Det er ikke mange pæne ord, de tre medlemmer af Favrskov4ren har til overs for den rapport fra DTU Transport, der siden 2017 har dannet grundlag for meget af debatten om, hvorvidt toget skal stoppe i Laurbjerg.

- Den gør mere skade end gavn, som Peter Lange siger.

Han er formand for landsbysamarbejdet Favrskov4ren, der især fokuserer på at være toggruppe med ét mål: Nogle af de mange tog, der kører forbi den gamle Laurbjerg Station, skal stoppe i byen. Og Favrskov Kommune skal have fire togstationer igen: Hadsten, Hinnerup, Ulstrup og Laurbjerg.

En kamp, der har bølget frem og tilbage siden toget stoppede for sidste gang i Laurbjerg i 1982. Siden Folketinget sagde nej til stoppet i 2021, blandt andet på baggrund af rapporten fra DTU, har det imidlertid set sort ud.

- Da vi begyndte at kigge på det, var den jo egentlig død. Men så fik vi hul igennem til dem, der har skrevet den originale rapport, og det fik mig til at tænke, at den skulle skydes til hjørne. Vi ved, at det ville være en fordel – men hver gang vi bringer det op, spørger politikerne om tal på det. Dem skal vi have, siger Flemming Vang, der foruden at være virksomhedskonsulent også er medlem af Favrskov4ren.

Derfor er han, og de resterende medlemmer af Favrskov4ren, mildt sagt meget tilfredse med, at Byrådet i slutningen af maj valgte – enstemmigt – at bestille en ny rapport, der skal undersøge potentialerne ved en genåbning af Laurbjerg Station.

Et punkt, Favrskov4ren er lykkedes med at bringe frem for lokalpolitikerne, efter gruppen selv har sørget for at samle 50.000 kroner sammen i tilskud til rapporten, hvilket er halvdelen af den estimerede pris på 100.000 kroner.

- Det var vigtigt for os at vise, at vi selv havde initiativ. Omvendt skulle vi heller ikke komme med det fulde beløb, for det er vigtigt med politisk engagement – os fra toggruppen kan ikke selv henvende os til Christiansborg og få politisk velvilje. Det skal være en fælles indsats, og det gøres bedst ved at dele økonomien, siger Trine Smed, der ejer Laurbjerg-restauranten Restaurant Fru Larsen og er medlem af Favrskov4ren.

Det er Birgit Liin (V) helt enig i. Hun har haft trinbrættet i Laurbjerg som en af sine helt store mærkesager, siden hun blev valgt ind i byrådet, og hun håber at en ny rapport kan komme med nye oplysninger, der kan ændre den landspolitiske beslutning om at skrotte trinbrættet.

- Selvfølgelig skal vi have et opdateret grundlag at gå til regeringen med. 50.000 kroner er ikke ret meget i en kommunal økonomi, og det er rigtig dejligt, at et enstemmigt byråd både stiller med pengene og siger, at man gerne vil lægge arbejde i det, siger Birgit Liin.

På byrådsmødet inviterede hun derfor de andre lokalpolitikere med i foretræde for transportudvalget i Folketinget – en invitation, der blev taget godt imod.

- Vi er et byråd, der er sammen om det her. Det første skridt er simpelthen bare at få vendt det nej, der var før folketingsvalget, til en dialog. Så må vi se, hvad der kommer retur, siger Birgit Liin.

Hun fremhæver, at både timemodellen og togfonden, to store landspolitiske aftaler for togdriften i Danmark, er skrevet ud af regeringsgrundlaget – fordi man i stedet for at anlægge nye skinner skal til at udnytte de eksisterende skinner bedre.

I den situation peger hun på, at strækningen fra Aarhus til Viborg, som Arriva kører, kunne udnyttes bedre med et stop mellem Hadsten og Langå, hvor toget allerede kører forbi; det gamle trinbræt i Laurbjerg.

Det mener de lokale Laurbjerg-borgere fra Favrskov4ren i den grad også ville gøre gavn.

- Det gavner hele Favrskov Kommune – ikke kun Laurbjerg, siger Flemming Vang.

Trine Smed uddyber:

- Nu er der så stor udvikling i Søften og Hinnerup, at der mangler pladser i institutioner og på skolerne. Her har vi faktisk allerede en skole med plads, og vi har institutioner. Det er ikke noget, de skal ud og investere i. Her er kapacitet, og stor potentiale for udvikling, så vi kan få vækst i hele kommunen, siger Trine Smed.

Et togstop med en halv times kørsel ind til Aarhus ville gøre underværker i den situation, fordi det kunne gøre det nemmere at pendle til og fra Laurbjerg.

- Vi tænker på vores ældre, og på de unge uden kørekort, siger Peter Lange.

