I Hammel laver man banebrydende forskning om hjernerystelser: Hvis vi kan vise, at det virker, vil det give genlyd i forskningsverdenen
De fleste af os kender en, der har døjet med symptomer efter en hjernerystelse. Det sker nemlig for tusindvis af danskere om året, og for nogle ender det helt galt. Symptomer som hovedpine, koncentrationsbesvær, kvalme og synsforstyrrelser kan i værste fald påvirke folk i årevis.
Men det kan et studie fra Hammel Neurocenter ændre på i fremtiden. Her arbejder et hold forskere på en ny behandlingsmetode, som skal tage patienterne i hånden og guide dem bedre igennem deres symptomer og videre ud i et velfungerende hverdagsliv.
Det lyder måske lidt simpelt, men i virkeligheden er det enormt komplekst. For selvom kalenderen viser 2023, er der stadig utrolig meget vi ikke ved om hjernerystelser. Derfor kan studiet fra Hammel også vise sig at være noget, der giver genlyd i forskningsverdenen.
Svimmelhed, hovedpine, træthed, koncentrationsbesvær og kvalme.
Det er nogle af de symptomer, som mellem 25.000 og 30.000 danskere, der hvert år får sig en hjernerystelse, døjer med.
- De praktiserende læger sidder med nogle patienter, der har det virkelig, virkelig skidt. Og de har simpelthen svært ved at sige, hvordan de skal skal hjælpe dem videre, fortæller Line Amalie Hellemose, læge og Ph.d.-studerende.
For selvom de fleste kommer sig af sig selv inden for den første tid, så oplever flere og flere, at symptomerne fortsætter i måneder, og nogle gange år, efter de fik hjernerystelsen. Det kan påvirke dem i så høj grad, at nogle må sygemelde sig et halvt eller et helt år fra deres arbejde, skære ned på fritidsaktiviteterne og i værste fald også trække sig fra familielivet.
Konsekvenserne kan være svære at overskue for den ramte, og det kan behandlingen også. Indsatserne varierer nemlig fra kommune til kommune, og der er ikke evidens for hvilke af behandlingerne, der virker.
Derfor blev forskningsprojektet GAIN 2.0 sat i søen i 2021. Formål var og er at skabe et ensartet, specialiseret behandlingstilbud til dem, der lider af langtidsfølger efter hjernerystelser.
Og efterspørgslen for at være med har været stor.
Studiet var egentlig normeret til 180 personer, men da rekrutteringen sluttede i november 2022 havde 310 personer deltaget.
- Vi er bare blevet væltet af henvisninger, særligt fra praktiserende læger, som ikke synes, de når i mål med de eksisterende behandlingsmuligheder, fortæller Line Amalie Hellemose.
Hvad er GAIN 2.0?
- GAIN (Get going After concussIoN/på dansk: Godt i gang efter hjernerystelse) er et 8-ugers helhedsorienteret genoptrænings- og vejledningsforløb for personer, der fortsat oplever væsentlige symptomer 2-4 måneder efter en hjernerystelse.
- I GAIN 2.0 samarbejder hjernerystelsesambulatoriet på Hammel Neurocenter med kommunerne i Region Midtjylland. Hjernerystelsesambulatoriet har uddannet kommunale terapeuter i at arbejde på en standardiseret måde med personer med senfølger efter hjernerystelse. Når interventionen er afsluttet, og igen efter 3 måneder, tester man om den samlede symptombyrde er faldet.
- Projektet begyndte i 2021 og slutter i sommeren 2024, når den indsamlede data er færdiganalyseret.
- Rekrutteringen til GAIN 2.0 startede i maj 2021 og løb frem til november 2022. Man kan ikke længere blive henvist til GAIN 2.0, men man kan godt blive henvist til hjernerystelsesambulatoriet på Neurocenter Hammel.
Projektet er ikke tænkt som et hospitalstilbud, men et ensartet, standardiseret tilbud som patienten kan få allerede ved sin egen praktiserende læge.
GAIN 2.0 bygger oven på et tidligere studie - GAIN 1.0 - som viste så lovende resultater, at de blev udgivet i det internationalt anerkendte medicinaltidsskrift The Lancet, et af verdens mest velrenommerede og selektive videnskabelige udgivelser.
