- Hvem er de 1500 mennesker, der skal flytte ind i alle husene? Hvor kommer de fra? Og hvis de alle sammen kommer fra Aarhus, bliver der så ikke tomt derinde?

Godt spørgsmål. Hvem flytter ind i de mange boliger, der over de næste årtier skal opføres i Hinnerups nye bydel, Hinnerup Nord. Ovenståendes spørgsmål kom fra en af de borgere, der bliver nærmeste nabo til den nye bydel, når den i de næste år skyder af op af det, der i dag er landbrugsjord mellem Hinnerup, Haar og Sandby. Naboen og hans hustru havde sammen med et pænt stykke over 100 andre borgere fra området takket ja til kommunens invitation til et temamøde om Hinnerup Nord.

Hvem der flytter ind, kan ingen svare på lige nu, hvor boligerne endnu ikke er bygget. Men i denne artikel samler FavrskovLIV svar på nogle af de spørgsmål, som indtil nu kan besvares omkring byudviklingsprojektet i Hinnerup.

Frem til 11. september er to planer vedrørende Hinnerup Nord i offentlig høring. Det drejer sig om den overordnede strukturplan samt den første lokalplan i den nye bydel.

Strukturplanen er ikke juridisk bindende, men har til formål at konkretisere mulighederne for byggeri i det 92 hektar store område, som strukturplanen dækker over. I strukturplanen er det skitseret, hvordan området kan udbygges i forskellige etaper, hvordan veje og stier kan forbinde de forskellige boligområder, og hvordan der eksempelvis kan laves plads til en dagligvareforretning i den nye bydel.

Lokalplanen dækker over første etape af Hinnerup Nord, og her er det helt konkret, hvad der lægges op til. Lokalplanen giver mulighed for opførelsen mere end 200 boliger i en blanding af parcelhuse, rækkehuse og etagebyggeri. Lokalplanen omhandler et område på 17 hektar.

Der bygges efter princippet om "indefra og ud". Det vil sige, at man arbejder sig ud mod det åbne land og starter byggeriet tættest på den eksisterende bebyggelse. Man må altså ikke bare begynde at bygge løs på åben mark, og etape to kan ikke skydes i gang, før etape et er i mål.

Direktøren for Teknik- og Miljø, Sidsel Homann, sagde i sit oplæg på temamødet, at man med strukturplanen arbejder med et projekt, der meget vel kan strække sig over de næste 30-40 år.

Der står altså ikke 1500 nye boliger klar om 10 år.

Med hensyn til lokalplanen skal der dog ikke skues årtier ud i fremtiden. Når høringsfasen er ovre, skal der formentlig laves tilpasninger, hvorefter politikerne kan vedtage lokalplanen på et byrådsmøde. Når diverse byggetilladelser og så videre er på plads, kan byggemodning og byggeri påbegyndes.

FavrskovLIV spurgte for et par måneder siden Nils Borring (S), formand for Plan- og Landdistriktsudvalget, om tidsperspektiverne i lokalplanen. Ved den lejlighed udtalte den tidligere borgmester:

- Jeg tror, at den her etape om 10 år kan nærme sig vejs ende.

Hans partifælle, Teknik- og Miljøudvalgsformand Erling Kvist Andersen, tror det vil tage under 10 år, inden boligerne i første etape er rejst.

Hvad baserer du det på?

- Blandet andet på, at der lige nu ikke er andre muligheder i Hinnerup. Der mangler parcelhusgrunde og lejligheder, og området er eftertragtet.

Lige nu opfører boligorganisationen AL2bolig 75 almene lejligheder i Thorasdal-projektet i Hinnerup Midtby, og her står over 600 på listen over interesserede.

Lokalplanen giver en klar beskrivelse af første etape. Der kan opføres op til 30 parcelhuse, 122 rækkehuse og mindst 75 etageboliger i op til 4 etager.