- Og på vores arbejdspladser – vi har cirka 40 erhvervsdrivende, og mange har svært ved at skaffe nok arbejdskraft. Derfor ville det selvfølgelig være godt for området. I et lidt større lag er det godt for kommunen. I et endnu større lag må man ikke glemme, at genåbning af stationer er en nem og billig måde at støtte op om den grønne omstilling, siger Trine Smed.

Gruppen Favrskov4ren fandt en inspirationskilde i byen Sparkær, der ligger 13 kilometer udenfor Viborg. Byen havde en togstation på ruten mellem Struer og Viborg, der blev lukket i 1979.

Men i december 2022 stoppede toget igen på Sparkær, og derfor var Favrskov4ren på besøg for at lære om, hvordan det var lykkedes for de lokale forkæmpere.

- Vi lærte, at der var et helt byråd, der ville have et stop der. Ikke bare én politiker eller ét parti. Det er for sårbart. Derfor er vi lokalpolitiske, ikke partipolitiske, siger Trine Smed.

Mødet inspirerede også de lokalinteresserede til at danne den officielle gruppe Favrskov4ren, der kunne danne en forbindelse fra de lokale forkæmpere til byrådet.

- Det var også vores Sparkær-besøg, der satte os på sporet af behovet for en ny rapport. De havde fået udarbejdet en rapport fra Atkins, og det var en forudsætning for, at Sparkærs station genåbnede. Den rapport, og så det tætte samarbejde med kommunen, både politikere og forvaltning, siger Flemmning Vang.

Derfor har et af Favrskov4rens hovedformål helt fra start været at slippe af med rapporten fra DTU, og derfor betød det så meget, at det var et enstemmigt byråd, der sagde ja til at bestille en ny rapport.

- Vi har manglet argumenter – de har ikke været der før. Men det er dem, der skal komme nu. Vi kan jo risikere, at Atkins når frem til, at det ville være en negativ samfundsøkonomisk udregning. Men det skulle undre os, siger Flemming Vang.

Tirsdag den 30. maj stemte byrådet for at afsætte 50.000 kroner til at få udarbejdet en rapport, der undersøger potentialerne ved en genåbning af Laurbjerg Station.

Dermed kom der skub i sagen, der ellers har været død i knap to år.

For den 31. august 2021 stemte byrådet i Favrskov for endegyldigt at afslutte processen om at lave et togstop i Laurbjerg.

Det blev stemt igennem, fordi flertallet ikke troede på, at det ville kunne gennemføres i den daværende regeringsperiode, da genåbningen af trinbrættet blev stoppet af transportministeren.

- Efter en drøftelse med partierne Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre, kan jeg oplyse, at der samlet set ikke er tilslutning til en genåbning af Laurbjerg Station på statens jernbanenet, lød det fra daværende transportminister Benny Engelbrecht (S) i maj 2021.

Med 15 stemmer for at afslutte arbejdet og 9 stemmer i mod, røg de 9,6 millioner kroner, der var afsat til genåbningen, derfor tilbage i kommunekassen.

Men en ny regering har med meldinger om, at både togfonden og timemodellen er skrottet, gentændt håbet om en genåbning af stationen i Laurbjerg.

Kampen for genåbningen rækker langt tilbage.

Toget standsede i Laurbjerg for sidste gang i 1982, og siden da har indbyggerne mere eller mindre kæmpet for en genåbning.

- De ældste mails om sagen er fra før min tid, fortæller Nils Borring (S), der husker diskussioner helt tilbage fra før kommunesammenlægningen i 2007 og et møde i Sløjfen i Hadsten, hvor den daværende transportminister Lars Barfoed var involveret.

Efter at man lukkede mange stationer rundt om i landet i 70'erne og 80'erne, da flere og flere fik bil, begyndte man i 90'erne at genåbne stationerne, da opbakningen til kollektiv trafik igen begyndte at stige.

Hinnerup var en af de byer, der fik genåbnet stationen i 1994, og det var måske gnisten der antændte bålet blandt borgerne i Laurbjerg. Op til kommunalvalget i 2009 foreslog SF en kommunal finansiering af projektet. Men meget mere skete der ikke.

- Da jeg kom til i 2010 havde der været rigtig meget snak om et trinbræt, men det var aldrig blevet undersøgt, om det egentlig kunne lade sig gøre. Så vi fik igangsat en relativt billig undersøgelse fra COWI, fortæller Borring.

Rapporten fra rådgivningsvirksomheden COWI udkom i 2012 og konkluderede, at det er muligt - teknisk og driftsmæssigt - at anlægge et trinbræt. Men den viste også, at Laurbjerg skulle vokse til det tredobbelte, for at det kunne betale sig.

Ifølge Birgit Liin (V) begyndte kampen nærmere nedefra, blandt borgerne.

