Vigge Sommer knæler ved siden af en plante og plukker en flot, orange frugt af stilken.

- Det er en habanero. Det er noget af det stærkeste, man kan få. Men lige præcis den her, den kan du sagtens spise. Hvis du tør. Den har smagen af habanero, men uden det stærke.

Han rækker mig den ufarlige habanero, og uden at tøve tager jeg en bid af den.

- Nu håber jeg da, det er den rigtige, jeg har givet dig. Det kan jo være, jeg er kommet til at tage den forkerte, siger Vigge Sommer og griner i det øjeblik, mine tænder bider sammen om chilien.

Jeg forbereder mig på et tæppebombardement af mine smagsløg, men selvfølgelig har Vigge Sommer ikke rakt mig den forkerte frugt. Han har helt styr på, hvad der er hvad i drivhusene på gården. Og chilifrugten, som giver MASSER af smag uden ildebrand i munden, er en fantastisk smagsoplevelse. Jeg anede ikke, at der fandtes en sådan chilifrugt.Vigge Sommer viser rundt på gården på Ravngårdsvej et stenkast fra Hadsten. På rundturen støder vi på mange frugter, grøntsager, urter og planter, som jeg ikke har set før. Det på trods af, at jeg faktisk vil beskrive mig selv som en, der er glad for mad og meget gerne smager på nye ting - også grøntsager.

Men jeg køber ind i supermarkederne. Som de fleste andre. Jeg er vant til, at mine gulerødder er orange, og jeg støder aldrig på Cucamelon (små sure agurker) eller Shiso (kinesisk bladmynte) ej heller Tromboncino Albenga (en imponerende squash som kan blive helt op til en meter lang). Men det gør man i Sommergrønts gårdbutik. Det er markant anden oplevelse. Og langt mere inspirerende.

Som "small farmer" kan Vigge Sommer dyrke det, han har lyst til. Og det giver mening for ham. Selvom han ærligt fastholder, at small farming som koncept ikke giver mening i 2023.

- Det er tåbeligt at have mange produkter. Small Farming er i sig selv tåbeligt. Men det er en udfordring, fordi det er så meget sjovere at have med mange forskellige produkter at gøre. At se dem udvikle sig. Vi er jo hele tiden kreative i forhold til, hvad vi skal lave, og hvordan vi skal lave det. Vi dyrker også noget, som andre også dyrker. Men sjældent på helt samme måde.

Domestic, Hærværk og Pondus. Tre restauranter i Aarhus, hvor kokkene ikke er bange for at eksperimentere og overraske. Tre restauranter, hvor grøntsager er en fuldstændig essentiel del af madoplevelsen. Tre restauranter, der alle får grøntsager fra Vigge Sommer og Sommergrønt.

Men det har ikke altid været gennem salg til restauranter og gårdbutikken, at Vigge Sommer har fået biksen til at løbe rundt. I mange år leverede virksomheden til supermarkeder, men på et tidspunkt stod han ved en skillevej: Enten måtte han ekspandere, leje endnu mere jord og producere større volumen.

Eller også måtte han gøre noget andet og lægge forretningen om.

Han valgte det sidste. At omlægge til small farming med et bredt, hyppigt skiftende sortiment med rum til at eksperimentere og afprøve. Flere gange slår Vigge Sommer fast, at det kan man faktisk slet ikke. Man kan ikke drive forretning på den måde. Det er imod tiden, som han siger.

- Men vi gør det alligevel. Og vi gør det primært, fordi vi synes, det er spændende. Det hele er egen produktion, både til restauranterne og i butikken. Der er ikke noget som helst udefra. Og meget af det, vi laver, har vi kun i kort tid. Det er hele vores koncept.

I dag sælger han grøntsager til i omegnen af 20 forskellige restauranter, og han leverer blandt andet også råvarer til Jon Ahrensbach og Skafferiet, den nye forpagter af Sløjfens Køkken, som du i dette medie kunne møde for kort tiden siden.

Er du så en gladere gartner i dag?

