Varmeregning i gulvhøjde og sundt indeklima: Se Favrskovs måske mest klimavenlige hus
Hvis du kører en tur gennem Favrskovs villakvarterer, vil du se langt flere murstenshuse end træhuse. For i Danmark er træ for det meste noget, vi bruger i vores sommerhuse, mens vores primære hjem bliver bygget med brændt ler.
Men sådan forholder det sig ikke for Johannes Damsgaard-Bruhn fra Vitten. Han og hustruen Karen har nemlig bygget et bæredygtigt hus i træ. Udelukkende i træ. Og det har en række fordele.
For træ holder effektivt på varmen, og det har Johannes Damsgaard-Bruhn kombineret med ventilationsvinduer, som er husets eneste varmekilde. Og det giver en meget lav varmeregning - helt ned til 2500 kroner om året, ifølge husets energiberegning. Og ifølge ejeren koster det ikke mere at bygge bæredygtigt, end at bygge almindeligt.
På bakken bag kirken i Vitten ligger et helt særligt hus. Det er bygget af træ, både udenpå og indeni, og bliver ikke varmet op af hverken fjernvarme, gasfyr, el eller brændeovn - men af sine vinduer.
- Vinduerne er vores eneste varmekilde. Den friske udeluft bliver trukket ind i mellemrummet mellem ruderne, varmet op af solen og derefter blæst ind i huset. Det giver både et godt indeklima og en lav varmeregning, fortæller husets indehaver Johannes Damsgaard-Bruhn, som bor i huset med sin hustru Karen.
Huset stod færdigt i 2018 og har omtrent 8 meter ventilationsvinduer, og det areal er rigeligt til at varme hjemmets 160 kvadratmeter op, understreger Johannes Damsgaard-Bruhn.
- Den vinter, hvor der var minus 20 grader, tog vi i sommerhus, og alligevel vi kom hjem til en stue, der var 27 grader varm. Et kvarters sollys på vinduerne, så er temperaturen ganske fin.
Og ved udelukkende bruge at vinduerne som varmekilde kan huset, ifølge energiberegningen, varmes op for bare 2500 kroner om året.
Med de stigende energipriser bliver regningen dog en smule højere, forventer Johannes Damsgaard-Bruhn. For i bryggerset står en luft-til-vand-varmepumpe, som skal bruge strøm. Den sørger for, at der hele tiden er undertryk i huset, så den friske opvarmede luft kan suges ud af ventilationsvinduerne og opvarme huset.
- Det er klart, at vores udgifter til at varme huset op stiger. Men vi bruger stadig meget lidt, fortæller Johannes Damsgaard-Bruhn. Og selvom varmeregningen skulle blive fordoblet, til 5000 kroner, så vil huset på bakken i Vitten stadig være enormt billigt at opvarme i forhold til alternativerne.
Det viser en oversigt lavet af Bolius, som har undersøgt de gennemsnitlige varmeomkostninger for en bolig på 130 kvadratmeter - altså 30 kvadratmeter mindre end Johannes Damsgaard-Bruhns bolig.
Hvad koster det i gennemsnit at opvarme en bolig på 130 kvm?
Opvarmningstype |
Årligt forbrug i enheder |
Måle-enhed |
Årligt forbrug i kr. |
Årlig pris inkl. afskrivning, service og rente |
|---|
Fjernvarme |
18,1 |
MWh |
13.041 |
15.584 |
|---|---|---|---|---|
Luft til luft-varmepumpe |
3.299 |
Kwh |
22.307 |
27.090 |
Jord til vand-varmepumpe - gulvvarme |
4.161 |
kWh |
19.707 |
31.107 |
Luft til vand-varmepumpe - gulvvarme |
4.469 |
kWh |
21.167 |
33.179 |
Jord til vand-varmepumpe |
5.246 |
kWh |
24.848 |
36.248 |
Oliefyr |
1.905 |
Liter |
33.818 |
39.123 |
Luft til vand-varmepumpe |
5.746 |
kWh |
27.215 |
39.227 |
Brændeovn |
4.728 |
Kilo |
45.150 |
46.900 |
Gasfyr |
1.806 |
M3 |
56.702 |
61.552 |
Elradiatorer |
18.100 |
kWh |
85.726 |
86.934 |
Bolius oplyser, at der er regnet på et modelhus på 130 m2 med et gennemsnitligt energiforbrug på 18.100 kWh årligt inkl. opvarmning af forbrugsvand. Ifølge Bolius er priserne indhentet 12. september 2022.
Kilde: Bolius: https://www.bolius.dk/det-koster-de-forskellige-opvarmningsformer-887
Et ualmindeligt lav energiforbrug
Når 8 meter ventilationsvinduer er nok til at opvarme et helt hus, skyldes det to ting, mener Johannes Damsgaard-Bruhn.