Strukturplanen skitserer forskellige muligheder for, at man opfører nogle helt andre boligtyper end parcelhuse med grå mursten og tegltag. Det kan eksempelvis være de populære tiny houses, som andre steder i landet vinder frem. Og så er der i planen, som altså ikke er en juridisk bindende køreplan, men snarere et inspirationskatalog, et forslag om, at man bygger en skovby. At man altså kombinerer skovrejsning og boligbyggeri til et område med sit helt eget særkende.

- Det her bliver en ret stor bydel, og den skal kunne lidt af hvert. Med forskellige boligtyper kan vi også opfylde forskellige behov, forklarede Sidsel Homann, direktør for Teknik- og Miljø.

Både lokalplan og strukturplan lægger op til, at naturen og det unikke, bakkede landsskab i området, udnyttes. Flere naturområder i de 92 hektar er dog fredede, og derfor må man heller ikke bygge alle steder.

- Men i planen lægges der op til, at man bygger på højdedragene, så man også får udsigten med, forklarede Vibe Søndergaard, biolog ved Favrskov Kommune, der var med til temamødet for at fortælle mere om områdets natur og biodiversitet.

- Jeg synes, det er spændende, at man tænker alternativt, og at man tænker naturen ind i det, lød det fra biologen.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik har over 75 procent af familier i Favrskov en bil. Mere end 30 procent af familier i kommunen har sågar mere end en bil.

Derfor er det også meget nærliggende at spørge, hvad de mange nye boliger vil betyde for trafikken i og omkring Hinnerup. På temamødet kunne man fornemme, at det er noget af det, der bekymrer i lokalområdet.

Strukturplanen skitserer, at den nye bydel kan kobles på Skanderborgvej to steder for så vidt muligt at undgå at for meget trafik fra området går gennem Hinnerup.

Desuden fremgår det, at de forskellige fordelingsveje giver mulighed for busbetjening af bus 200.

Den nye bydel bindes sammen af forskellige stier, blandt andet af en dobbeltrettet hovedsti. Det er med udgangspunkt i det område, hvor letbanen var planlagt til at skulle køre igennem, indtil det projekt altså blev skrinlagt tidligere på året.

- Vi skal have en god infrastruktur i området. Det skal være nemt at komme rundt. Og her prioriteres de bløde trafikanter over trafikanter med motor, forklarede Sidsel Homann.

Af lokalplanen for første etape fremgår det, at en tunnel under Haldumvej skal gøre det muligt for cyklister og gående at krydse vejen mellem det nye boligområde og det eksisterende på den anden side af Haldumvej.

I dag er Haldumvej relativt smal, og det er planen, at vejen skal gøres bredere. Den nuværende vej er cirka fem meter bred. Kørebanen planlægges udvidet til en bredde på minimum 7 meter på strækningen mellem Rylevej og Skanderborgvej.

Der skal også etableres en rundkørsel i krydset ved Haldumvej/Rylevej og den nye fordelingsvej til lokalplansområdet.

På temamødet blev det flere gange understreget, at kommunen er meget interesseret i kvalificerede høringssvar frem til 11. september, hvor høringen udløber.

Du finder overblikket over høringer her. I søgefeltet kan du skrive "Hinnerup", og så kommer der links til både strukturplan og lokalplan.

De naboer, som FavrskovLIV taler med til temamødet, har ikke planer om at skrive et høringssvar, som de gjorde for år tilbage, da der var planer om at anlægge en ny grusgrav i området.

- Vi synes da, det ser spændende ud. Men det bliver også stort. Det kan godt virke lidt voldsomt, men de er jo gode til at vise tegninger som får det hele til at se så fint ud.

Hvis du har kørt på Vadstedvej fra Hammel til Svenstrup omkring klokken 8 om morgenen, har du sikkert set børn stå og vente på at komme over vejen til Regnbueskolen. Mange af skolens elever fra Hammel cykler i skole og skal krydse vejen der, hvor cykelstien ophører.

