i 2018, har hun døjet med smerter i en grad, så hun blandt andet ikke har været i stand til at vende tilbage til sit job som receptionist i en tandklinik. Hun er tilknyttet en smerteafdeling på Silkeborg Sygehus, og lægerne har visiteret hende til et fire ugers genoptræningsforløb på Sano i Aarhus.

Behandlingsforløbet indebærer, at Mette skal være indlagt fra mandag til fredag, og tvillingerne kan være hos deres far imens. Konrad har ikke kontakt med sin biologiske far, mens Mettes eksmand Jens, som Konrad altså stadig tilbringer hver anden weekend hos, har indvilliget i at passe Konrad og hente drengen klokken 14 hver dag, mens genoptræningen står på.

Mette havde derfor ansøgt Favrskov Kommune om godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste til Jens i de fire uger, genoptræningsforløbet skulle stå på. Behandlingsforløbet var planlagt til at begynde 18. april. Men anmodningen om tabt arbejdsfortjeneste blev ikke behandlet i tide. Mette fik en mail fra sin sagsbehandler med denne besked:

- Jeg har sat det på min liste over afgørelser, når jeg kommer retur. Så der kommer ingen afklaring inden april.

Sagsbehandleren skulle på ferie, og anmodningen blev ikke givet videre til en anden i børnehandicaprådgivningen. Det undrer Mette og hendes juridiske rådgiver, da de kort inden beskeden fra sagsbehandleren begge deltog i et rundbordsmøde sammen med netop sagsbehandleren og desuden blandt andet læger fra smerteklinikken, sygeplejersker og så videre. Da Mette ikke kunne få en afgørelse i tide, måtte hun aflyse genoptræningsforløbet på Sano.

Næste ledige tid er 28. november.

- Kan det virkelig passe, at det er det, hun skriver? Jeg måtte læse det flere gange og ringe til socialrådgiveren, ringe til smerteklinikken, ringe rundt til alle, der var med på mødet. Der var jo flere der spurgte, om der ikke var en der kunne tage over for hende? Alle var jo sikre på, at jeg skulle på opholdet, fortæller Mette.

Det ærgrer Mette, at hun nu skal vente i næsten et halvt år, inden hun kan deltage i det genoptræningsforløb, som eksperterne på smerteklinikken vurderer er nødvendigt for hende. Hun føler, at hun står i stampe og er fanget i en ond cirkel.

- Det var mit håb for smertelindring og at kunne sove ordentlig om natten og blive klar til at komme i jobtræning. For det savner jeg jo også, voksenlivet, arbejdslivet, andet end at skulle passe børn. jeg har ikke noget voksenliv. Jeg kan jo godt lide at arbejde og have kollegaer.

Afslaget på anmodningen om afløsning, samt den manglende afgørelse vedrørende tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med genoptræningen har fået Mette og hendes juridiske rådgiver Linda Klingenberg til at skrive til borgmester Lars Storgaard for at gøre opmærksom på de fejl, som de mener, Favrskov Kommune har begået i Mettes sagsbehandling.

- Det er sådan noget her, jeg stiller mig helt uforstående over for. Det kan ikke passe, at man har organiseret sig sådan, at én sagsbehandlers ferie kan resultere i alt det her. En sag som er så livsomvæltende som den her. Det handler om en ferie, og så kan borgerne ikke få det, som de har brug for. Der er noget i organiseringen, der er helt skæv. Så må vi have fat i dem, der har ansvaret for organiseringen, lyder fra Linda Klingenberg.

Og hvad skal der så ske herfra med Mette Kusch og hendes forskellige sager på kommunens skriveborde?

I første omgang har den feriehjemvendte sagsbehandler meddelt Mette, at det er lykkes at få trumfet kompensation til Jens igennem i forbindelse med Mettes genoptræningsforløb på Sano. Desværre er det løb kørt på den korte bane, for Mette havde allerede aflyst opholdet, og hun må altså vente mange måneder endnu.

