Svimmelhed, hovedpine, træthed, koncentrationsbesvær og kvalme.

Det er nogle af de symptomer, som mellem 25.000 og 30.000 danskere, der hvert år får sig en hjernerystelse, døjer med.

- De praktiserende læger sidder med nogle patienter, der har det virkelig, virkelig skidt. Og de har simpelthen svært ved at sige, hvordan de skal skal hjælpe dem videre, fortæller Line Amalie Hellemose, læge og Ph.d.-studerende.

For selvom de fleste kommer sig af sig selv inden for den første tid, så oplever flere og flere, at symptomerne fortsætter i måneder, og nogle gange år, efter de fik hjernerystelsen. Det kan påvirke dem i så høj grad, at nogle må sygemelde sig et halvt eller et helt år fra deres arbejde, skære ned på fritidsaktiviteterne og i værste fald også trække sig fra familielivet.

Konsekvenserne kan være svære at overskue for den ramte, og det kan behandlingen også. Indsatserne varierer nemlig fra kommune til kommune, og der er ikke evidens for hvilke af behandlingerne, der virker.

Derfor blev forskningsprojektet GAIN 2.0 sat i søen i 2021. Formål var og er at skabe et ensartet, specialiseret behandlingstilbud til dem, der lider af langtidsfølger efter hjernerystelser.

Og efterspørgslen for at være med har været stor.

Studiet var egentlig normeret til 180 personer, men da rekrutteringen sluttede i november 2022 havde 310 personer deltaget.

- Vi er bare blevet væltet af henvisninger, særligt fra praktiserende læger, som ikke synes, de når i mål med de eksisterende behandlingsmuligheder, fortæller Line Amalie Hellemose.

Line Amalie Hellemose møder mig på gangene på Hammel Neurocenter. GAIN 2.0 er hendes Ph.d-projekt, og på vej mod mødelokalet passerer vi plakat efter plakat, der med billeder og tegn beskriver hvad der sker, når man får en hjernerystelse.

Man fornemmer, at det er herfra det hele udgår. GAIN 2.0 er et stort og omkostningstungt forskningsprojekt, som potentielt kan forbedre livskvaliteten for utallige mennesker. Ikke bare i Danmark, men også rundt om i verden. Og det hele sker lige her. På Voldbyvej i Hammel.

Line Amalie Hellemose understreger, at man endnu ikke kender resultaterne af studiet. De kommer først i løbet af næste år. Men hvis man kan dokumentere, at projektet har en effekt og kan mindske symptomerne for de ramte, så vil vække interesse uden for Danmarks grænser.

- Hvis vi kan vise, at den her fremgangsmåde virker, i et så stærkt metodisk forskningssetup, som der er tale om, så er det klart, at det er noget, der vil give genlyd i forskningsverden, fortæller hun, mens vi sætter os ned blandt lærebøger og anatomiplakater.

Forskningen på Hammel Neurocenter kan vise sig at være banebrydende, for selvom der er forsket forholdsvist meget i hvad hjernerystelse er, så er forskningen i hvordan man behandler dem stadig mangelfuld.

Det kan måske virke forvirrende, at noget så almindeligt som en hjernerystelse stadig er svært at behandle i 2023. Vi kan sende droner til Mars og implementere fungerende grisehjerter i mennesker. Hvorfor ved vi ikke mere om hjernerystelser?

- Vi ved en del om, hvad en hjernerystelse er, men vi ved ikke så meget om, hvad vi gør ved den. Vi har en idé om, hvad vi gør ved den, men det er svært at teste, fordi det er så komplekst, forklarer Line Amalie Hellemose og uddyber.

- Andre sygdomme er mere enkle. Hvis du har brækket et ben, kan man spørge, om det skal opereres, ja eller nej. Skal man have skinne på, ja eller nej. Hjernerystelser er tit mere komplekse, fordi patienterne kan have 10-15-20 forskellige symptomer, og symptomernes sværhedsgrad kan variere fra person til person.

Forskellige symptomer og forskellige kombinationer betyder, at det kan være svært at tilbyde en ensartet behandling. Historisk set har man behandlet de enkelte symptomer hos forskellige behandlere, men det kan resultere i, at patienten skal fare rundt til mange forskellige behandlere. Det kan være svært, når man er ramt af langtidsfølger.

Derfor har forskerne i GAIN 2.0 forsøgt at lade symptomerne glide i baggrunden, og i stedet lade patientens egne behov træde mere frem.

- Det er klart, at hvis man er voldsomt præget af at være svimmel, så kan det jo godt være, at det giver mening at arbejde specifikt med det. Men for hovedparten af patienterne er svimmelhed et symptom, de får, når de bliver belastet nok. Så hvordan fjerner vi belastningen og skaber et overskud igen, spørger Line Amalie Hellemose.

I stedet for at sende patienten rundt til mange forskellige behandlere, spørger man ind til hvilke aktiviteter patienten savner i sin hverdag, og så finder man i fællesskab en plan for, hvordan man kan komme tilbage til sit tidligere liv.