- Mange borgere havde kæmpet for at få genåbnet stationen, men det var uorganiseret. I 2012 dannede jeg en borgergruppe, som skulle arbejde for det, hvor vi både involverede borgere, virksomheder, menighedsråd og ja.. Så mange som muligt, fortæller Birgit Liin, der har haft trinbrættet som en mærkesag siden hun trådte ind i byrådet i 2018.

Blot 31 minutter til Aarhus og 8 minutter til Hadsten ville det tage med tog fra Laurbjerg. Det konkluderede en anden rapport fra DTU i 2017, der yderligere beskrev, at ruten ville få en nettotilvækst af passagerer, hvis man åbnede et trinbræt i Laurbjerg.

Tilmed var Arriva klar på at standse toget i den lille by.

'Favrskov glæder sig over nyt trinbræt i Laurbjerg,' lød en overskrift fra kommunen i 2019, hvor daværende borgmester Nils Borring udtrykte tilfredshed med, at 'de mange års dialog nu har givet resultat'. Der blev spået om nye byggegrunde og mere interesse for området.

Glæden var begyndt allerede i 2018, hvor Folketinget indgik en aftale, der inkluderede et trinbræt i Laurbjerg.

I en aftale mellem Socialdemokratiet, SF, radikale, Enhedslisten og DF, vedtog Folketingets finansudvalg i februar 2019 et aktstykke, der sikrede finansieringen af trinbrættet gennem finansloven. Planen var, at trinbrættet skulle åbne i 2021.

Men glæden var kort, for efterfølgende trak DF sig fra aftalen og i oktober 2019 røg Laurbjerg ud af finansloven.

I februar 2021 valgte Favrskov Byråd at arbejde videre med genåbningen som et såkaldt 3. parts projekt, hvor kommunen selv ville finansiere trinbrættet. De afsatte 750.000 kroner til afklaringen, og det blev vurderet, at genåbningen ville koste 13 millioner kroner plus en årlig driftsudgift på 130.000.

Men igen blev det Folketinget, der satte en stopper for legen.

DTU-rapporten spåede som nævnt en tilvækst i antallet af passagerer på ruten. Men dog en meget begrænset vækst.

Rapporten anslår, at 262 personer i Laurbjerg forventes at bruge stoppet dagligt. Til gengæld vil der være et tilsvarende tab på 238 passagerer fra andre stationer på ruten, som vil vælge en anden transportform, fordi togturen ville tage længere tid. Derfor ville færre benytte sig af toget. Derfor var gevinsten for lille.

Det var et af argumenterne, der lagde trinbrættet i graven. For da togbanen er tværkommunal, kan en enkelt kommune ikke vælge alene at ville tilføje et stop til ruten.

- Jernbanen er som transportsystem underlagt en række indbyrdes afhængigheder, som gør det vanskeligt at imødekomme alle ønsker. Et eksempel herpå er, at desto flere stop et tog skal fortage, desto længere bliver rejsetiden for de eksisterende passagerer og desto mere kapacitet vil det tog optage på den pågældende jernbanestrækning.

Sådan lød det i et brev fra transportminister Benny Engelbrecht til Nils Borring fra den 7. maj 2021.

- Der er altså tale om en afvejning mellem en række fordele og ulemper, når det handler om mulige stationsåbninger eller flere stop med eksisterende togafgange, stod der videre.

Selvom Favrskov Kommune selv ville punge ud, ville Folketinget ikke gå med til at åbne det nye trinbræt.

Efterfølgende blev der i juni 2021 indgået en bred aftale - mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne - om en infrastrukturaftale frem til 2035. Selvom håbet kort levede, var trinbrættet heller ikke der en del af aftalen.

Uden mulighed for egenfinansiering røg altså den sidste mulighed for en genåbning af trinbrættet.

Fordi en stor del af afslaget baserede sig på rapporten af DTU, har udarbejdelsen af en ny rapport været en mærkesag for den lokale toggruppe Favrskov4ren lige siden.

- Rapporten har slet ikke taget hensyn til udviklingen i Favrskov, eller til trafikmønstret - hvor mange der ville pendle til Aarhus. Det stod klart for os, at den skulle skydes til hjørne, også fordi der er sket meget siden, siger Flemming Vang, der er medlem af landsbysamarbejdet Favrskov4ren.

Nu venter de spændt på, at en ny rapport fra Atkins ligger klar.

- Vi har manglet argumenter – de har ikke været der før. Men det er dem, der skal komme nu. Vi kan jo risikere, at Atkins når frem til, at det ville være en negativ samfundsøkonomisk udregning. Men det skulle undre os, siger Flemming Vang.

Både på stien og i det frodige naturområde vidner store dynger med sand om problemet.

Søftens beachbane, der rummer to strandhåndboldbaner, har siden november 2019 givet strandsportsinteresserede mulighed for at hoppe rundt i sandet.

