Landsbyerne er Favrskovs varemærke. Eller hvad?
Det kræver en hel landsby at opfostre et barn.
Sådan lyder et gammelt afrikansk ordsprog, og spørger man Favrskovs Landsbyråd er frasen ikke helt uden sandhed. For selvom indbyggerne er få, skulle naboskabet eftersigende være stærkt og engagementet højt i Favrskovs mange landsbyer. Med egne friskoler, sammenlagte vuggestuer og børnehaver, utallige foreninger, fællesspisninger, festivaler og start-up virksomheder, der crowd-fundes af lokale beboere, ligner landsbystrukturen ikke resten af det institutionaliserede Danmark.
Frivilligheden og fællesskabet er drivkraften, når man vil give sine børn et godt sted at vokse op, forklarer to medlemmer fra Landsbyrådet.
- Landsbyerne giver kommunen et aktivt lokalsamfund. Det er meget symptomatisk, at næsten alle landsbyer i Favrskov er aktive. Det er ikke døde landsbyer. Mindst 30 ud af de 41, der er med i landsbyrådet, er aktive og velfungerende landsbyer. Andre steder er det måske 50-50. Men det er det bare ikke her,” siger landsbyborger og medlem af Landsbyrådet Heidi Qvistgaard Dalbjerg.
Af den årsag vil vi på FavrskovLIV besøge kommunens mange aktive landsbyer og forstå, hvor den frivillige ildsjæleånd kommer fra, og hvordan byerne adskiller sig fra hinanden. Derfor besøger jeg på torsdag Sall, når beboerne skal diskutere, hvordan man genantænder ilden efter mere end et års nedlukning.
Hvad er Favrskovs kendetegn?
Men landsbylivet handler ikke bare om landsbyerne selv. Nej, det handler om, hvad Favrskov er for en kommune. Og Favrskovs varemærke er de aktive landsbyer, mener to medlemmer af Landsbyrådet. Men det har kommunen og politikerne ikke opdaget – de fokuserer nemlig kun på udviklingen af hovedbyerne, lyder kritikken.
- Det kommunen selv foretager sig, handler ikke om landsbyerne. Der er nok også fordi, det er mere økonomisk attraktivt eksempelvis at udstykke byggegrunde i de større byer, siger næstformand for Landsbyrådet Jesper Brixen.
Når landsbyernes foreninger vil låne lokaler, kan de kun blive i de største byer. Når der udstedes grunde er det fortrinsvist i hovedbyerne, og når der byudvikles skal landsbyerne selv – modsat hovedbyerne – søge midler og finde frivillige hænder til at få planerne effektueret.
Venstres borgmesterkandidat Birgit Liin anerkender fuldt ud landsbyernes centraliseringskritik. Derfor har Venstre fremsat to budgetforslag, hvoraf det ene handler om at udvikle landsbyernes lokalplaner, mens det andet omhandler finansieringen af disse. For Birgit Liin mener nemlig ikke, at finansieringen skal ligge på landsbyernes egne skuldre.
- Vi har oplevet, at man ofte har lavet helhedsplaner uden at de medfører nogen finansiering. Det skal landsbyerne selv sørge for gennem fonde og frivillige hænder. Men vi vil ikke lave udviklingsplaner uden at sørge for finansiering fra kommunen, Birgit Liin.
Et midlertidigt udvalg i 14 år
Spørgsmålet er, hvordan man løser udfordringen. Handler det bare om flere midler og mere mediebevågenhed?
Landsbyrådet foreslår selv at oprette et egentlig udvalg for landsbyerne på højde med Planudvalget samt Børne- og skoleudvalget. For det nuværende landsbyråd blev dannet som et midlertidigt udvalg… i 2007. Når noget har eksisteret i 14 år, kan det vel næppe kaldes midlertidigt.
Derfor drømmer Landsbyrådet om endelig at blive mere end bare et 'rådgivende udvalg,' og i stedet få en faktisk politisk plads blandt beslutningstagerne - ligesom det Landdistriktsudvalg man har i nabokommunen Randers.
Mens Birgit Liin og formand for Landsbyrådet Hanne Smedegaard (V) er positive overfor ideen, står borgmester Nils Borring i den helt anden lejr, og kalder det for at ”skyde gråspurve med kanoner.”
Faktisk mener Borring, at landsbyerne får lige så hatten passer og ofte er forfordelt, når den store pengepung trækkes op.
- Folk har selv valgt at flytte til landsbyerne, fordi de er, det de er. Man kan ikke tro, man både kan få storbyens faciliteter og billige huspriser, siger han.
Av av.
Hvordan skal vi dække KV21?
Hvis du når ned til slutningen af nyhedsbrevet vil du måske bemærke, at der står en ny signatur som afsender. Dette er nemlig mit første nyhedsbrev for FavrskovLIV.
Jeg hedder Maria Neergaard Lorentsen, og sammen med Jesper Rehmeier er vi nu fuldtallige på den redaktion, der udgør FavrskovLIV.
Udover at besøge landsbyerne, har jeg selvfølgelig også meget andet på paletten. Vi begynder så småt at varme op til kommunalvalget, hvor vi blandt andet arbejder på en række portrætter af de potentielt kommende byrådspolitikere.
