Da 41-årige Helle Westergaard og hendes mand Torkild gik på boligjagt for et par år siden, var der én ting, der vejede tungere end alt andet.

Fællesskab. De ville bo et sted, hvor man kom hinanden ved. Hvor man laver mad sammen, og hvor børnene bare skal stikke snuden ud af havedøren for at få øje på en masse legende jævnaldrende.

Det fandt de i bofællesskabet Overdrevet i Hinnerup.

- Vi vidste med det samme, at vi gerne ville bo her. Vi havde besøgt forskellige bofællesskaber rundt omkring, men der er slet ingen tvivl om, at vi havde den bedste mavefornemmelse herude. Vi tænkte begge to, at det ville godt nok være et dejligt sted at vokse op for vores børn, siger Helle Westergaard.

Her har 25 husstande delt og løftet i fællesskab siden 1980, men siden dengang er det blevet væsentligt sværere for børnefamilier at få plads i bofællesskabet. Boligpriserne er nemlig steget så meget, at det er svært for unge familier at få råd til en bolig.

Det bekymrer 74-årige Peder Meyhoff, som har boet i Overdrevet siden begyndelsen for 43 år siden.

- Vi har en udfordring med, at husene er blevet for dyre. Vi vil gerne være så forskellige som muligt, og vi vil specielt gerne have nogle unge familier ind, men ofte kan de ikke få råd til det.

Overdrevet er langt fra det eneste sted i Danmark, hvor de stigende boligpriser gør det svært for unge mennesker at komme ind på boligmarkedet.

At boligpriserne er steget markant er et vilkår, der presser unge førstegangskøbere i hele landet. Men i Overdrevet har de stigende priser den ekstra konsekvens, at de risikerer at pille ved selve bofællesskabets DNA.

For det er netop beboernes forskellighed, der er en af Overdrevets store styrker, mener Helle Westergaard.

- Jeg synes, der er en stor værdi i, at vi er så blandede aldersmæssigt. Børnene oplever, at vi mennesker er forskellige, fortæller hun og giver et eksempel fra dagligdagen.

- Forleden stod jeg i fælleskøkkenet og forberedte aftensmad til fællesspisningen. Jeg havde min fire måneder gamle datter med i en vikle på maven, mens min anden datter på tre år gik rundt og dækkede bord med naboen, Morten, som er sidst i 50'erne, siger hun og fortsætter.

- Ud af køkkenvinduet kunne jeg se min lille pige stå på tæer og stable glas på bordet, mens Morten stod ved siden af og sagde 'det klarer vi da meget godt, det her'. Det går lige i hjertet, når jeg kan se, at der er andre, der vil mit barn noget godt.

Da Peder Meyhoff flyttede ind i Overdrevet i begyndelsen af 80'erne, var han arbejdsløs.

- Jeg havde lidt forskelligt arbejde, men det var ikke noget fast. Og det gik jo alligevel med økonomien, men det er nok svært i dag, hvor selv børnefamilier med to indkomster har svært ved at komme ind på boligmarkedet, siger han.

- Og så risikerer man jo, at bofællesskabet udvikler sig til en flok 'oldekollere'. Selvfølgelig er der mange fine ting ved et seniorbofællesskab, men man får noget andet ud af det, når man bor et sted som her på Overdrevet, hvor sammensætningen er lidt mere broget.

Selvom prisudviklingen bekymrer Peder Meyhoff, har han svært ved at se en oplagt løsning på problemet.

- Når man har boet her i 40 år, og kan få så mange penge for sit hus, så forstår jeg udmærket, at man gerne vil det. Overdrevet er jo bare en lille prik i det omgivende samfund, og når samfundet udvikler sig, så gør Overdrevet selvfølgelig også.

Men bliver det så ikke umuligt at bevare forskelligheden?

- Jo, måske bliver det sværere. Men vi er faktisk meget mere forskellige i dag, end vi var i 1980, siger Peder Meyhoff og uddyber.

- Dengang var vi næsten alle i 30'erne. Der var nogle enkelte, ganske få, der var over 40 år, men ellers var vi allesammen i 30'erne og havde små børn. Alle sammen. Der var et mylder af børn, sådan er det ikke længere.

Trods udfordringerne med at få flere unge beboere, tror Helle Westergaard, at der også i fremtiden vil være adskillige legekammerater til hendes børn på Overdrevet.

- Det er jo en udfordring, man også ser i parcelhuskvarterer. Der vil altid være en masse, der flytter ind, når det bliver bygget, som bliver de boende, også efter børnene er flytter ud, og så får man en ret høj gennemsnitsalder på vejen, indtil der pludselig sker en stor udskiftning, siger hun.

- Det var ved at blive et problem hos os, det er rigtigt, men vi er kommet over det. Der er nogle beboere, der har prioriteret at sælge til børnefamilier, og de sidste fire år er der blevet født et 'Overdrevs-barn' hvert år.

Selvom der er færre børn på Overdrevet i dag end i begyndelsen af 1980'erne, så har Helle Westergaards døtre stadig rigeligt med legekammerater.