Måske har du undret dig over, at børnene ikke kan krydse den trafikerede vej gennem en tunnel under vejen eller måske via et fodgængerfelt, som man ofte ser ved skoler.

Det undrer i hvert fald Ditte Sandkamm, som er mor til to børn, der går i skole på den populære friskole i udkanten af Hammel. Hun bryder sig ikke om, at hendes børn skal krydse Vadstedvej, som særligt om morgenen kan være ganske trafikeret.

- Min store dreng må gerne selv køre på løbehjul hjem fra skole. Men jeg er ikke helt klar til, at han selv kører af sted om morgenen. Og han går altså snart i fjerde klasse. Der er mange børn, der begynder at komme rundt omkring på egen hånd i den alder, men jeg synes, det er for usikkert her ved Regnbueskolen. Ideelt set havde man bygget en tunnel under vejen. Det har man da set andre steder.

Ifølge Ditte Sandkamm er det særligt om morgenen, der er trafikale udfordringer ved skolen. Der er en del trafik, forklarer hun, fordi mange forældre afleverer børn ved børnehaven Klintholmen på den anden side af vejen. Børnene, som skal i skole, skal desuden holder øje med trafik fra begge sider på Vadstedvej. Og det er meget at holde styr på på én gang, når man er 10 år, siger Ditte Sandkamm.

- Vi prøver at lære vores børn, at hvis der kommer en bil, så er de nødt til at holde igen. Det betyder, at de nærmest aldrig kommer over vejen, fordi de står og venter og venter. Hvad så hvis der kommer en bil fra skolen? Det gør der jo også hele tiden om morgenen. Skal de vente, hvis der er en, der drejer til højre? og hvad så, hvis han drejer til venstre? Så står man der og venter igen. Det er meget svært for dem at komme over, når de skal følge reglerne, forklarer Ditte Sandkamm.

Flemming G. Sørensen er skoleleder på Regnbueskolen. Ligesom Ditte Sandkamm så han også gerne, at børnene kunne krydse Vadstedvej under jorden via en tunnel. At en sådan tunnel ikke findes, handler om prioriteter og ressourcer, forklarer han.

- Man kæmpede i mange år for en cykelsti mellem Svenstrup og Hammel. Da det blev vedtaget, var der en pulje på godt 5,5 millioner kroner til projektet, og det handlede om at få mest muligt for pengene. Vi var flere, der ønskede en tunnel, men man kunne se, at det ville koste over halvanden million kroner at anlægge, og derfor blev det prioriteret væk, forklarer skolelederen.

Kommunen har i stedet opsat skilte og malet hajtænder både ved Regnbueskolen og vejen ned til Klintholm. Desuden er asfalten ved overgangen farvet for at markere, at bilister her skal være ekstra meget på mærkerne.

- Og så har vi den aftale med vores elever, at alle skal trække cyklen over vejen. Uanset om man skal ind på skolen eller væk fra den. Jeg ved godt, at det ikke altid er alle, der gør det. Men hvis vi ser nogen, der ikke gør det, så tager vi lige en snak om det, for det er den regel, vi har.

Ved mange skoler sørger en skolepatrulje for, at elever kan krydse vejen. Sådan en kan skolederen dog ikke etablere ved Regnbueskolen.

- Der er jo ikke noget fodgængerfelt, og jeg vil ikke sende en skolepatrulje ud på vejen, når der ikke er et fodgængerfelt. Vi lærer vores børn, at de er de små i trafikken, og de skal holde øje og først krydse vejen, når de er sikre på, at det kan lade sig gøre, siger Flemming G. Sørensen.

