Jon Ahrensbach kigger ind ad vinduet til det lokale, der om under to måneder bliver hans arbejdsplads, men som lige nu mere ligner en byggeplads end et køkken. Håndværkere er i gang med at fikse klinkerne på gulvet og med at skabe plads til alt det udstyr, der er behov for i et moderne produktionskøkken.

Og 1. oktober rykker Jon ind i det køkken med sine ansatte og alt sit grej.

- Jeg får da sommerfugle i maven. Det bliver vildt spændende at komme i gang, siger den nye forpagter af køkkenet i kulturhuset Sløjfen.

Selvom det ikke er ham, der bestemmer hvordan køkkenet skal se ud, kommer han med input til indretning, og han har brugt lang tid på at studere tegningerne til det køkken, hvor Jons virksomhed, Skafferiet, skal lave mad til bryllupper, konfirmationer, receptioner, barnedåb og masser af andre begivenheder ud af huset.

Men planen er også, at Jon og hans team med det nye køkken, skal trække folk ind i huset. Til restaurantdage og fællesspisning ved langborde. Til mindehøjtideligheder og til konfirmationer. Til bespisning inden koncerter og foredrag. Det er planen, at der igen skal være liv i den del af Sløjfen, der bærer navnet Caféen. For Jon ser et stort potentiale i både rammerne og Hadsten som by.

- For mig handler det ikke bare om at komme ind i huset og konstatere, at der er et fedt køkken, så jeg kan lave en masse ud af huset. Men også at give noget tilbage og selv være en spiller i krydsfeltet mellem mad og kultur. Jeg synes, det er vigtigt, at der sker noget spændende uden for de store byer. Og det vil jeg gerne bidrage til, siger Jon Ahrensbach.

Det er 10 år siden, at 43-årige Jon Ahrensbach sammen med en kompagnon stiftede Skafferiet, der indtil nu har haft base i Hinnerup, hvor Jon også selv bor. Efter et par år stoppede Jons kompagnon, og med tiden har Skafferiet specialiseret sig i økologisk mad ud af huset til selskaber og vigtige begivenheder i folks liv. Fra vugge til grav, så at sige, men også til koncerter, receptioner, møder og så videre.

Men Skafferiet, som har et selskabslokale i Hinnerup, har også gennem årene på forskellig vis forsøgt at samle borgere i Hinnerup omkring bordet. For eksempel med fællesspisning om langborde med enkle retter på hverdage med en håndbajer til. Helt nede på jorden.

- Det var et stort tilløbsstykke, og når jeg lagde datoer ud, blev bordene booket med det samme. Det fortæller mig, at der var et opsparet behov for at komme ud og mødes.

Og hvorfor skulle der ikke være det samme behov i Hadsten, spekulerer Jon Ahrensbach. Det skal i hvert fald prøves af. Ikke med faste datoer for et helt år, men som en forsøgsordning for at teste Hadsten-borgernes appetit på at spise ude - helt lokalt.

Jon og hans team kommer altså ikke til at stå og forberede mad til gæster hver dag. Det har tidligere forpagtere forsøgt, men der har ikke været tilstrækkelig opbakning til, at det har kunnet løbe rundt.

- Tanken er, og det er også aftalen i forhold til forpagtningen, at vi måske prøver med en enkelt dag om ugen. For eksempel fredag med åbent til frokost eller et forsøg på at skabe lidt fredagsbarsstemning. Så kan man se, om det kan noget, og om der er potentiale for at udvide, siger Jon Ahrensbach.

Jon afslører, at han allerede for flere år siden overvejede at lægge bud ind på stillingen som forpagter af Sløjfens køkken. Et køkken, der altså indtil nu har haft nogle begrænsninger, da der før ombygningen blot har været tale om et anretterkøkken, hvorfor det i sidste ende ikke var attraktivt for Skafferiet.

Sidste år vedtog byrådet dog at afsætte midler til at bygge et rigtigt køkken, og derfor skulle Jon heller ikke bruge lang tid på at overveje, om han denne gang skulle ansøge om at blive forpagter.