- Ja, det er jeg da helt bestemt. Jeg var også glad dengang. Men der havde jeg ikke mulighed for at have alle de produkter, vi har i dag. Det er jo det, der er det sjove.

Et konventionelt gartneri bruger store mængder energi på holde den temperatur, der skal til for at dyrke bestemt grøntsager. Sådan er det ikke hos Sommergrønt.

- I tidernes morgen brændte jeg en frygtelig masse olie af på at varme drivhusene op. Det vil jeg ikke mere. Derfor er det ekstensivt drevet. Det betyder, at der ikke varme på, og at vi kører efter sæson med de råvarer, der er i sæson, forklarer Vigge Sommer.

Den kvikke læser har måske regnet ud, at navnet Sommergrønt er afledt af Vigge Sommers efternavn. Men Sommergrønt har selvfølgelig også grønt om vinteren. Da er det dog helt andre varer end dem, der finder vejen til gårdbutikkerne og restauranternes køkken i august.

- Du kan ikke få noget, der er uden for sæson. Så til vinter har vi selvfølgelig rodfrugter og kål og så videre. Det, vi kan dyrke i husene og udenfor.

I højsæsonen, altså lige nu, har Vigge et par mand i arbejde. En af dem står og skærer toppene af løg, rødbeder og andet grønt, da vi er på rundtur. Der efterlades lidt af toppen, for som Vigge forklarer, kan det være med til at inspirere kokkene. Det visuelle betyder meget, og filosofien er, at kokken skal være glad og føle sig inspirereret, når han modtager de råvarer, der skal ende på restaurantens bord.

Man spiser også med øjnene?

- Helt bestemt. Her har vi hvid bladselleri. Vi har også en rød variant. Det er flot i en salat, hvis man putter noget rødt eller hvidt i. Det er ikke noget, man lige finder alle steder.

Sommergrønt er et økologisk gartneri, og pesticider er en by i Rusland.

- Det er af overbevisning, ikke af spor andet, at der ikke sprøjtes. Det er ikke, fordi det lønner sig i den forstand, konstaterer Vigge Sommer.

I det hele taget fornemmer jeg, at man hos Sommergrønt ikke gør tingene på den nemme måde. Der er en vision og ikke mindst en lyst til at præsentere kunderne for anderledes smage og sorter.

- For eksempel med kartofler. Der vil jeg helst lave noget specielt, og vi bruger lidt ældre typer kartofler, som har mere smag. Vi dyrker faktisk kartofler i to hold. Der er ikke mange, der er så dumme at gøre det på den måde. Det betyder, at vi har nye kartofler to gange. Men det er så dumt, som det kan være, fordi kartoflerne i en periode er mere sårbare over for forskellige kartoffelsygdomme.

I gårdbutikken storhitter tomaterne for tiden, og der har også været godt gang i salget af kartofler. Vigge Sommers søn Asger passer Sommergrønts tilstedeværelse på de sociale medier, hvor han fodrer følgerne med appetitvækkende billeder og en påmindelse om at lægge vejen forbi. Når der er godt travlt hjælper også sønnen Esben til med at høste og pakke.

Folk, der lever af jorden, vil altid være sårbare over for ikke blot konjunkturer og rentestigninger som alle andre forretningsdrivende, men også vejrets luner. I juni skreg marker og planter på vand, og en måned senere var vi alle ved at drukne i den vådeste juli i 92 år. Vejrforholdene bliver mere ekstreme, og Vigge Sommer fortæller, at gartnere i Italien er ruineret af de voldsomme haglbyger, der sendte danske feriegæster hjem til autoværkstederne med kæmpestore buler i bilerne.

Du siger flere gange, at det er imod tiden at dyrke på den måde, som du gør. Men samtidig er der vel også en spirende interesse for det nære og det lokale og en lyst til et opgør med metervarer?

- Ja, det er der helt sikkert. Men det svære ligger i at få det til at harmonere både arbejdsmæssigt og økonomisk. Det er svært over for en masseproduktion, hvor enheden er billig. Meget billig endda. Så det er lidt på trods det her, siger Vigge Sommer.