Nu drejer det sig om spørgsmålet om afløsning. Kommunen skal genbehandle sagen ud fra Ankestyrelsens afgørelse og blandt andet hedder det i afgørelsen, at:

• Kommunen skal på ny forholde sig til, om du har ret til afløsning i hjemmet som følge af Konrads funkionsnedsættelse. Kommunen skal i den forbindelse forholde sig til, om der er et udækket behov for hjælp til at tilgodese tid til Konrads søskende.
• Kommunen skal dernæst forholde sig til din oplysning om, at du som følge af Konrads funktionsnedsættelse har svært ved at nå praktiske gøremål.  
• Kommunen skal også indhente oplysninger til belysning af, hvordan din hverdag konkret ser ud i forhold til omfanget af praktiske opgaver i hjemmet, herunder om de skyldes Konrads funktionsnedsættelse.

Ankestyrelsen gør dog i allerførste afsnit af afgørelsen opmærksom på, "at den nye behandling af sagen godt kan føre til det samme resultat."

Alt i alt er Mette Kusch lettet over, at Ankestyrelsen nu sætter kommunen til at kigge på sagen igen.

- Jeg har også læst på lovgivningen, og jeg havde jo en fornemmelse af, at jeg havde ret. Det er dejligt at få styrelsens ord for, at der i hvert fald er noget om det. Jeg synes også, at kommunen får en løftet pegefinger, for Ankestyrelsen kommer med udtalelser til kommunen om fejl og mangler, og de kommer også med andre forslag til, hvordan jeg kan få hjælp.

Mette har ikke opgivet håbet om at opleve en god sagsbehandling i Favrskov Kommune.

- Jeg er ret sikker på, at det ender godt for mig. De skal nok komme frem til en god løsning - selvom den altså ikke er der endnu. Men efter den sidste klage føler jeg, at jeg har en nogenlunde god dialog med socialrådgiveren, og at hun gerne vil hjælpe mig.

Og den løsning kom faktisk blot en uge efter, at Ankestyrelsen havde hjemvist sagen til Favrskov Kommune. Mette får tildelt to timers afløsning hver uge. Men inden den besked kom, havde Mette sendt to klager til borgmesterkontoret.

Og det har ikke været en tilfredsstillende oplevelse at klage, mener Mette Kusch. Den første klage, som du kan læse herunder, blev videresendt fra borgmesterkontoret til lederen af Børnehandicapafdelingen, og der kom således ikke noget personligt svar fra borgmesteren.

Sammen med Linda Klingenberg skrev Mette en opfølgning på klagen, og den har Lars Storgaard nu svaret på. Borgmesteren skriver blandt andet:

- Ifølge kommunens klageprocedure er praksis, at klager stilet til Borgmesteren videresendes til lederen af den afdeling, der klages over, som kender sagens detaljer bedst. Jeg kan dog oplyse, at kopi af klagens besvarelse altid sendes til mig. Jeg holder mig således orienteret om klagens behandling.

Han skriver videre:

- Jeg anerkender, at du er i en svær situation både i forhold til din familie og din smertesygdom. Det fremgår af forvaltningens svar af 8. april 2022, at der snarest muligt vil blive foretaget en vurdering af familiens aktuelle aflastningsbehov, og at der først vil kunne blive vurderet på ansøgningen om kompensation til din eksmand, når dit behandlingsforløbs start nærmer sig. Rådgiver oplyser, at du vil blive kontaktet 7. september 2022. Denne proces giver mig ikke anledning til bemærkninger.

- På baggrund af ovenstående samt brevet fra forvaltningen af 8. april 2022 foretager jeg mig ikke yderligere i sagen.

Mette Kusch er ikke imponeret over det svar, som Favrskovs borgmester har sendt hende.

- Det er ubrugeligt. Jeg er dybt skuffet over, at han ikke føler, han har behov for at tage mere vare på borgerne, når de føler sig uretfærdigt behandlet. Jeg synes ikke, at hans forvaltning har givet mig en korrekt sagsbehandling.

Hun havde håbet, at henvendelsen til borgmesteren ville give anledning til hjælp fra hans side.

