Det er sjovere at udvide end at nedlægge. Og politikerne ved, at de bliver upopulære, hvis de sløjfer busruter.

Også selvom busruterne stort set ikke bliver brugt.

Alligevel er det netop nedlæggelser, byrådet lægger op til, når tre ruter får sparekniven. Men for en gangs skyld er man ikke i tvivl om, at byrådspolitikerne faktisk mener det, når de siger, at det ikke er med deres gode vilje.

Baggrunden for beslutningen om, at rute 15, rute 111 og dele af 221 må udgå, skal findes i Region Midtjylland beslutning om at spare på den kollektive trafik. I Favrskov ramte det som et piskeslag, da det sidste år kom frem, at regionen ville droppe medfinansieringen af rute 115, en meget flittigt brugt rute for Søften/Hinnerup-områdets elever på Den Jyske Håndværkerskole og Favrskov Gymnasium i Hadsten.

De lokale politikere ville dog ikke lade de unge stå og vente ved busstoppestedet og vente forgæves, og derfor gik et enigt byråd ind og fredede ruten. Det kostede omkring en million kroner i et stramt budget, og borgmester Lars Stogaard sagde allerede dengang, at det ville få konsekvenser for andre ruter.

- Vi skal kigge på vores trafikplaner og se, om der er ruter, vi skal omprioritere. Vi kan jo kun bruge pengene en gang.

Men det står endnu værre til end blot et minus på en million som følge af rute 115-redningen. Der mangler nemlig yderligere en million som følge af øgede udgifter til brændstof og lønninger. En million, som opkræves af Midttrafik og som efterlader Favrskov Kommune med en ubalance på godt to millioner kroner.

Med nedlæggelsen af de tre ruter stemmer kasse igen. Og det er svært at forsvare andet end at foretage justeringer, når kommunen på tirsdag kommer til at præsentere et budget med massive besparelser. Det understreger i hvert fald Erling Kvist Andersen (S), formand for Teknik- og Miljøudvalget.

- Det her er jo ikke en sag, man har lyst til at fremlægge. Ingen ønsker at spare her, men alternativet ville være en budgetudvidelse. Og det ville jeg have svært ved at stå inde for i en tid, hvor der skal spares på den borgernære velfærd.

Forvaltningens opgørelse af, hvor mange Favrskov-borgere, der bruger de busruter som nu foreslås sparet væk, har nok gjort det lettere for politikerne at slibe sparekniven og omlægge ruten. For eksempel viste en optælling i sommer, at rute 16 kørte med 0 passagerer på flere afgange flere dage i træk.

Ændringerne træder først i kraft næste sommer. På byrådsmødet i tirsdags slog Erling Kvist Andersen desuden fast, at der i januar vil blive afholdt en høring, hvor borgerne kan give deres mening om besparelserne til kende.

Da Region Midtjylland sendte beslutningen om at nedlægge rute 115 i høring, blev regionskontoret nærmest væltet af en storm af vrede høringssvar. Helt så slemt bliver det næppe i Favrskov med de nyeste ændringer.

Men hvad gør man, når busruter forsvinder? Da rute 115 var til diskussion sidste år, var formand for Venstre i Region Midtjylland, tidligere Favrskov-borgmester Anders G. Christensen (V) ærlig i vurderingen af, at en busrute næppe vil genopstå, hvis den først nedlægges.

Derfor lægger man i Favrskov op til at udbygge Flextrafikken ved at øge antallet af knudepunkter. I dag er der fire knudepunkter i kommunen, et i hver af Favrskovs hovedbyer. Det foreslås, at det antal udvides til 20. Når man som passager starter en rejse fra et knudepunkt, falder kilometerprisen.

Hvad er dine erfaringer med Flextrafik i Favrskov Kommune? Fungerer det som et alternativ til den traditionelle kollektive trafik? Vi vil gerne høre fra dig, hvis du vil dele dine oplevelser. Du kan henvende dig til os ved at udfylde formularen herunder.

Forestil dig, at du sidder i en varm sauna. Gusmesteren vifter med sit håndklæde og sender varm, duftende luft rundt i saunaen. Temperaturen nærmer sig kogepunktet, og følelsen af velvære i kroppen kæmper kortvarigt med en følelse af ubehag over at være så varm. Forestil dig så, at du ikke sidder i en vinduesløs sauna i en uinspirerede svømmehal, men at du i stedet kan kigge ud over den smukke Gudenå, mens gusen varmer dig.

Snart bliver det billede til virkelighed i Ulstrup, hvor tømrer Hans Rasmussen nu begynder at bygge den sauna, som borgerne i byen i årevis har drømt om. En moderne sauna med plads til 15 mennesker, placeret ved Dannebrogpladsen som er blevet et velbesøgt samlingssted for borgerne i Favrskovs nordligste hovedby.

