Den græske konge Sisyfos blev dømt til i al evighed at rulle en stor sten op ad en bjergside. Han sled og slæbte, men hver gang han nærmede sig toppen, rullede stenen ned til bjergets fod. Og så måtte Sisyfos begynde forfra.

Selvom græsk mytologi kan virke langt fra hverdagslivet i Favrskov Kommune, kan sådan et stykke sisyfosarbejde alligevel synes at foregå lige her, nemlig i byen Laurbjerg. I årtier har man nu kæmpet for at få opført et trinbræt, så toget kan standse og byens borgere kan tage ud i verden og komme hjem igen. Men hver gang borgerne kan se bjergets top, og det fejres med kransekage og champagne, bliver trinbrættet fjernet lige foran næsen af dem.

Flere gange er projektet standset af selveste transportministeren, og senest blev det indstillet i byrådet i august.

Men alligevel bliver borgerne ved med i fællesskab at rulle stenen opad igen.

Derfor har vi undersøgt, hvad der egentlig er op og ned i sagen, og hvorfor borgerne bliver ved med at kæmpe.

Allerede ved min ankomst til Laurbjergs station er den lokale kampånd tydelig. Der er nemlig dukket mindst 30 borgere op, som er kommet for at fortælle om deres kamp. Næsten uden at opdage det, havner jeg midt i orkanens øje, da jeg stiller et spørgsmål ud i plenum, og beboerne på skift byder ind, supplerer og afbryder hinanden.

Frustrationen er til at tage at føle på. Hvordan kan noget, der er lovet og aftalt, bare blive aflyst igen?

Nogle af beboerne beskriver en vrede, andre afmagt. Fælles er en stærk politikerlede mod både byrådet og transportministeren. Fælles er også, at drømmen ikke bare handler om at kunne stå på et tog. Det handler om fremtiden og om udvikling af byen. Drømmen er nu blevet erstattet af en frygt for, at byen går i stå. At færre flytter til, flere flytter fra, og i værste tilfælde at deres skole - som er kommunens mindste - lukker og tager købmanden med i faldet.

For lokalplaner og byudvikling er ligegyldigt, når der ikke er infrastruktur. Så vil folk ikke bo der, siger de. Flere af de fremmødte købte da også hus eller grund netop i den periode, hvor trinbrættet var aftalt. De føler sig nu snydt. Én af dem planlægger at flytte fra byen igen.

De fleste mindre byer kan sikkert genkende frygten for butiksdød og skolelukninger, og måske endda genkende Laurbjergs kamp for at få ordentlige transportmuligheder. Og for at blive prioriteret.

For Laurbjerg handler det her om noget større: Det handler om at blive set og føle sig vigtig. Ordet "centralisering" blev nævnt flere gange, både på kommune- og landsplan, og én sagde sågar, 'vi er lige meget, vi er ligegyldige i politikernes øjne.' Og af den årsag virker politikernes ambitioner om både decentralisering og mere grøn offentlig transport som tomme ord i deres ører.

Derfor bliver borgerne i Laurbjerg ved med at kæmpe. Fordi de synes, det giver mening, ikke bare for dem, men for fremtiden, og fordi byerne - Aarhus og Randers - fortsætter med at vokse ud ad. Og nu er de kommet til Laurbjerg, mener de.

Der er tung ironi over at lave et interview om et togstop lige foran en togbane, hvor toget brager forbi 5-6 gange på en time, mens man står der. Det virker så let, kan toget ikke bare standse? De fremmødte joker også med, at næste skridt i kampen må være at vælte et træ over skinnerne eller hive i nødbremsen. Så stopper det da.

Alligevel synes udsigterne til et stop langt væk.

I denne artikel dykker jeg ned i kampen. For den er kompliceret og har som nævnt stået på i lang tid. Byrådet har også kæmpet, både for statsfinansiering og mulighed for kommunal finansiering, og borgmester Nils Borring (S) lader ikke længere til at tro på det. Med decideret påbud fra ministeren og en bred infrastrukturaftale mellem alle partier uden et trinbræt, kan han ikke ser en mulighed for at finde støtten ad den vej. Nu kan pengene og energien bruges bedre et andet sted i kommunen, og derfor stemte han for at afslutte byrådets arbejde for nu.

Men Birgit Liin (V) vil ikke give op. Hun er nemlig utilfreds med især svaret fra ministeren og mener ikke, man bliver klogere på hvilke argumenter, der egentlig ligger bag beslutningen, eller om der er et flertal i mod.

FavrskovLIV forsøger i øjeblikket at få et interview med transportministeren for at få ham til at uddybe begrundelsen for, at Favrskov Kommune ikke selv må finansiere en genåbning af trinbrættet. Så skriv endelig til mig på manlo@favrskovliv.dk, hvis du har spørgsmål, jeg skal stille ham.

Om Laurbjerg nogensinde får stenen op på toppen og trinbrættet åbnet, er ikke til at spå om. Men tak fordi du har læst med så langt. Jeg håber, du også vil læse artiklerne, hvor jeg dykker ned i flere nuancer af kampen om trinbrættet.