- Jeg havde håbet om, at han ville sige, "jeg kigger på din sag, og så vil jeg indkalde forvaltning til et møde, så kan vi måske gøre noget bedre, så du føler dig tryg." Det handler om, at han skal sørge for, at hans borgere er trygge i forvaltningen. At vi får den korrekte sagsbehandling. Så jeg synes, han skal træde til i sådan en situation, når nu borgeren beder om hjælp, lyder det fra Mette Kusch.

Onsdag eftermiddag, dagen før denne artikels udgivelse, fik Mette Kusch en besked om, at Favrskov Kommune tilbyder hende to timers afløsning om ugen. Halvdelen af det, hun havde søgt om.

Da Mette Kusch skrev en klage til Favrskovs borgmester Lars Storgaard (K), hvor hun redegjorde for sin oplevelse med sagsbehandlingen i Børnehandicapafdelingen, havde hun håbet på et svar fra borgmesteren.

Det fik hun ikke. I stedet blev klagen sendt videre til lederen af afdelingen.

Mette skrev i samarbejde med sin juridiske rådgiver, Linda Klingenberg, en opfølgning på klagen, og det kastede et svar af sig fra borgmesterkontoret. Men ikke det svar, Mette Kusch havde håbet på.

- Jeg anerkender, at du er i en svær situation både i forhold til din familie og din smertesygdom. Det fremgår af forvaltningens svar af 8. april 2022, at der snarest muligt vil blive foretaget en vurdering af familiens aktuelle aflastningsbehov og at der først vil kunne blive vurderet på ansøgningen om kompensation til din eksmand, når dit behandlingsforløbs start nærmer sig. Rådgiver oplyser, at du vil blive kontaktet 7. september 2022. Denne proces giver mig ikke anledning til bemærkninger.

- På baggrund af ovenstående samt brevet fra forvaltningen af 8. april 2022 foretager jeg mig ikke yderligere i sagen.

Det svar kalder Mette Kusch "ubrugeligt".

- Jeg er dybt skuffet over, at han ikke føler, han har behov for at tage mere vare på borgerne, når de føler sig uretfærdigt behandlet. Jeg synes ikke, at hans forvaltning har givet mig en korrekt sagsbehandling, siger Mette Kusch.

Lars Storgaard vil ikke diskutere enkeltsager. Derfor vil han heller ikke forholde sig til Mette Kuschs sag.

Hvad mener du om, at en borger klager til dig over det, som borgeren opfatter som silotænkning og usmidig arbejdsgange i din forvaltning? 

- Jeg tager selvfølgelig kritikken til efterretning, og vi møder jo indimellem kritik. Men forvaltningen kan ikke gå ud over lovens rammer, og det er ikke altid, at svaret passer borgeren. Selvom det er det rigtige svar, der gives, siger Lars Storgaard.

I Mette Kuschs konkrete tilfælde valgte Ankestyrelsen at sende sagen tilbage til genbehandling i kommunen. Og en uge efter afgørelsen i styrelsen modtog Mette Kusch besked om, at Favrskov Kommune tilkender hende to timers afløsning. Halvdelen af det, hun havde bedt om.

Lars Storgaard understreger, at der på eksempelvis børnehandicapområdet er tale om ømtålelig og komplekse sager, hvor der kan opstå fejl.

- Jeg forstår frustrationerne hos borgerne, hvem gør ikke det. Men forvaltningen arbejder efter lovgivningen. Og den er også kompleks. Men vi tager afgørelser til efterretning og ser, om vi kan lære af det.

I 2018 tog Favrskov Kommune del i et stor læringsforløb i samarbejde med Ankestyrelsen for at nedbringe antallet af omgørelser i styrelsen.

I 2017 blev 35 sager på børnehandicapområdet indbragt for Ankestyrelsen, og 54 procent af dem blev omgjort. I 2020, som er de nyest tilgængelige tal på området, var der tale om 60 sager og en omgørelsesprocent på 32. På landsplan var omgørelsesprocenten 52.

-  Jeg synes, det er et tilfredsstillende niveau, vi nærmer os. Det kan ikke undgås, at der vil være nogle sager, der hjemsendes, siger borgmesteren.