- Der er næsten altid nogen at lege med. Vores treårige løber bare ud af havedøren og ned til trampolinen med de andre børn, og vi kan stadig holde øje med hende fra vores hus. Det er enormt trygt.

Når man slentrer rundt på Overdrevets 2,5 hektar fælleseje i den sydøstlige ende af Hinnerup, begynder man at forstå, hvorfor Helle Westergaard og hendes mand Torkild mener, at dette er et oplagt sted at opfostre sine børn.

Her er fælles legerum, fælles landbrug, fælles kreative faciliteter og et fælles værksted, hvor man beboerne deles om redskaberne. Og så er der grise, får og høns, som beboerne passer i fællesskab, og som indgår i børnenes liv fra de er helt små.

- Min datters første ord var 'mæh', og hendes første flerstavelsesord var 'traktor' siger Helle Westergaard og griner.

- Min datter på tre var helt vildt optaget af hønsene. Vi behøvede slet ikke noget fjernsyn det første halvandet år. Hun ville bare ned i laden og kigge på kyllinger. Det gjorde hun næsten hele sommeren.

Det betaler sig at være fælles om tingene. Også rent økonomisk.

Overdrevet har fælles varmeanlæg, fællesvaskeri og fællesspisning, og det er med til at holde de enkelte husstandes afgifter nede.

- Det tiltalte os, at man løfter ting i fællesskab. Der er også et bæredygtighedsperspektiv i det, for vi er flere om at dele tingene herude, og så belaster man mindre, siger Helle Westergaard.

Hendes børn har også købt ind på det omfattende fællesskab.

- Min datter på tre år bliver altid sygt skuffet, hvis vi ikke skal til fællesspisning. Hun elsker det, og hun var ikke ret gammel, før hun kunne navnene på alle. 'Nu kommer Inger'. 'Derovre sidder Morten'. Hun synes, det er det fedeste.

Hvad skal der ske med dine jordiske rester, når du dør?

Det er et svært spørgsmål, som vi alle skal svare på før eller siden, og for størstedelen er svaret simpelt. De vil nyde deres sidste hvile på kirkegården. Men flere og flere danskere forlader denne verden, uden at kirke og præst er involveret.

Antallet af borgerlige begravelser er steget støt de sidste ti år, og i samme periode har en helt ny slags begravelse vundet frem.

Skovbegravelsen.

I 2018 blev den første skovbegravelsesplads indviet i Steensballegaard Skov i Horsens, og siden er der kommet over 20 nye til. Blandt andet skovbegravelsespladsen i Mygind Skov ved Clausholm Slot i den østligste ende af Favrskov.

Og i 2021 vedtog byrådet enstemmigt at anlægge en skovbegravelsesplads i Nørreskov ved Hinnerup, men det vil Kirkeministeriet ikke være med til.

Der må nemlig kun være én i Favrskov, fortæller Sidsel Homann, direktør i Teknik og Miljø.

- Vi har kommunikeret med Kirkeministeriet, som fortæller, at vi ikke må etablere en skovbegravelsesplads i Nørreskov i Hinnerup, da der allerede er en i Mygind Skov ved Clausholm Slot. Kirkeministeriet mener, at kommunens behov dermed er opfyldt og at der ikke er behov for mere end én skovbegravelsesplads i Favrskov.

Det er I uenige i?

- Ja, det er deres vurdering af efterspørgslen, og den er vi en lille smule uforstående for. Vi mener, de to skovbegravelsespladser henvender sig til to forskellige målgrupper, siger hun og slår på geografien som et eksempel.

- De ligger jo to forskellige steder. Jeg kan ikke se, hvorfor det ene skulle udelukke det andet, siger direktøren for Teknik og Miljø.

Favrskov Kommune kan ikke klage over Kirkeministeriets afgørelse, fortæller Sidsel Homann. Men det betyder ikke, at man har opgivet planerne om at etablere skovbegravelse i Nørreskov.

- Vi indgår i en dialog med Kirkeministeriet og prøver at gå deres argumenter på klingen.

Hun tør dog ikke give et bud på, hvornår vi kan forvente eventuel ny beslutning.

- Det er de højere magter vi taler med, så jeg tør ikke sige, hvornår vi kan forvente et svar. Men vi arbejder på sagen og det er stadig vores hensigt at etablere en skovbegravelsesplads i Nørreskov, forklarer Sidsel Homann.

Ifølge den oprindelige plan skulle skovbegravelsespladsen ligge centralt i Nørreskov ved den asfalterede sti, der går fra Ågade til Nørreskovvej i Hinnerup.

Prisen for en urnebegravelse blev i 2021 sat til cirka 7.000 kroner, som skulle gå til at dække de løbende udgifter i de 10 år, gravpladsen er reserveret.

Gravene bliver ikke-religiøse og anonyme, hvilket vil sige uden gravsten eller plade, mens man heller ikke må lægge blomster. For "Nørreskoven skal bevare sit skovpræg," som det daværende byrådsmedlem Niels Flade Nielsen (S) slog fast i 2021:

- Det skal være mere en skov end en begravelsesplads. (...) Hvis man vælger det til sin sidste hvile, så er det skoven, der er det dominerende.

Her er tre korte nyheder fra Favrskov.