Men sandet har lige siden skabt problemer.

Det fyger nemlig fra beachbanen, og lander dels i et beskyttet §3 naturområde, dels på en sti ved Præstemarkskolen, der bliver vanskelig at færdes på. Derudover mangler sandet så fra banen, der bliver sværere at bruge.

Derfor har Kultur- og Fritidsudvalget netop taget stilling til om banen skulle lukkes.

Det ønskede udvalget ikke, og der er i stedet afsat 70.000 kroner til at vedligeholde banerne og efter planen undgå stor sandfygning i fremtiden.

- Det er selvfølgelig uheldigt, at den her situation er opstået, men at nedlukke banen syntes vi ville være ærgerligt, for vi er ret sikre på, at den ville blive brugt, siger Simon Buus Olsen, der er medlem af Kultur- og Fritidsudvalget for Venstre.

Ifølge forvaltningen medfører sandfygningen gener for borgerne og skolen i forhold til forældrenes og børnenes færdsel på stien – og skolen modtager løbende klager over sand på stien.

Det skal løses, og det har vist sig vanskeligere, end man måske lige umiddelbart skulle tro. Efter sandet fra stien flere gange er blevet fjernet, blev beachbanen i 2022 taget ud af brug – simpelthen fordi der ikke var fundet en brugbar løsning.

Banens primære bruger er Team Favrskov Håndbold, der bruger banen 3-4 gange om ugen fra tidligt forår frem til sommerferien og igen fra uge 32 til 1. september. Banen bruges af alle foreningens hold, fra U9 til seniorer, men mange af dem har været nødt til at tage til Aarhus Kommunes beachbane i Hjortshøj-Egå for at træne i stedet.

- Det er en case, der har været en farce uden lige. Vi oplever simpelthen, at ingen vil tage ansvar. Jeg kan derfor kun sætte én etiket på det: Manglende fokus, manglende interesse og manglende respekt, siger Jeppe Andersen, der er medlem af styregruppen for Team Favrskov Håndbold.

Han fortsætter:

- Man har ikke planlagt banernes placering med dem, der faktisk skulle bruge dem. Og så blev det alligevel vores problem, at sandet fløj væk. Men jeg kan ikke bede de frivillige om at stille op hele året rundt med kost og skovl og føre sandet tilbage.

Ifølge forvaltningens oplæg var banen svær at finde en placering til, og den kan derfor kun lige nøjagtigt være på den nuværende placering. Derfor er der ikke plads til at anlægge jordvolde til at undgå sandfygning, som ellers er den hyppigst benyttede løsning ved andre beachbaner.

Valget stod derfor mellem et sidste forsøg på at løse udfordringen ved hjælp af nedsænkning af målene og afskærmning, eller at beachbanen helt skulle nedlægges.

Forvaltningen understregede op til mødet, at det ikke vides om løsningen med at nedsænke målene kombineret med opsætning af afskærmning vil afhjælpe problemet nok. Men løsningen blev foreslået, fordi alle øvrige løsninger ifølge forvaltningen ville være for dyre i forhold til, at det er uklart, om de ville være nok.

Det står derfor også klart, at en mere langsigtet løsning vil medføre yderligere omkostninger end de 70.000 kroner, det i første omgang vil koste med endnu et forsøg på at undgå sand på stien og i naturområdet.

Omvendt ville det koste omkring 100.000 kroner at nedlægge banen.

Ifølge Simon Buus Olsen ville man højst sandsynligt ikke have valgt den placering til banen, hvis den skulle anlægges i dag.

- Men nu er den anlagt, og så giver vi det et skud nu, om det ikke kan løse størstedelen af problemet. Det tror vi det kan, og ellers må vi tage det til den tid, for vi synes det er superærgerligt at lukke en bane ned, der ville blive brugt, siger Simon Buus Olsen.

Den melding falder i god jord hos Jeppe Andersen:

- Vi glæder os over, at der langt om længe sker noget, og så har vi et håb om, at det herfra kan lykkes at vedligeholde banerne. Men at man overhovedet vil være bekendt at komme og foreslå, at banen skal lukkes, det synes jeg giver en følelse af “det ville bare være meget nemmere at lukke ned for det”. Det bliver sådan en øv ting, siger Jeppe Andersen, og understreger:

- Beachbanen skal ikke bare sådan fjernes – det er en aktiv ting, vi har som borgere. Man kan ikke bare lukke en idrætshal, fordi man ikke gider vedligeholde den.

Banen blev til som en del af en større bevilling på 2 millioner kroner til fitness- og crossfitanlæg i Hammel, Hinnerup, Søften og Hadsten fra budgettet for 2018-2021. Af de 2 millioner gik 500.000 til fitness- og crossfitanlægget ved Præstemarkskolen i Søften, hvoraf 200.000 blev brugt for beachbanen.