- Jeg kan godt lide at befinde mig i krydsfeltet mellem kultur og mad. Og jeg ser frem til at blive en del af noget større. Jeg glæder mig til at undersøge, hvordan mad kan være med til at støtte op om de ting, der foregår i huset. Før sommerferien gav Lis Sørensen koncert, og der lavede vi mad til dem, der ville have mad inden koncerten. Det var med til at gøre det til en helhedsoplevelse.

Gennem efterhånden mange år med virksomhed i Favrskov Kommune har Jon Ahrensbach opbygget stort netværk, også i de forskellige kulturinstitutioner i kommunen. Han ser nu frem til de nye muligheder for at bruge sit håndværk til at støtte op om de kulturelle tilbud, som de frivillige i Sløjfen arbejder hårdt for at tilbyde folk i området.

- Jeg har selv spillet en del musik og lavet kulturarrangementer tidligere. Der, hvor kultur og madoplevelsen fletter ind i hinanden, føler jeg, at jeg kan bidrage med noget. På den måde er det en drøm at være med i noget, der er større.

Ifølge interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer er Danmark det land i verden, hvor flest forbrugere køber økologiske fødevarer. For Jon og Skafferiet var det et mål helt fra starten af opnå en så høj andel af økologi som muligt i de menuer, virksomheden kan levere. Således er over 90 procent af råvarerne i Skafferiets køkken økologiske, og som det eneste køkken i Favrskov har Skafferiet opnået guld i det såkaldte "økologiske spisemærke".

Og det betyder meget for folk, når de bestiller mad hos jer? 

Ja, det gør det. Men det har også nødvendiggjort, at vi har måttet tænke meget over, hvordan vi vil lave vores mad. Man er nødt til at overveje, hvordan man bruger grøntsager som er i sæson. Man er nødt til at bruge billigere udskæringer af dyrene, når man laver retter med kød, og man er nødt til at bruge grovere grøntsager, som gror i nærheden. Men den slags benspænd synes vi er sjove. Og tit er benspænd gode, fordi de sætter gang i noget nyt, kreativt, forklarer Jon.

Skafferiet holdt på et tidspunkt restaurantaften i Hinnerup, hvor der var vildt på efterårsmenuen. Kød, svampe, æbler. Sæsonens råvarer. Ifølge Jon Ahrensbach er der to ting, der særligt inspirerer ham, når han skal finde på de retter, som han gerne vil servere. Først og fremmest at spise ude og smage på den mad, som andre laver. Samme dag som vi møder ham til dette interview skal han spise med sine ansatte på Fru Larsen i Laurbjerg for at se, hvad de kan.

- Men jeg bliver nok mest af alt inspireret af de råvarer, jeg får i hånden. For eksempel fra Sommergrønt, som ligger herude mellem Hadsten og Vitten. Det er inspirerende, at det ikke alene er sæsonnært, men også fysisk nært. Og hvad kan man egentlig gøre med et skalotteløg eller et græskar? Det synes jeg er spændende at arbejde med.

Nu venter der nogle hektiske uger for Jon og resten af Skafferiet, når de skal installeres i et nyt køkken. Men han lægger ikke skjul på, at det kribler i fingrene efter at komme i gang. Og han glæder sig til at finde ud af, om ikke folk i Hadsten også har lyst til at komme til fællesspisning eller til frokost, når det skal prøves af.

- Helt grundlæggende er det jo også sådan, at det er vigtigt, at der er nogen, der vil prøve med nogle forskellige initiativer. Vi vil jo alle sammen gerne have, at der er et driftigt liv i vores lokalområde, og nu glæder jeg mig til at møde folk her i Hadsten, siger Jon Ahrensbach.

1. januar 2022 ytrede jeg de skæbnesvangre ord: "Jeg drikker aldrig mere".

En sætning, mange nok har taget sig selv i at sige dagen derpå. Til min egen overraskelse har det dog vist sig, at jeg indtil nu har holdt det svære løfte. Og som en naturlig konsekvens af den beslutning bruger jeg ikke meget tid på at kigge på vin og spiritus. Noget jeg ellers engang gik vældig meget op i.