- Hvis det er meningsfyldt for dig, at have dine venner til middag, så kan vi undersøge, hvordan vi kan bygge det op, så du igen kan få skabt et meningsfyldt socialt liv. Måske kan du ikke have gæster lige nu, men ved at dele aktiviteten op i bittesmå bidder, kan vi langsomt introducere det igen.

Kodeordet er langsomt. Alt for mange forventer, at de efter en uge kan det samme, som de kunne før hjernerystelsen, men sådan er det sjældent. Man ville heller ikke forvente at en person, der lige har fået gipsen af sit brækkede ben, kan gå ud og løbe fem kilometer, forklarer Line Amalie Hellemose.

- Vi har lært, at nogle skal gå langsommere frem end andre. Vi tror - uden at have resultaterne endnu - at ligegyldigt hvor sårbar man er, så kan man godt komme tilbage igen med denne behandling. Det er bare et spørgsmål om, hvor små skridt, man kan tage, og hvor langsomt det skal gå.

Det er nærliggende at tro, at dem der slår hovedet hårdest også er dem, der får flest og længestvarende symptomer, men sådan forholder det sig faktisk ikke.

Line Amalie Hellemose har set eksempler på folk, der har slået hovedet voldsomt, men som kun døjer med eftervirkningerne i en kort periode. Hun har også set flere patienter, der har slået hovedet op i et et skab, men som ligger for nedrullede gardiner i hele og halve år.

Hvad skyldes det?

- Der er en hel del, der tyder på, at det ikke nødvendigvis er den fysiske skade, der afgør, hvor slemt man har det. Det er nok nærmere, hvad man har med i bagagen fra tidligere, forklarer hun og uddyber.

- Hvis man eksempelvis har slået hovedet før, haft stress, angst, eller en depression, kan man måske være mere tilbøjelig til at få langtidsfølger. Vi tror måske, at man skal se hjernerystelser som en belastning for hjernen, og hvis hjernen har oplevet belastning før - eksempelvis i form af stress - så genkender den hjernerystelsen som en belastning og overreagerer en lille smule for at passe på os.

Det er lidt som den løbeskade i dit knæ, der bliver ved med at springe op, selvom du troede, den var helet, forklarer Line Amalie Hellemose. Lige så snart, du begynder at løbe igen og laver et lille vrid, så mærker du det med det samme. Det er kroppen, der minder dig om, at du før har lavet noget, der var farligt.

- Men lige så snart, at du laver et vrid, eller en ny belastning, så vil det nok altid være i det der knæ, at den kommer og lige minder dig om, at du har lavet noget før, der var farligt, fortæller Line Amalie Hellemose, der har en fortid som sportslæge.

En hjernerystelse er også andet og mere end de fysiske symptomer, fortæller Line Amalie Hellemose. Når tiden går og symptomerne bliver hængende, bliver mange bekymrede for fremtiden.

- Mange patienter bekymrer sig om deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Kan jeg beholde mit job? Hvordan får jeg mit liv til at køre igen? Kan jeg se mine venner og lege med mine børn, fortæller hun.

Derfor er der særligt én ting Line Amalie Hellemose lægger vægt på at tale med patienterne om.

- Når folk kommer herind, er de ofte bange for, at der er noget, man har overset. De har allerede været igennem flere måneder med senfølger, og derfor er det meget vigtigt for mig at fortælle, at generelt er prognosen for bedring rigtig god. Vi skal bare håndtere det rigtigt.

Samtalen med patienterne er i det hele taget en vigtig del af GAIN-tankegangen. Formålet er at hjælpe patienterne med at forstå deres symptomer og møde dem i deres bekymringer.

- Vi tror, at den frygt for fremtiden, som mange med langtidsfølger oplever, kan være med til at bidrage negativt til deres symptomer. Så når vi fortæller dem, at chancen for at de kommer godt videre er væsentligt større, end risikoen for at de ikke gør, så ser vi, at det bidrager rigtig meget til deres bedring.

Hvis du vil vide mere om, hvad man skal gøre, hvis man er så uheldig at få en hjernerystelse, kan du læse en vejledning fra Dansk Center for Hjernerystelse her.

I kølvandet på energiprisernes himmelflugt sidste år, har Tina Overvad fra Ulstrup fulgt de gode råd, som både fjernvarmeselskabet, Energistyrelsen, Forbrugerrådet Tænk og masser af andre har givet: Hun sparer på varmen. Skruer ned for radiatorerne. Tager dynen med på sofaen om aftenen og tænder stearinlys som foruden at skabe hyggestemning også giver nogen varme.

Og det er nødvendigt for hende at spare så meget som muligt, for prisen på Tinas fjernvarme fra Gudenådalens Energiselskab er steget fra cirka 7000 kroner om året inden krigen i Ukraine til godt 16.000 kroner om året. Hun bor i en andelsbolig og seniorpensionist.

- Jeg kan altså virkelig mærke, at prisen er gået op. Jeg har overtrukket min konto med 10.000 kroner, og det er bare for at kunne betale regninger. Og her 1. april skulle jeg så betale 4000 kroner i fjernvarme.