Potentielt banebrydende forskning med internationale perspektiver
Line Amalie Hellemose møder mig på gangene på Hammel Neurocenter. GAIN 2.0 er hendes Ph.d-projekt, og på vej mod mødelokalet passerer vi plakat efter plakat, der med billeder og tegn beskriver hvad der sker, når man får en hjernerystelse.
Man fornemmer, at det er herfra det hele udgår. GAIN 2.0 er et stort og omkostningstungt forskningsprojekt, som potentielt kan forbedre livskvaliteten for utallige mennesker. Ikke bare i Danmark, men også rundt om i verden. Og det hele sker lige her. På Voldbyvej i Hammel.
Line Amalie Hellemose understreger, at man endnu ikke kender resultaterne af studiet. De kommer først i løbet af næste år. Men hvis man kan dokumentere, at projektet har en effekt og kan mindske symptomerne for de ramte, så vil vække interesse uden for Danmarks grænser.
- Hvis vi kan vise, at den her fremgangsmåde virker, i et så stærkt metodisk forskningssetup, som der er tale om, så er det klart, at det er noget, der vil give genlyd i forskningsverden, fortæller hun, mens vi sætter os ned blandt lærebøger og anatomiplakater.
Forskningen på Hammel Neurocenter kan vise sig at være banebrydende, for selvom der er forsket forholdsvist meget i hvad hjernerystelse er, så er forskningen i hvordan man behandler dem stadig mangelfuld.
Hvilke langtidsfølger kan følge efter en hjernerystelse?
- Hovedpine
- Svimmelhed
- Synsforstyrrelser
- Udmattelse
- Irritabilitet
- Angst
- Søvnforstyrrelse
- Koncentrationsbesvær
- Øget glemsomhed
- Øget følsomhed for støj
Hvorfor ved vi ikke mere om hjernerystelser?
Det kan måske virke forvirrende, at noget så almindeligt som en hjernerystelse stadig er svært at behandle i 2023. Vi kan sende droner til Mars og implementere fungerende grisehjerter i mennesker. Hvorfor ved vi ikke mere om hjernerystelser?
- Vi ved en del om, hvad en hjernerystelse er, men vi ved ikke så meget om, hvad vi gør ved den. Vi har en idé om, hvad vi gør ved den, men det er svært at teste, fordi det er så komplekst, forklarer Line Amalie Hellemose og uddyber.
- Andre sygdomme er mere enkle. Hvis du har brækket et ben, kan man spørge, om det skal opereres, ja eller nej. Skal man have skinne på, ja eller nej. Hjernerystelser er tit mere komplekse, fordi patienterne kan have 10-15-20 forskellige symptomer, og symptomernes sværhedsgrad kan variere fra person til person.
Forskellige symptomer og forskellige kombinationer betyder, at det kan være svært at tilbyde en ensartet behandling. Historisk set har man behandlet de enkelte symptomer hos forskellige behandlere, men det kan resultere i, at patienten skal fare rundt til mange forskellige behandlere. Det kan være svært, når man er ramt af langtidsfølger.
Symptomer i baggrunden, mennesket i forgrunden
Derfor har forskerne i GAIN 2.0 forsøgt at lade symptomerne glide i baggrunden, og i stedet lade patientens egne behov træde mere frem.
- Det er klart, at hvis man er voldsomt præget af at være svimmel, så kan det jo godt være, at det giver mening at arbejde specifikt med det. Men for hovedparten af patienterne er svimmelhed et symptom, de får, når de bliver belastet nok. Så hvordan fjerner vi belastningen og skaber et overskud igen, spørger Line Amalie Hellemose.
I stedet for at sende patienten rundt til mange forskellige behandlere, spørger man ind til hvilke aktiviteter patienten savner i sin hverdag, og så finder man i fællesskab en plan for, hvordan man kan komme tilbage til sit tidligere liv.