For det første at boligen er meget velisoleret. Til det formål er der også brugt træ, nemlig træfibre, i stedet for mere gængse materialer som eksempelvis Rockwool, men andre nybyggede huse er også meget velisolerede, så det er nok et andet sted, grunden til de lave omkostninger skal findes.
- Vi bruger svimlende meget mindre strøm end alle andre, fordi vi åbenbart får så meget passivt lysindfald, mener Johannes Damsgaard-Bruhn.
Huset ligger da også med fri luft til alle fire sider, og det giver et konstant lysindfald, når solen skinner. Det mærker de på forbruget.
- For at få energimærket A2020 var kravet oprindeligt, at man brugte 20 kilowatttimer pr. kvadratmeter. Det er siden blevet sat op til 27 kilowatttimer, for ingen ligger så lavt. Men det gør vi. Vi beregner os til at ligge på 11,3 kilowattimer pr. kvadratmeter om året, siger Johannes Damsgaard-Bruhn.
Så lave varmeomkostninger vil nok få de fleste til at overveje, om deres næste hus skulle bygges i træ og med ventilationsvinduer. Men ifølge Johannes Damsgaard-Bruhn er de lave varmeomkostninger kun én af mange gode grunde til, at man skal bygge sit hus sådan.
- Vores hus er ikke dyrere end et almindeligt hus
Træhuset er også klimavenligt på andre måder end ved sit lave energiforbrug. Det skyldes, at træ som byggemateriale typisk har en mindre CO2-udledning end mere konventionelle byggematerialer. For træet binder C02, som ellers ville være sendt ud i atmosfæren.
Derfor er der brugt FSC-certificeret træ, som er fældet efter bæredygtige principper, i hele huset. Og selvom det kan lyde som en usædvanligt dyr omgang at bygge bæredygtigt, så er det ikke tilfældet, mener Johannes Damsgaard-Bruhn.
Han håber, at andre kan blive inspireret til også at bygge bæredygtigt.
- Vi er ikke dyrere end et helt almindeligt hus på samme størrelse. Vores har kostet 3.5 millioner. Selvfølgelig kan man bygge billigere, men så skal man nok have gulvtæpper i stedet for trægulve. Vi har ligget lige over 20.000 kroner pr. kvadratmeter. Det synes jeg ikke er slemt - især ikke med de lave driftsomkostninger, vi har.
Gigantiske fordomme
Men selvom prisen er sammenlignelig med et almindeligt hus, så kan det være udfordrende at bygge et klimavenligt træhus i Danmark.
Vi har nemlig ikke samme tradition for byggeri i træ, som de har i vores nabolande som Sverige, Norge og Finland. Johannes Damsgaard-Bruhn mener, at han og hustruen ofte stødte på en 'strukturel dumhed', da de prøvede at tænke anderledes om deres byggeri.
- Min oplevelse er, at det ikke altid er logik, der hersker, men "det plejer vi at gøre, så det bliver vi ved med". I Danmark sværger vi til mursten, der er en hel industri bygget op omkring det, selvom det er bedre for miljøet at bygge i træ, siger Johannes Damsgaard-Bruhn.
Han har før vist sit hus frem til offentligheden, blandt andet til Favrskovs Klimauger, og han møder ofte folk, der undrer sig over hans valg af træ som byggemateriale.
- Fordommene om at bygge i træ er gigantiske. "I skal da ikke bygge i træ, for alle ved, at træ rådner," er jeg blevet fortalt. Det synes jeg er virkelig ærgerligt, for vi har et kæmpe miljøpotentiale i at bygge på en anden måde, men vi snakker bare ikke om det.
Den debat har også været løftet i byrådet i Favrskov. Tidligere i år sammenlignede Thake Fogh Cordt (Ø) lokalplanen for et nyt område i Laurbjerg med Mordor, et goldt og øde sted fra fantasy-universet Ringenes Herre.
- Det her med at insistere på lokalplaner, der fremtvinger en byggestil, som jeg mest rammende har hørt betegnet som Saurons sommerhus, et landskab pakket ind i gråsorte skærver, sagde han ved den lejlighed.
Den bemærkning mødte dog ikke opbakning i resten af byrådet, som var entusiastiske omkring udsigten til de nye boliger i Laurbjerg.
Men vi kommer nok til at høre mere til debatten i fremtiden.
Som noget nye indføres der nemlig CO2-krav til større nybyggerier fra 2023, hvilket forventes at føre til en stigning i træbyggeriet – ikke mindst fordi kravene gradvist strammes frem mod 2029.
Den udvikling hilser Johannes Damsgaard-Bruhn velkommen. Hans interesse for træbyggeri stikker så dybt, at han har brugt mange år på at nærstudere mulighederne. Men det har de færreste tid til, anerkender han, og det synes han er ærgerligt.
- Det er synd, at almindelige mennesker, der ikke har tid til at sidde og Google alt muligt, bliver frataget muligheden for at bygge på en måde, som i virkeligheden ville være både sundere og bedre for dem og miljøet.
