Aladdin Pizza i Thorsø ligner ved første øjekast de fleste andre tyrkiske pizzeriaer i Danmark. På bordene er der ugeaviser, som man kan bladre i, mens man venter på sin bestilling. Et køleskab med sodavand. Og et åbent køkken, hvor man kan følge pizzaens vej fra ovn til bakke.

Men på disken  hænger et plastiklamineret A4 ark, som ikke er standardinventar i et pizzeria. På skiltet står der:

Tak, fordi du gør en forskel for Thorsø.

- Det synes de jo, jeg gør. Der er også kun ét sted i byen, hvor folk kan komme og spise og sidde og snakke, siger Sami Celik, indehaver af Aladdin Pizza i Thorsø.

I 23 år har han drevet sin forretning i den gamle hotelbygning i Thorsø. Han kender alle i byen, og alle kender ham. Sami Celik siger, at ungerne fra Tungelundskolen kalder ham pizzafar. Til de mindre børn har han altid en slikkepind, når de er med deres forældre inde og hente aftensmaden.

- Tænk på, hvor mange der er kommet og gået her i min butik gennem 23 år. De store børn fra 9. klasse, der er kommet her gennem 23 år og har købt pizza og pommes frites. De børn er ingeniører og lærere og murere i dag. Det er mange gode minder, og jeg vil ikke bare væk herfra, siger Sami Celik.

I februar 2022 udsendte Favrskov Kommune en pressemeddelelse om, at kommunen havde købt den gamle hotelbygning midt i Thorsø. Bygning er karakteristisk med sin efeudækkede facade. Men den er også nedslidt og misligholdt. Derfor fremgik det af pressemeddelelsen, at det var planen at rive bygningen ned for i stedet at lave plads til byudvikling.

Siden den pressemeddelelse for mere end halvandet år siden, har der været stille omkring projektet. Vi ringede til Teknik- og Miljø i Favrskov Kommune og spurgte, hvordan det går med planerne. Det viser sig, at der er en stopklods for den videre udvikling: Sami Celik og Aladdin Pizza.

Sami har nemlig en lejekontrakt, der løber frem til slutningen af 2026, og før han er rykket ud, kan kommunen selvsagt ikke rive bygningen ned. Han er beskyttet af rettighederne i lejeloven, og Sami har ikke været tilfreds med det tilbud, Favrskov Kommune har givet ham.

Derfor har han heller ikke travlt med at pakke flyttekasserne.

- Jeg har kæmpet for min forretning i 23 år, så selvfølgelig vil jeg gerne blive. Jeg har også sagt til kommunen, at hvis de kan finde et andet sted i Thorsø, så vil jeg gerne flytte. Jeg har det godt med at arbejde, og jeg har det godt i Thorsø, siger Sami Celik, der kom til Danmark fra Tyrkiet for 43 år siden.

Der er borgere i Thorsø, der glæder sig til, at hotellet bliver revet ned, så der kan komme nye boliger til - du er ikke bekymret over, at der kan være utilfredshed over, at du ikke vil flytte? 

- Nej, alle folk siger, det er godt, at jeg fortsætter. Sådan er det. Jeg har ikke fået dårlige reaktioner. De siger alle, at jeg ikke skal lukke. De elsker deres pizzafar, siger Sami Celik.

Hos Favrskov Kommune er planerne om byudvikling sat lidt på pause, mens man forsøger at få klarlagt tidsperspektivet for bygningen og dens fremtid.

Sidsel Homann, direktør for Teknik- og Miljø, fortæller, at det kom som en overraskelse, at Sami Celik havde en lejekontrakt frem til slutningen af 2026.

- Vi vidste godt, at der var en lejer. Men vi fik at vide, at der ikke var en lejekontrakt. Konkursboet, der solgte os bygningen, udlagde det som om, der ikke var nogen lejekontrakt, og at det derfor ikke var fastsat, hvor længe Sami ville have lejemålet. Det har det jo så vist sig, at der var det, og det er vi nødt til at respektere.

Og ingen tjekkede op på, om der rent faktisk var en lejekontrakt eller ej?

- Når man køber noget af en advokat, og de siger, der ikke er en lejekontrakt, så går vi ikke ud og spørger lejeren, om han har en kontrakt. Det er ikke normal praksis.

Er I blevet ført bag lyset, eller er der tale om en fejl?

- Det er jo en fejl. Men det er ikke noget, vi kan gøre gældende nogen steder. Det kan vi ikke gøre noget ved. Man kan også sige, at det er midlertidigt, og der er mulighed for at gøre noget, seneste når den kontrakt udløber.

Der er jo lang tid til...

- Ja. Det er også derfor, vi har valgt at bruge de dele af bygningen, som vi kan. Det gør vi ved at udleje lejligheder til ukrainske flygtning, som kom til landet lige efter at vi købte bygningen.

Hvad skal der så ske nu?

- Vi arbejder på at se, om vi kan finde en løsning. Men vi er nødt til at overholde gældende lovgivning og de rettigheder, som lejer har. Det betyder, at medmindre der kan findes en anden løsning, så er det tidsperspektivet.