Senere på ugen løber vi valget i gang med et tilbageblik på sidste valg i 2017, hvor Favrskov Kommune havde en valgdeltagelse, der lå fem procentpoint højere end landsgennemsnittet. Derudover har vi set på stemmefordelingen, og faktisk blev den siddende byrådspolitiker med færrest personlige stemmer, valgt ind med blot 131 personlige stemmer.
Her på redaktionen taler vi meget om, hvordan vi dækker valget bedst. Og der har vi brug for dig og din viden! Hvad har du brug for at vide – og vide mere om – før valget til november? Skriv på manlo@favrskovliv.dk og hjælp os med at gøre dig klar til at sætte kryds ved den rigtige.
Husk gerne at dele vores nyheder og vores nyhedsbrev, så vi kan komme ud i hele kommunen. Har du endnu ikke skrevet dig op til nyhedsbrevet, kan du gøre det her.
Tak, fordi du læser med.
Landsbyborgere: Politikerne har ikke fanget, hvad det er, der gør kommunen unik.
Favrskovs landsbyborgere føler sig oversete af kommunen og politikerne. De fokuserer nemlig kun på byudvikling af Favrskovs hovedbyer, selvom halvdelen af kommunens borgere bor ude i landdistrikterne, lyder kritikken.
- Det, der er kendetegnende ved Favrskov er, at vi er en masse små velfungerende byer. Men når du ser på kommunens kommunikation, er 95 procent af fokus rettet på de største byer. Men det er kun halvdelen af kommunen - halvdelen foregår altså udenfor, lyder det fra Jesper Brixen fra landsbyen Farre, der er næstformand i Landsbyrådet og fortsætter.
Landsbyerne ønsker sig vedligehold og udvikling af fællesområder, udstykning af byggegrunde og generel byudvikling. Det er ikke kun et spørgsmål centralisering, men også et dilemma mellem landsbyboernes iværksætteri og kommunens tunge bureaukrati.
Borgmesterkandidat: Organiseringen af Landsbyrådet er ikke optimal.
Alle Favrskovs 41 landsbyer er repræsenteret gennem Landsbyrådet, der fungerer som et rådgivende udvalg for byrådet.
Skal landsbyerne have et politisk udvalg, der kan give landsbyerne et tungere stemme i byrådet?
Meldingerne er blandede, når man spørger politikerne. Både Birgit Liin og formand for Landsbyrådet Hanne Smedegaard er positive overfor ideen om at opgradere Landsbyrådet til et politisk udvalg:
- Jeg er enig i, at hvis vi skal flytte os yderligere, så skal man se på organiseringen. Det handler både om synliggørelse af landsbyernes problematikker og om at blive ligestillet med øvrige udvalg, siger Hanne Smedegaard.
Borgmester Nils Borring er lodret uenig. Ikke nok med at landsbyerne får rigelig med opmærksomhed og midler, så kan oprettelsen af et udvalg faktisk blive et demokratisk problem for landsbyerne, mener han:
- I Landsbyrådet som det er i dag har vi alle landsbyerne repræsenteret, og jeg har stor respekt for det konsensusdemokrati rådet har, hvor de i fællesskab uddeler de fælles midler. Hvis man havde et udvalg ville der kun være fem pladser, og det ville være et demokratisk problem for landsbyerne, siger Nils Borring.
Læs mere om politikernes holdning til landsbyborgernes kritik i artiklen her.
Høje Stene er populær blandt turister. Men det går ud over naturen
For mindre end et år siden kunne Favrskov byde turiser velkommen til en nyåbnet attraktion: Det genfundne gravmonument Høje Stene ved Gudenåen i den vestlige del af kommunen. Det blev rekonstrueret af Moesgaard Museum og står på jord, der er ejet Ormstrup Gods.
Naturattraktionens popularitet steg hurtigt og bare i påsken var der mere end 2500 gæster. Og stigende turisme lyder jo umiddelbart tiltalende, men med de besøgenes indmarch, forsvandt områdets dyreliv.
"Det er en udfordring, at så mange færdes i naturen. Godset sagde, at der ikke var så meget som en hare tilbage. Der har været for stort et tryk", siger Dennis Jensen, Natur- og Miljøchef i Favrskov Kommune, til TV2 Østjylland.
For at beskytte områdets vildt har man nu set sig nødsaget til at lukke den ene indgang til naturområdet, så man ikke længere kan tilgå stedet via Borrevej.
Søg kommunens midler til din forening
Skal din forening søge midler fra kommunen til jeres frivillige arbejde?
Så er det ved at være tid. Den 1. september er der frist for ansøgning til kommunens §18-midler.
Midlerne kan søges af enhver frivillig social forening. Kriteriet er at målgruppen for aktiviteten, der søges støtte til er eksempelvis "personer ramt af sygdom eller misbrug, borgere med handicap eller psykiske problemstillinger, flygtninge/indvandrere, ældre samt børn, unge og familier, der har svært ved på egen hånd at deltage i fx fritids- og motionsaktiviteter, sociale og kulturelle arrangementer."
Og der kan søges støtte til alt fra telefonrådgivning og besøgsvennetjenester til sociale caféer, væresteder og andre samværsaktiviteter.
