"Jeg kommer igen til min Sommerø

Til Naturen, det billige Skidt

og Aspen suser mig mørkt i Møde

og Blitfuglen fløjter: blit, blit!"

Tilgiv mig, når jeg indleder dette nyhedsbrev med et digt - så finkulturel er jeg normalt ikke, og det vil næppe gentage sig.

Men i denne uge har jeg tænkt meget over frasen "Til Naturen, det billige skidt". Det var digteren Otto Gelsted, der skrev ordene i 1934, og de er faktisk blevet misforstået og misbrugt lige siden. Forfatterens holdning var nemlig ikke, at naturen er uden værdi. Tværtimod gjorde han sig ironisk over, at kun ting købt for penge har værdi. Og har naturen og dens mangfoldighed ikke en værdi?

Det synes jeg nok er værd at filosofere lidt over, og jeg har faktisk brugt de sidste par dage på  at tænke nærmere over naturens værdi. Jeg har hemmeligholdt arbejdet med nyhedsbrevet og dets artikler for min chef (en dygtig mand med øje for gode historier), for han gjorde det ved en tidligere lejlighed klart for mig, at biodiversitet for ham ikke har nogen særlig værdi at læse om. Men jeg er af en anden holdning.

I dette nyhedsbrev ser jeg lidt nærmere på to konkrete projekter i Favrskov, som begge blev individet i denne uge. Projekter, der skal skabe glæde for både mennesker og dyrelivets mangfoldighed. Og trods min redaktørs milde ordre om at gå efter manden/kvinden og ikke projektet/naturen har jeg altså valgt i højere grad at fokusere artiklerne i nyhedsbrevet på projekterne og på, hvordan vi kan gøre mere for at hjælpe naturen. Det billige skidt.

Naturen fylder ikke meget i budgetterne i Favrskov Kommune. Midlerne, der afsættes til biodiversitetsfremmende projekter, er småpenge i det store billede. Men kommunen har trods alt en biodiversitetsplan, og rundt omkring ser man initiativer, der skal give plads til planter og dyr. Et af de store projekter er etableringen af Kollerup Enge som vådområde, hvor genslyngningen af Lilleåen netop er indviet. Jeg kørte ud for at se lodsejer Niels Christian Selchau-Mark føre gravemaskinen og koble det nye forløb på den gamle del af Lilleåen.

Hvis du ikke har læst min kollega Marias fremragende fortælling om besøget i landsbyen Sall, hvor hun endte med at trille bilen ud på en mark i sin søgen efter det idylliske gadekær, vil jeg på det varmeste anbefale dig at gøre det. På vej mod Kollerup Enge overvejede jeg selvfølgelig, om jeg skulle køre min stationcar i Lilleåen for at tilføje et lignende dramatisk element til min reportage. Jeg modstod fristelsen, men lidt spænding blev det dog til, da mine til lejligheden indkøbte gummistøvler nær blev oversvømmet med vand fra Lilleåen som konsekvens af et særligt adræt spring i kampen for det perfekte billede.

På fast og tør grund tog jeg en snak med Niels Christian Selchau-Mark, som udover at være godsejer også er byrådskandidat i Favrskov Kommune. Han beskriver sig selv som "bonderøv" og "naturnørd" mere end godsejer, og for ham har naturen, det billige skidt, stor værdi.

- Hvis folk kan se, hvad vi prøver at værne om, så kan de bedre føle sig som en del af løsningen. Alle kan gøre noget. Vi er så heldige, at vi nemt kan lave projekter i mange 1000 kvadratmeter. Men blomster i en altankasse eller et vildt hjørne af haven gør også en forskel, lyder det fra byrådskandidaten.

Samme budskab hører man fra Danmarks Naturfredningsforening. Jeg har talt med Favrskov-afdelingens formand, Alfred Borg, og han glæder sig over at se, at natur og biodiversitet trods alt rykker længere op på den politiske dagsorden, også i Favrskov.

- Vi har en biodiversitetskrise, og vi har en klimakrise. De to kriser er tæt forbundne, og vi er nødt til at sætte ind på begge områder. Jeg har en tiltro til, at politikerne har opdaget, at vi skal handle, siger Alfred Borg.

Ude i den store verden er den vilde natur under voldsomt pres. Regnskoven står i lys lue, og dyre- og planterarter udryddes i et skræmmende tempo. Herhjemme står det heller ikke for godt til for den vilde natur. Faktisk er det kun 14 procent af Danmarks areal, der udgøres af skov, og blot 5 procent består af vild og urørt skov, hvor naturen får lov at passe sig selv.

61 procent af landet består af landsbrugsjord.

Derfor får historier om biodiversitet også let en dommedagsagtig tone. Men det skal man passe på med, mener naturnørden på Kollerup Gods.

- Det værste, der kan ske, er, at man føler, at man ikke kan gøre noget. For det kan man.

Og måske kan du lade dig inspirere af de grønne drivkræfter bag det nye naturprojekt ved Kollerup Enge. Eller få lyst til at inddrage et hjørne af din have til biodiversitet. Med FavrskovLIV har vi som mål at inspirere og komme med forslag til løsninger, og det har jeg forsøgt med dette nyhedsbrev.

Og måske kan det endda inspirere min chef til at interesse sig lidt mere for biodiversitet. Så er det da noget værd, det billige skidt.

Tak, fordi du læser med.