For Nanna Nielsen, formand for det særdeles aktive Ulstrup Lokalråd, er saunaen det seneste eksempel på, at man kan få ting til at lykkes, hvis man er villigt til at arbejde for det.

- Der er mange trælse historier om, at Ulstrup som hovedby er glemt, og at kommunen slet ikke ser mod Ulstrup, når der skal udvikles. Men i Lokalrådet har vi den holdning, at vi er nødt til at gøre noget. Vi kan ikke bare sidde på hænderne og brokke os. Vi er nødt til at vise Ulstrup frem som et attraktivt sted, hvor der sker noget, og her bliver saunaen da en god medspiller.

Da Dannebrogpladsen i Ulstrup for nogle år siden fik en solid overhaling, indgik en sauna også i planerne. Men ifølge Nanna Nielsen blev planen puttet i skuffen, da budgettet skred. Da hun overtog tjansen som formand for Lokalrådet for halvandet år siden, besluttede man at gøre et forsøg på at realisere planerne. For det var noget, der blev snakket om i byen, siger hun.

- Vi var et par stykker, der sagde, "nu gør vi det altså". Og så gik vi i gang. Vi nedsatte en arbejdsgruppe som skulle undersøge interessen og behovet, og vi fandt hurtigt ud af, at der i badeklubben i Fussing er 200 medlemmer og 200 på venteliste. Og omkring de 40 af dem kommer fra Ulstrup. Så det blev faktisk tungen på vægtskålen. Hvis de kan have så mange medlemmer, så kan vi sgu også, siger Nanna Nielsen.

Interesserede kan blive faste medlemmer af saunaklubben. Et kontingent fra oktober til april koster 300 kroner.

- Vi har regnet ud, at vi får brug for omkring 50 medlemmer, for at det kan løbe rundt. Og der er allerede 60, der har meldt sig til. Så det er jo fedt.

Saunaen kommer til at koste 250.000 kroner, og alle pengene kommer fra forskellige fonde samt en privat donation. En af de fonde, der har spyttet penge i kassen, havde et krav, der kommer andre end blot de faste medlemmer, formentlig overvejende lokale, til gode.

- Det var et krav fra Friluftsrådet, at saunaen skal være åben og tilgængelig, og det skal være nemt at komme der som gæst. Derfor bliver det heller ikke en lukket klub bare for medlemmer. Som gæst skal man betale 40 kroner, forklarer Nanna Nielsen.

I første omgang er saunaen varm et par timer mandag aften, tirsdag aften og hver anden onsdag. Formanden forklarer, at der allerede er fire rutinerede, frivillige gusmestre med på holdet som også har været med til at designe saunaen.

I Lokalrådet kan vi godt lide at søsøætte ting og lade det vokse. Jeg er med i den her saunabestryelse i et år, og så er jeg ude af den. Så tager andre over.

Vandet i Gudenåen står jo som bekendt aldrig stille. Det betyder, at det altid være en kold fornøjelse at hoppe i baljen ved Dannebrogspladsen, hvor der er gode forhold med pontoner og badestiger til de modige. Og modige folk er der masser af, fortæller Nanna Nielsen. Hver morgen klokken 8 mødes en flok på mellem 15 og 20 borgere for at bade i åen, og i weekenderne kan der være langt flere.

- Det er jo så oplagt med en sauna hernede. Det rummer velvære og fællesskab, og vinterbadning og badeklubber vil blive ved med at hitte, siger Nanna Nielsen.

Man skal være mindst 15 år for at bruge saunaen, men Nanna Nielsen fortæller, at man i Lokalrådet planlægger forskellige arrangementer og initiativer, der skal åbne sauna for andre målgrupper, eksempelvis byens unge eller børnefamilierne fra parcelhusene.

- Jeg er selv folkeskolelærer, og jeg ved, hvor vigtigt det er, at man inviterer de unge ind i stedet for at holde dem ude - så er der jo også en god chance for, at den ikke bliver udsat for hærværk. Det ville jo være en skam, siger Nanna Nielsen.

Den 28-årige formand for Lokalrådet kommer selv fra Ulstrup. Hun boede i Aarhus, da hun studerede, men er nu tilbage i byen, hvor hun sammen med de øvrige medlemmer af bestyrelsen bruger meget tid på at finde ud af, hvordan man kan lave tiltag og arrangementer, som byens borgere vil støtte op om. Sidste weekend holdt man for andet år i træk outdoor-festival ved Danneborgspladsen, og Nanna Nielsen er helt bevidst om, hvordan Ulstrup kan.

- Vi har naturen, og vi har Gudenåen. Vi har ikke store udstykninger med nye huse med grå mursten som i Hinnerup eller Hadsten. Men vi er den eneste by i Favrskov, der ligger lige ned til Gudenåen, og den skønne natur vi har her, tager vi ikke for givet.