Vigge Sommer møder jævnligt unge mennesker, der drømmer om at gøre noget af det, som han har gjort med Sommergrønt. Og han vil ikke skræmme dem væk fra at udleve drømmen. Men han giver dem også et godt råd med på vejen.

- Det er fint at gøre det, og det er spændende og alt muligt. Men jeg siger til dem, at de skal have noget andet at få en indtægt fra. Det her er alt for meget arbejde i forhold til udbyttet. Men det er jo en passion for mig. Det er ikke, fordi vi tror, vi bliver rige af det.

Sommergrønt har åbent i gårdbutikken hver dag fra 10 - 19.

- Det er vigtigt at understrege, at vi ikke bare kan slippe gækken løs og bruge millioner på det her. Men vi vil gerne samle alle jeres gode idéer ind.

25 år i kommunalpolitik har lært Nils Borring (S), at man ikke skal stikke borgerne blår i øjnene. Det duer ikke love en masse, man ikke kan holde. Der skal være penge i kassen. Derfor understeger han også, at borgerne i Hadsten skal huske, at kommunen ikke ejer en lund af pengetræer.

Men det er jo gratis at drømme, og gode idéer kan sagtens være guld værd, når det kommer til at designe en park til glæde for alle.

Og Lilleåparken i Hadsten glæder allerede mange borgere i byen. Men parken vil over de næste tre år til at ændre sig. Markant. Og det er i den forbindelse, at kommunen gerne vil have de gode idéer frem.

Lad os lægge ud med at få baggrunden for forandringerne på plads.

Hadsten er det sidste store byområde i Favrskov Kommune, hvor man endnu ikke har kloakseparering. Det betyder kort og godt, at spildevand og regnvand i dag løber i den samme kloakledning til rensningsanlægget. Det lægger pres på systemet, og det resulterer blandt andet i, at urenset spildevand for ofte løber ud i Lilleåen. Og det er ikke godt for vandløbet og økosystemerne i åen.

Over de næste år skal kloakkerne opdeles, så regnvand og spildevand deles i to ledninger. Spildevandet skal stadig renses på rensningsanlægget. Men hvad så med regnvandet? Det skal ledes ud i Lilleåen. Men først skal det opsamles i en række regnvandsbassiner, så det stille og roligt kan sive ud i åen.

Det er de bassiner, der er kimen til Lilleåparkens kommende forvandling. For ifølge Favrskov Forsyning er Lilleåparken det eneste sted i byen, man kan placere bassinerne. Og når man er i gang med at grave, har kommunen altså besluttet, at man lige så godt kan give parken et løft.

FavrskovLIV tog med til et meget livligt borgermøde i Sløjfen i Hadsten for at finde ud af, om borgerne så havde gode idéer - og for at høre, hvad de mente om kommunens idéer og planer.

Hvis du, der læser denne artikel, indimellem kommer i Lilleåparken, kan du tænke lidt over følgende.

• Hvad kan du godt lide ved parken? 
• Hvad synes du mindre godt om ved Lilleåparken? 
• Og hvad skulle man tilføje til parken for at gøre den endnu bedre? 

Kommunen forsikrer, at det svarene på de tre spørgsmål bliver afgørende i det videre arbejde, når der skal designes en helhedsplan for fremtidens Lilleåpark. Til mandagens borgermøde var små 200 engagerede brugere af parken mødt op i Sløjfen for at give deres besyv med. I en række workshops gruppearbejdede de med netop de tre ovennævnte spørgsmål. Det resulterede i hundredevis af håndskrevne sedler på gulvet med folks fromme ønsker for fremtidens Lilleåpark. Åben idéudvikling og godmodigt kaos.

Det er måske ikke overraskende, at den den største bunke ønsker til forvaltning og politikere i det videre arbejde bærer titlen "legeplads". For hvad er en park uden en legeplads? Det har længe været en sten i skoen på borgere i Hadsten, at der ikke findes andre legemuligheder i det offentlige rum end dem på skoler og daginstitutioner.