Og det undrer Tina Overvad, at hun stadig skal betale en høj fjernvarmeregning, for priserne på både naturgas og strøm har været dalende i de sidste måneder. Derfor har hun, mere end én gang, skrevet til sit energiselskab og spurgt, om ikke de skulle sænke prisen.

Netop det drøftede bestyrelsen i Gudenådalens Energiselskab, da de mødtes i torsdags. Og resultatet af mødet er godt nyt for kunder som Tina Overvad.

Bestyrelsen har nemlig vedtaget at sænke forbrugerafgiften fra 1433 kroner per megawattime til 750 kroner. Det gælder dog først fra 1. juli, så derfor skal Tina Overvad, og de andre kunder hos Gudenådalens Energiselskab, stadig betale en usædvanlig høj pris for april, maj og juni.

- Vi tager noget nyt udstyr i brug i andet halvår af 2023. Vi kan se, at det udstyr vil kunne producere til en anden pris, end vi har været vant til. Det bliver installeret hen over sommeren, og når sommeren er ovre, og vi skal til at bruge varme igen, så bliver det taget i brug, og det vil påvirke varmeprisen, siger Charles Winther Hansen, direktør i Gudenådalens Energiselskab.

Det drejer sig om etablering af elkedler i både Ulstrup og Bjerringbro, som begge vil være klar til drift inden efterårets blæsevejr sætter ind og presser elpriserne i bund, lyder altså en del af forklaringen på, at prisen sættes ned fra 1. juli.

Sidste år kostede en megawatttime 978 kroner. Den pris blev altså hævet til de nuværende 1433 kroner til stor frustration for flere kunder.

Var prisen sat for højt, da I hævede den? 

- Da vi lavede den prisændring, skulle vi lave et budget, der skulle meldes ind til Energistyrelsen tre måneder inden prisstigningen kunne træde i kraft. Sådan er reglerne. Vi lavede et budget i september 2022, og på det tidspunkt lavede vi budget for, hvordan vi kunne få at vide, at fremtiden kunne komme til at se ud. Det er internationale eksperter, der analyserer olie- og gaspriser, og vi lavede vores budget ud fra deres bedste bud, forklarer direktøren i Gudenådalens Energiselskab.

Nyt teknisk udstyr er en del af forklaringen på, at prisniveauet kommer ned. Men en del af æren tilfalder også forbrugerne, ikke blot hos Gudenådalens Energiselskab eller i resten af Danmark, men faktisk i hele Europa. For de lagre af naturgas, som man havde indkøbt, er nemlig slet ikke tømt.

Og det er der en simpel forklaring på.

- Folk har sparet. Det er os alle sammen, der har gjort en indsats. Vi være stolt af, at det kan lade sig gøre at stå sammen på den måde. Og folk skal bare blive ved. Nu har man jo tillært sig de gode vaner, så lad os fortsætte med det, siger Charles Winther Hansen.

Gudenådalens Energiselskab leverer fjernvarme til både Bjerringbro og Ulstrup. Og kunderne hos selskabet er nogle af dem, der har været hårdest ramt af de stigende energipriser her i området. Det skyldes, at værket primært har brugt naturgas som varmekilde, og selvom prisen på både flis og halm gik i vejret hen over efteråret, var det naturgasprisen, der steg allermest.

Faktisk har Gudenådalens Energiselskab lige nu den næsthøjeste forbrugspris af de værker, der dækker Favrskov Kommune. En megawatt time koster altså indtil 1. juli 1433 kroner, og det er kun kunder hos Laurbjerg Kraftvarmeværk, der må punge ud med mere. De betaler 1500 kroner per megawatttime.

Til sammenligning er prisen per megawatttime 481 kroner for kunder hos Hinnerup Fjernvarme.

Efter en kold og våd marts, er der nu udsigt til, at foråret endelig er på vej. De store vinduer i Tinas andelsbolig mærker forhåbentligt snart solens varme, og inden længe skal hun til at lave havearbejde i sin hyggelige baghave. Tina Overvad er naturligvis glad for, at hun fra 1. juli og resten af året kan se frem til billigere fjernvarme - der nogenlunde nærmer sig det gamle niveau fra før krigen, om end hun gerne havde set prisreduktionen gælde allerede fra 1. april.

- Det er helt sikkert noget, jeg kommer til at kunne mærke i mit budget, siger Tina Overvad.

Rådet fra direktør hos Gudenådalens Energiselskab er altså, at forbrugerne bliver ved med at holde igen. Det har Tina også tænkt sig at gøre.

- Jeg skal helt sikkert stadig spare så meget, som jeg kan. Jeg tjekker også ofte de forskellige forbrugsskemaer, hvor jeg kan se, hvor meget el og varme, jeg bruger. Nu kunne jeg se 1. marts, at varmeforbruget var gået lidt op, så det har jeg været ved at skrue ned for igen, og hos Norlys kan jeg hver dag se, hvor meget strøm jeg bruger.

- Der går faktisk også helt sport i det med at spare, siger Tina Overvad.

ㅤㅤㅤㅤㅤ