Kommunen arbejder løbende på nye projekter, der skal fremme trafiksikkerheden, og forvaltningen i Teknik- og Miljø har udarbejdet et katalog med forslag, som politikerne kan vælge, når pengene skal fordeles. Kigger man katalogets 82 punkter igennem, finder man faktisk også et forslag om en stitunnel under Vadstedvej ved Regnbueskolen. Det var det forslag til en tunnel som var oppe at vende, da cykelstien blev anlagt, men altså droppet grundet omkostningerne.

Ifølge notatet fra forvaltningen vil det koste to millioner kroner at anlægge tunellen. Og det er hele det beløb, som der årligt budgetteres med til trafiksikkerhedsfremmende projekter. I hele kommunen, vel at mærke. Derfor er der nok heller ikke udsigt til en tunnel under Vadstedvej lige med det første, vurderer Erling Kvist Andersen (S), formand for Teknik- og Miljøudvalget.

- En underføring vil altid være meget dyr. Det betyder også, at det er svært for de store projekter, som eksempelvis stituneller, at blive finansieret gennem den pulje. Så er det i stedet noget, man skal have ind som et enkeltstående projekt i budgettet. Ellers ville vi ikke kunne lave andre trafiksikkerhedsprojekter i et år eller to.

Typisk puljer man i stedet en gruppe mindre projekter sammen, så flere forskellige områder, gerne ved skoler, får gavn af pengene. Det skete for et par måneder siden, hvor byrådet vedtog syv nye projekter, flere af dem beskrevet i prioriteringskataloget.

De vedtagne projekter kan du læse nærmere om her.

Det betyder dog ikke, at forældre som Ditte Sandkamm i Hammel, eller forældre andre steder i kommunen, skal opgive håbet om et større trafiksikkerhedsprojekt.

Hvad kan borgerne gøre for at få deres ønsker på dagsordenen?

- Til næste års budget kunne skolen jo, understøttet af forældre og så videre, komme med et ønske om det, så det kan blive et selvstændigt diskussionspunkt i budgetlægningen. En anden mulighed er, at man henvender sig direkte til forvaltningen eller til Teknik- og Miljøudvalget og skriver, at man har en bekymring. Man kan jo bede os komme ud og kigge på det og gå den direkte politiske vej på den måde, siger Erling Kvist Andersen.

Men han understreger, at der er nødt til at være penge til finansieringen.

- Som sagt kan vi ikke bare trylle to millioner kroner frem. Desværre.

Når man skal beslutte, hvor der skal sættes ind med trafiksikkerhedsfremmende projekter, kigger man også på, om der tidligere har været uheld i det kryds eller ved den vej, hvor der indgår et projektforslag.

Skoleleder Flemming G. Sørensen fortæller, at der har været en enkelt ulykke for omkring 20 år siden, hvor en elev på cykel blev ramt af en bil, da han cyklede ud fra Regnbueskolen. Ellers kender han ikke til uheld ved skolen, og Ditte Sandkamm, som altså har to børn på skolen, har heller ikke kendskab til uheld.

Heldigvis.

Men nu har hun i flere år tænkt, at der burde gøres noget, og hun mener, at det bør være tydeligt, at mængden af biler retfærdiggør en anden løsning end den, der findes i dag.

- Hvis man var herude klokken lidt i otte ville man kunne se, at det ikke er en særligt sikker skolevej. Jeg er da glad for, at der ikke er sket uheld, men det ville være ærgerligt, hvis der skulle ske et uheld, før man virkelig fik øjnene op for det. Det er også derfor, jeg gerne vil tage det op, siger hun.

Egentlig hører familien til Skovvangsskolen i Hammel, og havde de valgt, at børnene skulle gå i skole der, ville Ditte Sandkamm også have været tryg ved at sende dem af sted i trafikken på egen hånd.

- Vi kører børnene i skole, og det er blevet en del af hverdagen og kan jo sagtens fungere. Men jeg er da lidt ærgerlig over, at det er sådan, og jeg ikke rigtigt tør lade dem cykle selv. Der er jo fin cykelsti hele vejen herhen, det er bare lige det sidste stykke over vejen.