Nu er der ellers opstået endnu en mulighed for at købe de dejlige dråber i lokalområdet. I Thorsø har parret Santana Marie Malling og Morten Bjørn i et års tid haft en butik, hvor man kan bruge sin kreative side på at male keramik og forme ler. Men ambitionerne er til mere, og derfor er de blevet en del af den landsdækkende Vinoble-kæde af vinbutikker.

- Vi havde en lille smule salg af vin i forvejen, men vi syslede lidt med tanken om at tage et nyt skridt mod at få det ud over stepperne, så det måske kan blive et fuldtidsarbejde for en af os en dag. Og så bød muligheden sig for at blive en del af Vinoble, siger Santana Marie Malling.

Som forhandlere hos Vinoble har Malling og Bjørn et kæmpestort varekatalog at vælge fra. I butikken fylder vin, gin og øl en del på hylderne, men et par "nye" spillere på markedet efterspørges af forbrugerne. Lambrusco og portvin! Det var altså ikke på mode, da denne skribent stadig nød et glas.

- Portvin har så småt taget over for gin. De forudser, at det bliver det næste store.

Er det noget, I selv har dyrket? At nørde vin, øl og spiritus?

- Ja, men nok mest til husbehov. Der er ikke nogen af os, der er kæmpestore nørder ud i det. Endnu, siger Morten Bjørn.

Så I kan ikke dufte, om druen er fra Frankrig eller Italien?

- Nej, det kan vi ikke. Men når folk kommer herind, så ved vi, at det vi sælger er noget, vi selv kan stå inde for. Det er noget, vi kan lide. Og vi har jo smagt det hele selv og ved, at det er godt.

Næste lørdag markerer butikken optagelsen i Vinoble med en vindag, og i oktober indtager Malling og Bjørn Tungelundhallen og arrangerer vinfestival med mulighed for at smage mere end 100 forskellige vine.

- 10 procent af salget den dag går ubeskåret til den lokale idrætsforening. Når folk i byen er så gode til at støtte op om os, vil vi også gerne give noget tilbage, fortæller Santana Marie Malling.

Parret passer altså butikken ved siden af deres respektive fuldtidsjob. Det betyder også, at der kun er åbent et par timer mandag aften, onsdag og fredag eftermiddag samt lørdag. Håbet er, at der på sigt kan komme så meget gang i forretningen, at det kan blive på fuld tid.

Men det er også forbundet med en vis risiko, når man åbner en butik. Der er en risiko for, at der ikke er opbakning til det. Hvad gjorde I jer af tanker, inden I kastede jer ud i det?

- Gjorde vi os så mange tanker? Det gjorde vi måske ikke. Marie havde altid gået med en drøm om at have sin egen butik. Jeg har selv været selvstændig, så jeg sagde go for it. Hvis hun kan stå for det kreative, så står jeg for det praktiske med regnskaber og så videre, og så skal det nok gå, siger Morten Bjørn.

- Den fordeling passer os godt. Jeg får alle idéerne, og Morten prøver at holde idéerne lidt nede på jorden. Og så prøver vi at finde en fælles vej. Jeg synes, at Thorsø har været virkelig søde til at tage imod os.

Det er faktisk anden gang, FavrskovLIV møder Santana Marie Malling. Første gang var tilbage i 2021, da hun stillede op til kommunalvalget for Venstre. En plads i byrådet blev det ikke til, men den uddannede skolelærer havde på daværende tidspunkt også andre ting at se til. Blandt andet drev hun "Familiegården", en lektiecafé for børn, der havde brug for ekstra hjælp uden for skolen.

Familiegården er lukket, men ønsket om at skabe et sted, hvor børn kunne have mulighed for at være kreativ, var en motiverende faktor, da parret åbnede deres keramikværksted på Jernbanegade i Thorsø.

- Vi manglede et kreativt miljø. Der er et virkelig godt forenings- og sportsliv her i byen, men en billedkunstsskole eller andet sted at være kreativ, det har vi altså ikke. Da vi blev tilbudt de her lokaler, der havde stået tomme i 6-7 år, slog vi til. Mange børn synes, det er dejligt at have mulighed for at være kreativ, siger Santana Marie Malling.

ㅤㅤㅤㅤㅤ