Næste projekt i støbeskeen er at omdanne noget af det græs ved Dannebrogspladsen, der er udlagt til vild natur, til rigtig vild natur med biodiversitet i højsædet. Ifølge Nanna Nielsen bliver det et større projekt, hvor Lokalrådet får brug for hjælp fra kommunen. Men hun ved også, at det kan tage tid, og at det er vigtigt at holde momentum, når man som by har fået en idé.

- Hvis der skal ske byudvikling, så er man simpelthen nødt til at hænge i. Ellers sker det ikke.

ㅤㅤㅤㅤㅤ

Louise Olesen sætter til rette ved spisebordet i stuen. Rundt om hendes hals hænger babyalarmen som kan sende det mindste grynt fra barnevogn til årvågen mor eller far på et splitsekund, men i barnevognen er der fred og ro, og der kommer ikke en lyd fra apparatet. Datteren Vilda på 9 måneder sover som en sten.

Dermed har Louise tid til at tale med FavrskovLIV og fortælle om, hvorfor hun ikke er vendt retur til arbejdsmarkedet, efter hendes barselsdagpenge udløb. Louise er i stedet blevet hjemme med Vilda i yderligere et år til en "løn" på 5978 kroner om måneden.

Det er det tilskud, Favrskov Kommune tilbyder hjemmepassere.

- Man hører alle sige, at det de fortryder allermest er, at de ikke havde mere tid med børnene, mens de var små. Man stresser over, at børnene er syge, og at man skal ringe med dårlig samvittighed til arbejdsgiver og sige, at man ikke kommer - det vil vi gerne se, om vi kan slippe udenom, siger Louise Olesen, der inden hun gik på barsel arbejdede i en privat børnehave som pædagogiske assistent.

Derfor har familien valgt at udskyde den ofte svære tid, hvor mor og barn skal vænne sig til en hverdag med dagpleje og bringe-hente-logistik, der skal tilpasses i en hverdag med arbejde, madlavning, rengøring og de 1000 andre ting, der skal være tid til i en travl børnefamilie med tre børn.

Far Tommy går på arbejde og tjener pengene, mens Louise i et års tid påtager sig broderparten af de huslige pligter samt ansvaret for at få børnene i skole og institution. Det drejer sig trods alt kun om ét år, siger Louise Olesen, der når arbejdsmarkedet kalder igen, vil finde en deltidsstilling i en børnehave.

- Det lyder som en vildt gammeldags rollefordeling. Men det passer mig fint. Jeg kan godt lide at bage eller lave mad fra bunden. Og så kan han gå ud og tjene nogle penge. Vi skal jo arbejde til vi bliver 70 alligevel, og det er lige nu, det her giver mening i vores liv og for vores familie, hvor vi får lidt mere ro på.

Det var første punkt på dagsordenen på det første byrådsmøde med Lars Storgaard i borgmesterstolen: Forslaget om at indføre tilskud til pasning af egne børn. Trods modstand fra Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre blev tilskuddet med blå bloks majoritet indført, og siden 1. juni 2022 har familier i Favrskov kunnet søge om tilskuddet.

Og en af dem, der har nydt godt af det, er Maja Hanberg i Hammel.

Hun er ligesom Louise mor til tre, og yngstemanden Daniel skal først afleveres i et pasningstilbud, når han skal starte i børnehave som treårig. Familien har haft en god oplevelse med dagplejen fra det ældste barn, men de har også dårlige erfaringer med systemet, og de dårlige erfaringer i bagagen har altså vejet så tungt, at familien har prioriteret benhårdt, fortæller Maja Hanberg.

- Jeg begyndte ofte at græde dengang, når jeg skulle aflevere mit barn i dagplejen, hvor det ikke gik så godt. Så nu, hvor vi får tilskud og min mand får mere i løn, har vi råd. Men jeg ville have passet ham hjemme, selvom vi ikke havde tilskud, og det kommer jeg også til noget af tiden. Men vi har også sparet op til, at jeg kan gå hjemme, siger Maja Hanberg fra Hammel.

I hendes netværk er der en del hjemmepassere, og hun mødes jævnligt med andre i samme situation. Og fælles for hjemmepasserne er, at man i familierne vælger at prioritere det, for de fleste steder kræver det, at man fravælger visse ting, når der kun er én mærkbar indtægt i husstanden.

- Jeg kender mange, der har solgt den ene bil for at kunne gå hjemme. Jeg kender en hjemmepasser, hvor familien flyttede fra en lejebolig i et nybyggerkvarter til en billigere lejlighed for at få råd til det. Vi er heldige og privilegerede, fordi vi kan få råd til det.

