Borgmester: Vi er nødt til at bygge i højden
Favrskov Kommune har vedtaget en ny kommuneplan, som gælder fra 2021 til 2032. Med den plan har Byrådet har sat de fysiske rammer for kommunens udvikling de næste 12 år, og planen skal hjælpe til at opnå den ønskede befolkningstilvækst.
For at nå den vækst, og for at imødekomme efterspørgslen fra borgere og tilflyttere, skal Favrskov Kommune kunne tilbyde en større variation af boliger og boligtyper, end kommunen gør i dag, hvor boligudbuddet er domineret af parcelhuse.
De fleste af os lægger planer, men når Byrådet og kommunen planlægger, gør de det i et større perspektiv og med en længere tidshorisont, end de fleste er vant til. Således har man på rådhuset lige vedtaget den nye kommuneplan, som Favrskov Kommune skal arbejde efter fra 2021 til 2032.
Og hvad står der så i den plan? Mange ting, kort sagt, for den er 1472 sider lang! Kommuneplanen er byrådets bud på, hvordan kommunen skal udvikle sig i de næste 12 år, og den tegner de fysiske rammer for anlæg, byggeri og udstykning. Hvor kan der laves nye byggegrunde? Hvor kan der måske placeres en ny skole? Hvordan beskyttes det åbne land, og hvilke tiltag skal Favrskov Kommune tage for at bekæmpe klimaforandringer?
Kommuneplanen er det styringsredskab, Byrådet bruger i det daglige arbejde, og når man spørger Favrskov Kommunes borgmester, Nils Borring (S), hvad der er kommunens vigtigste opgave for kommunen i de næste 12 år, er han klar i mælet:
- Den vigtigste opgave bliver at sikre, at vi har vækst, at der flytter borgere til kommunen, og at dem, der allerede bor her, bliver boende. Vi kommer til at få mange flere ældre, og dem skal vi betale for ved at have lønmodtagere, siger borgmesteren.
Og så skal man til at bygge på en anden måde, end man hidtil har gjort i Favrskov Kommune. For ifølge borgmesteren er en forudsætning for vækst også, at man har et forskelligartet udbud af boliger, der passer til ændringerne i befolkningssammensætning, familieformer - og selvfølgelig borgernes efterspørgsel.
Byerne i Favrskov Kommune skal være højere
I kommuneplanen besluttes de fysiske rammer for fremtidigt byggeri, inden de senere vedtages med lokalplaner med de eksakte bestemmelser for, hvordan der skal bygges. Byfortætning er et ord, man også i Favrskov skal vænne sig til, for i fremtiden kommer man til at bygge i højden og inddrage mindre af det åbne land, når byer skal vokse og fornyes. Målet er at give mere dynamiske og levende bymidter og samtidig opnå en befolkningstilvækst, der ikke fylder mere, end den gør i dag.
Det er en byggestrategi, som man arbejder med i hele Danmark, og i Hinnerup vil man i de kommende år opleve en byfortætning med byggeri i højden. I første omgang kan byen se frem til op mod 75 almennyttige lejligheder i området mellem Ådalsvej, Fredensgade og Østergade, hvor der skal bygges i 2 til 5 etager.
Byfortætning og byggeri i højden er noget, der får sindene i kog hos de borgere, der kan se frem til at få en 5 etagers bygning som nærmeste nabo. Nils Borring forstår bekymringerne, men slår fast, at fortætning med højt byggeri skal være en del af boligudbuddet i Favrskov Kommune.
- Det er ikke vores mål at lave Hinnerup om til Aarhus. Vi skal ikke have højhuse i hele midtbyen. Men vi skal have nogle projekter, der giver mangfoldighed til byen, og der er stor efterspørgsel på centralt beliggende boliger, særligt til de ældre, som vi kommer til at få mange flere af i de kommende år. Og for at der skal være økonomi i at opkøbe huse og grunde for at bygge almennyttigt, er vi nødt til at bygge i højden, siger borgmester Nils Borring.
Favrskov står foran et ældreboom
Man kalder Favrskov Kommune for Aarhus' parcelhuskvarter. Det er et faktum, at næsten 70 procent af boligerne er parcelhuse. De fleste er bygget i 1970'erne, hvor kommunen oplevede et befolkningsboom. Nu kan Favrskov se frem til et ældreboom: Nemlig i antallet af borgere over 80 år. Det vil give en naturlig demografisk udskiftning i kommunens boligområder.
- Når vi skal lokke unge familier hertil fra Aarhus, er det en fordel, at vi har nogle boliger til salg, ikke bare byggegrunde. Og det hænger godt sammen med, at de ældre søger bynære, mindre boliger til en fornuftig leje, mens børnefamilierne vil have plads til have og garage og fire værelser. På den måde får vi også renoveret nogle af de huse, som blev bygget for efterhånden en del år siden, siger Nils Borring.
Favrskov har altså masser af parcelhuse, men det står anderledes til med etageboliger og alment boligbyggeri. Kun omkring 13 procent af boligerne i kommunen er etagebyggeri, og mens cirka 20 procent af boligerne i Region Midtjylland er alment byggeri, er det tal kun cirka 10 procent i Favrskov.
- Derfor afsætter vi også penge til grundkapitalindskud til alment boligbyggeri. Det koster kommunen nogle penge, men det giver os ret til at anvise hver fjerde bolig, lyder det fra Nils Borring.
Finansiering af alment byggeri
Når regning for et alment boligbyggeri skal betales, deles den typisk i tre. I eksemplet i Hinnerup deles finansieringen således:
- 88 procent finansieres gennem staten i form af realkreditlån
- 10 procent af kommunen gennem grundkapitalindskud
- 2 procent i beboerbetaling
Diversitet og nye boligformer er nøgleord
Selvom der de næste 12 år skal bygges meget andet end blot parcelhuse, skal Favrskov Kommune fortsat også kunne tilbyde attraktive byggegrunde, som kan lokke de unge til. Derfor lægger lokalplanen også op til muligheden for nye udstykninger i blandt andet Hinnerup, Søften, Thorsø, Hammel og Hadsten.
I dag efterspørges også mindre grunde til singlefamilier, rækkehuse til fraskilte med et par børn, men kun en indtægt. Forskellige former for bofællesskaber vinder frem flere steder i landet, og det skal også være muligt i Favrskov Kommune. Kommunen kan med kommuneplanen lave plads til eksempelvis bofællesskaber.
- Vi kigger på mange forskellige muligheder for nye boligformer, det kan eksempelvis også være tiny houses (små, flytbare huse, hvor hver kvadratmeter udnyttes meget effektivt, red.). Men borgerne er også nødt til at komme på banen. Vi hjælper gerne, eksempelvis med vores initiativbank, hvor folk kan dele idéer og forslag til bofællesskaber, men i sidste ende skal det være drevet af borgerne, siger Nils Borring.