Kort og godt:

- Det er jo helt vildt, at der ikke et eneste sted i Hadsten midtby er en legeplads. Det skal der klart laves om på, lød det fra en kvinde i 30'erne.

Hendes aldersgruppe var i undertal, men størrelsen på bunken af ønsker om en legeplads vidner trods alt om, at det ikke kun er børnefamilier, der gerne ser legemuligheder i midtbyen.

Der er to bundne, politisk besluttede opgaver, der skal løses i Hadsten. Der skal laves kloakseparering, og der skal etableres regnvandsbassiner. Der er ingen vej uden om.

- Det er rigtig vigtigt for os, at I får en forståelse for nødvendigheden af de her projekter - men også for det potentiale, der er i Lilleåparken, lød det fra projektleder hos Favrskov Kommune, Karin Smedegaard.

Hadsten er kuperet. Vand løber ned ad bakke. Og Lilleåparken er byens laveste punkt. Derfor skal regnvandsbassinerne placeres netop der, hvor de skal. Det var svaret til de adskillige spørgere, der udfordrede forvaltningen og forsyningen på, hvorfor det nu er nødvendigt at anlægge store bassiner i Lillåparken og dermed give området et helt nyt udtryk.

Men antallet af bassiner, deres størrelse og den eksakte placering, lægger endnu ikke fast. Kun inden for hvilke områder af parken, de kan udgraves, er på plads på nuværende tidspunkt.

- Der er en god fleksibilitet i forhold til, hvordan vi kan placere dem, forsikrede Favrskov Forsyning.

Et sted, hvor der er lidt mindre fleksibilitet, er i forhold til finansieringen af fremtidens Lilleåpark. Favrskov Forsyning betaler regningen for regnvandsbassiner og kloakseparering. Og Favrskov Kommune svinger kortet for de øvrige udgifter i forbindelse med beplantning og genetablering af eventuelt berørte stier og lignende.

Men bevillinger fra diverse fonde bliver afgørende, hvis ønskerne om en park med flere broer, bålhuse og frit tilgængeligt træningsudstyr skal gå i opfyldelse. Den oplysning gav bekymrede rynker. For hvorfor overhovedet bruge tid på at drømme og idéudvikle, når økonomien og finansieringen har så mange ubekendte?

- Ja ja, det ser jo rigtig fint ud, når de viser det frem. Men hvis det baseres på fondsmidler det hele, så er det jo en anden snak, konkluderede en af mødedeltagerne.

Kommunen har allieret sig med arkitektfirmaet LYTT, som også havde sendt en repræsentant med til mødet for at vise eksempler på lignende projekter andre steder. Det virkede til at falde i god jord hos mange. LYTT skal desuden hjælpe med at udvikle den helhedsplan, der bliver rettesnor for arbejdet med parken.

Borgerne i Hadsten skal ikke forvente, at den nye Lilleåpark står klar om et halvt år.

Nu har kommunen indsamlet ønsker og idéer, og næste skridt er at udvikle helhedsplanen for området. Det forventes, at den kan blive behandlet politisk og sendes i offentlig høring næste sommer.

Forventningen er, at det første spadestik til de nye regnvandsbassiner i Lilleåparken kan tages i 2025.

- Alle jeres input og gode idéer tager vi med i arbejdet med helhedsplanen, og vi kommer måske til at nedsætte arbejdsgrupper senere, og det kan være, at vi kommer til at bede om jeres hjælp, lød det fra forvaltningen.

Og det skortede ikke på Hadsten-borgere, der gerne vil hjælpe til. Når kommunen indkalder til møde, er det ofte en smule sløjt med fremmødet, men tilsyneladende er Lilleåparken noget, der lægger folk i byen på sinde. Og som Enhedslistens Thake Fogh Cordt, som ad flere omgange har ytret ønske om mere borgerinddragelse og nye mødeformer, konstaterede:

- Så er det nok også nemmere at få folk på banen, når det drejer sig om én konkret sag, de virkelig står inde for, frem for at bede dem forholde sig til et helt budget.

ㅤㅤㅤㅤㅤ