De to mødre vælger at hjemmepasse, fordi man i begge familier ser en værdi i at bruge mere tid sammen med børnene, mens de er små. I Vester Velling, hvor Tommy og Louise bor sammen med parrets tre børn, fortæller Louise, at det vil komme hele familien til gavn, at hun bliver hjemme med Vilda, når barslen udløber.

- Da jeg foreslog, at jeg skulle tage et år mere hjemme, så var han bare helt med på den. Men det giver ham også meget frihed i forhold til arbejde. Han skal ikke tænke på, at han skal tage børns sygedage, eller at han skal hente og aflevere. Når jeg ser på mange af mine veninder og på folk i vores familie, kan jeg få helt stress på deres vegne over at se en hverdag, hvor man skal ud af døren klokken 6.15, fordi man skal være et sted klokken 7. Og når man kommer hjem om eftermiddagen, er man helt bombet.

Maja og Louise kan altså helt uafhængigt af hinanden blive enige om, at det er godt for familierne at indrette sig på den måde. Men er det godt for dem og i den større kontekst der handler om ligestilling mellem mænd og kvinder? I evalueringen af ordningen efter et år fremgår kønsfordelingen ikke, og det er noget af det, der bekymrer Socialdemokratiet, som du kan læse i denne artikel.

Det er da også typisk kvinderne, der tager mest barsel, og derfor ender med at være lang tid væk fra arbejdsmarkedet. Under barslen og som hjemmepasser optjener man ikke pension, og det er også noget, de taler om hjemme hos Louise og Tommy.

- Jeg har for sjov sagt til Tommy mange gange, at han burde indbetale et fast beløb til min pensionopsparing hver måned. I princippet burde han. Det er mange år, jeg er sat ud af spillet. Men det er et vilkår, sådan er det, siger Louise Olesen, der altså erkender, at der med hjemmepasning opstår en vis skævvridning af kønnene.

Maja er uddannet pædagog, og når hendes søn Daniel er fyldt tre og startet i børnehave, vil det være over tre år siden, Maja arbejdede med at passe andres børn. Pædagoger ansat på BUPL-overenskomst optjener 14,4 procent pension af deres løn, og det har Maja altså manglet i perioden på barsel og som hjemmepasser.

Det er dog ikke noget, der giver søvnløse nætter i hjemmet i Hammel.

- Jeg har kun tænkt på mine børn. Jeg har ikke tænkt på det pension der. Jeg ville have hjemmepasset ligegyldig hvad. Det er så kort tid, det drejer sig om og så kort tid, hvor børnene er små. Så vil jeg hellere spænde livremmen ind. Og de når ikke at uddanne så mange pædagoger, at der ikke er et job til mig, når jeg er færdig med at hjemmepasse.

Der er en del ligheder mellem Louise og Maja, som dog ikke kender hinanden. Begge er mødre til tre, vant til at arbejde med børn og fælles for dem er, at de gerne vil tage et opgør med en fortravlet hverdag, hvor de føler, de har for lidt tid med deres små børn. Dyrebar tid, der hurtigt er forbi.

- Der er måske lidt en opbrudskultur i forhold til, at begge forældre skal arbejde mindst 37 timer om ugen. Man kan se, at mange begynder at stoppe lidt op og være sammen med børnene, mens de er små. Det lyder som en kliché, men de bliver bare så hurtigt store. Jeg skal nok nå at arbejde og få tjent nogle penge til den der pension. Men det kan jeg ikke fylde mit hoved med lige nu, siger Louise Olesen, der har det helt fint med, at tilskuddet kun gælder i maksimalt et år.

- Jeg tænker alligevel, at når hun er omkring 2 år, så er vi ved at være mættet af bare at gå herhjemme. Så vil jeg have det fint med, at hun kommer ud og er sammen med mange andre børn dagligt. Det trænger jeg nok selv til på det tidspunkt.

Maja Hanberg medgiver, at hun indimellem godt kan savne kollegaer og voksensnak i hverdagen, men generelt er det ikke svært at få tiden til at gå derhjemme for hende og Daniel, fortæller hun. Som pædagog i en børnehave havde hun ofte lange dage, når det var hende der lukkede institutionen, og når hun skulle køre hjem til Hammel fra Silkeborg, var der ikke meget tid med børnene, inden de skulle i seng.

- Mine børn bliver aldrig hentet senere end klokken 16. At man har en hverdag, hvor man kun kan se sit barn en time om dagen, det synes jeg er forfærdeligt, selvom jeg har forståelse for, at det mange steder er nødvendigt. Vi er heldige og privilegerede, at vi i vores familie har mulighed for at prioritere at gøre det på en anden måde, siger Maja Hanberg.

- Min egen mor siger, hun ville have givet sin højre arm for at have kunnet være hjemme med sine børn.