- Hvis det er meningsfyldt for dig, at have dine venner til middag, så kan vi undersøge, hvordan vi kan bygge det op, så du igen kan få skabt et meningsfyldt socialt liv. Måske kan du ikke have gæster lige nu, men ved at dele aktiviteten op i bittesmå bidder, kan vi langsomt introducere det igen.
Kodeordet er langsomt. Alt for mange forventer, at de efter en uge kan det samme, som de kunne før hjernerystelsen, men sådan er det sjældent. Man ville heller ikke forvente at en person, der lige har fået gipsen af sit brækkede ben, kan gå ud og løbe fem kilometer, forklarer Line Amalie Hellemose.
- Vi har lært, at nogle skal gå langsommere frem end andre. Vi tror - uden at have resultaterne endnu - at ligegyldigt hvor sårbar man er, så kan man godt komme tilbage igen med denne behandling. Det er bare et spørgsmål om, hvor små skridt, man kan tage, og hvor langsomt det skal gå.
Hvem er i risikozonen for langtidsfølger?
Det er nærliggende at tro, at dem der slår hovedet hårdest også er dem, der får flest og længestvarende symptomer, men sådan forholder det sig faktisk ikke.
Line Amalie Hellemose har set eksempler på folk, der har slået hovedet voldsomt, men som kun døjer med eftervirkningerne i en kort periode. Hun har også set flere patienter, der har slået hovedet op i et et skab, men som ligger for nedrullede gardiner i hele og halve år.
Hvad skyldes det?
- Der er en hel del, der tyder på, at det ikke nødvendigvis er den fysiske skade, der afgør, hvor slemt man har det. Det er nok nærmere, hvad man har med i bagagen fra tidligere, forklarer hun og uddyber.
- Hvis man eksempelvis har slået hovedet før, haft stress, angst, eller en depression, kan man måske være mere tilbøjelig til at få langtidsfølger. Vi tror måske, at man skal se hjernerystelser som en belastning for hjernen, og hvis hjernen har oplevet belastning før - eksempelvis i form af stress - så genkender den hjernerystelsen som en belastning og overreagerer en lille smule for at passe på os.
Det er lidt som den løbeskade i dit knæ, der bliver ved med at springe op, selvom du troede, den var helet, forklarer Line Amalie Hellemose. Lige så snart, du begynder at løbe igen og laver et lille vrid, så mærker du det med det samme. Det er kroppen, der minder dig om, at du før har lavet noget, der var farligt.
- Men lige så snart, at du laver et vrid, eller en ny belastning, så vil det nok altid være i det der knæ, at den kommer og lige minder dig om, at du har lavet noget før, der var farligt, fortæller Line Amalie Hellemose, der har en fortid som sportslæge.
Tiden er lang for den, som venter
En hjernerystelse er også andet og mere end de fysiske symptomer, fortæller Line Amalie Hellemose. Når tiden går og symptomerne bliver hængende, bliver mange bekymrede for fremtiden.
- Mange patienter bekymrer sig om deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Kan jeg beholde mit job? Hvordan får jeg mit liv til at køre igen? Kan jeg se mine venner og lege med mine børn, fortæller hun.
Derfor er der særligt én ting Line Amalie Hellemose lægger vægt på at tale med patienterne om.
- Når folk kommer herind, er de ofte bange for, at der er noget, man har overset. De har allerede været igennem flere måneder med senfølger, og derfor er det meget vigtigt for mig at fortælle, at generelt er prognosen for bedring rigtig god. Vi skal bare håndtere det rigtigt.
Samtalen med patienterne er i det hele taget en vigtig del af GAIN-tankegangen. Formålet er at hjælpe patienterne med at forstå deres symptomer og møde dem i deres bekymringer.
- Vi tror, at den frygt for fremtiden, som mange med langtidsfølger oplever, kan være med til at bidrage negativt til deres symptomer. Så når vi fortæller dem, at chancen for at de kommer godt videre er væsentligt større, end risikoen for at de ikke gør, så ser vi, at det bidrager rigtig meget til deres bedring.
Hvis du vil vide mere om, hvad man skal gøre, hvis man er så uheldig at få en hjernerystelse, kan du læse en vejledning fra Dansk Center for Hjernerystelse her.