Er det et tilfredsstillende niveau for borgerne? 

- Jeg er tilfreds med, at det har forbedret sig markant. Det arbejder vi jo med hele tiden. Men man kan jo altid forbedre det endnu mere, og de knokler i forvaltningen med sager, som er meget komplekse.

Mette Kusch havde altså håbet, at borgmester Lars Storgaard ville svare personligt på hendes henvendelse og gå ind i sagen.

- Jeg havde håbet om, at han ville sige, "jeg kigger på din sag, og så vil jeg indkalde forvaltning til et møde, så kan vi måske gøre noget bedre, så du føler dig tryg." Det handler om, at han skal sørge for, at hans borgere er trygge i forvaltningen, siger Mette Kusch.

Borgmesteren siger, at borgerne som udgangspunkt får et personligt svar fra ham, selvom det i Mettes sag altså først kom, da hun skrev en opfølgning på den klage, som hun havde sendt til borgmesterkontoret. Lars Storgaard vil ikke gå ind i den enkelte sag, men siger, at hans telefon og postkasse er åben.

- Jeg har haft flere samtaler med borgere i sidste uge, og jeg har en personlig samtale i næste uge. Hvis borgeren beder om et møde med borgmesteren, så får borgeren selvfølgelig som udgangspunkt et møde med borgmesteren.

Hvad skal der så til, før at du personligt går ind i en sag? 

- Så skal det være en sag, der står helt klokkeklart op i luften, hvor der er begået en markant fejl fra forvaltningens side. Det er noget, jeg skal til at lære hen ad vejen. Men jeg ved jo, hvor svære de her sager, for jeg har været formand i det særlig Børn- og Ungeudvalg, fortæller Lars Storgaard.

Du kan læse Mette Kuschs historie ved at klikke her.

På genbrugspladsen i Hammel kan du donere møbler, legetøj og så videre til flygtningeboliger til de ukrainske flygtninge, der er kommet til Favrskov. Lige nu er man i gang med at indrette flere boliger på Skaghøj, og Favrskov Forsyning, som driver genbrugspladsen, gør opmærksom på, at man mangler lidt af hvert.

Derfor kan du på genbrugspladsen donere for eksempel borde, stole, senge, sofaer, køkkenting, legetøj, håndklæder og så videre. Der er klargjort et særligt rum, hvor du kan stille de ting, der kan komme flygtninge til glæde.

FavrskovLIV udsender et nyhedsbrev sidst på ugen, hvor vi gør status over, hvordan det er gået med at modtage ukrainske flygtninge i kommunen. Hvor mange er der kommet? Hvor bor de? Hvor mange gør i børnehave og vuggestue i kommunen? Læs mere i weekenden.

De fleste kender nok det der med, at tankerne vandrer, når kører eller cykler på vej til arbejde. Og så kan der ske ulykker, særligt når biler og cykler mødes i vejkryds. Det er i netop vejkryds, at to ud af tre alvorlige cykelulykker finder sted.

Rådet for Sikker Trafik og Favrskov Kommune vil gerne forsøge at forebygge ulykker med kampagnen "brug 2 sekunder mere", en god opfordring til både billister og cyklister om at bruge to sekunder mere på at orientere sig. Det er derfor, at du rundt omkring i kommunen i maj og juni kan se det budskab malet med gult på asfalten.

Favrskov Kommune har i løbet af de sidste par år opklassificeret et stort antal veje på tværs af kommunen.

Opklassificeringen har betydet, at vejene har skiftet status fra privat fællesvej til offentlig vej, og at Favrskov Kommune i den forbindelse har overtaget driften og vedligeholdelsen af disse veje.

Er I i jeres grundejerforening utilfredse med kommunens drift og vedligehold af jeres veje, så vil Favrskov Kommune meget gerne høre fra jer. Kommunen kan kontaktes ved at sende en mail til trafikogveje@favrskov.dk. Favrskov Kommune oplyser, at borgere der henvender sig vil blive kontaktet med henblik på en dialog om driften af områderne.