Sami siger, at han gerne vil flytte, hvis I kan nå frem til en pris og eventuelt finde et andet sted til ham i Thorsø. Hvad siger du til det?

- Det vil vi rigtig gerne drøfte.

Det er dejligt at gå i biografen. I salens mørke kan man tage med Indiana Jones på eventyr i oldtidens Grækenland, krumme tæer over pinlighederne i den nyeste Hella Joof-komedie eller grine sammen med børnene, når en af Disneys uheldige helte skal forsøge at redde dagen. Man kan komme Jorden og følelsesregistret rundt på et par timer og endda sidde godt undervejs.

Men det er også en dyr fornøjelse at gå i biffen. Skal to voksne og to børn under 11 år en tur i Cinemaxx i Aarhus og se den nye Paw Patrol-film, koster det 358 kroner for billetterne alene. Derudover skal man betale for parkering, og intet biografbesøg kan blive en rigtig succes uden noget fra kiosken. En plovmand og lidt til er væk, inden man får sat sig til rette.

I Hammel er det billigere at gå i biografen. Der slipper man med 280 kroner for billetterne, og man kan således få et ekstra barn eller en bedsteforældre med for samme pris i Aarhus. Og parkeringen er gratis. OG priserne i kiosken er også lavere end i "high tech"-biograferne, som Fotoramas bestyrelsesformand Lars Christensen kalder de store biografer i Aarhus. Målet er nemlig ikke at tjene mange penge, siger formanden. Fotorama er en foreningsbiograf, alt personale er frivilligt, og overskuddet investeres i at opgradere biografen. Derfor skal der selvfølgelig også tjenes penge.

Men profit er ikke den primære drivkraft og skal ikke blive det.

- Det er med fuldt overlæg, at vi har lavere priser. Vi skal nemlig lære børnene at gå i biffen, så de forhåbentlig også vil bruge os engang i fremtiden. Og de, der måske ikke har så mange penge, de skal jo også have en chance for at gå i biografen. Kan vi så få 10 gæster mere ind i salen ved at sænke prisen, så er det jo en gevinst for os, siger Lars Christensen.

Fotorama har eksisteret som foreningsbiograf siden 1993, og i de 30 år er der sket en del på den teknologiske filmfront. Film bliver ikke længere sendt til biografen på filmruller. Alle biografer er i dag digitaliseret. En overgang skulle alt være i 3D. Mono er blevet til stereo, publikum forlanger mere benplads og blødere sæder, og alt det har løbende nødvendiggjort investeringer i nyt udstyr i biografen, der haft til huse i Hammel siden 1952.

Så selvom hovedformålet med Fotorama i Hammel altså ikke er at skabe profit, skal der selvfølgelig penge i kassen, så der er råd til at forbedre biografens faciliteter og tekniske udstyr. Og biografen har netop brugt hele opsparingen, over 800.000 kroner, på en ny filmfremviser samt et nyt lydsystem.

- Vi har længe tænkt, at vi var nødt til at gøre noget ved det udstyr, vi havde. Det kunne ikke blive ved med at gå. Fremviseren var fra 2010, og det var svært at skaffe reservedele til den. Lyden i salen var 30 år gammel, og sådan noget udstyr bliver jo slidt, når det kører hver eneste dag og nogle gange er under hård belastning.

Nu er Fotorama godt med i forhold til det tekniske udstyr, og de næste år kan så bruges på at spare op til den næste investering. Og selvom alle pengene er brugt, går det ikke ud over formandens nattesøvn. For med omkring 16.000 solgte billetter om året, skal der nok komme noget ind på opsparingen igen.

- Folk i byen og området er gode til at bruge os, og opbakningen har altid været der.

Biografen i Hammel er en såkaldt Pind-biograf. Arkitekten Holger Pind tegnede i første halvdel af 1900-tallet omkring 100 biografer rundt om i landet, deriblandt Fotorama. Faktisk er biografen i Hammel en af de få tilbageværende Pind-biografer. Salen har 157 pladser og er dermed større end andre mindre foreningsbiografer som Ry Biograf og Bio Huset Galten.

Men da man har bevaret Holger Pind-sjælen er den æstetiske oplevelse en anden end den, man får i Cinemaxx eller Nordisk Film. Ganske vist er det hele automatiseret, og med et tryk på en knap, går lyset ud, og filmen starter. Men der er paneler på væggene og tæppe for lærredet, og i foyeren, som et minde om de gode gamle dage, står den sidste filmfremviser til 35-mm film.

- Det er en anderledes oplevelse end, man får i en af de store, moderne biografer. Det har en anden wow-effekt, og jeg tror, mange sætter pris på det. Men vi ved også, at vi har svært ved at få fat i de unge. Når de bliver 17-18 år, tager de til Aarhus i stedet. Men børnefamilierne og det voksne publikum har vi godt fat i, fortæller Lars

Ifølge formanden har biografen brug for en base af film, der bliver store succeser. Film, der virkelig kan trække folk ind i mørket.

- Vi skal have 10 film om året, som vi tjener pengene på.

Og når den base er på plads, er man villig til at eksperimentere og til at sætte film på programmet, som ikke nødvendigvis bliver kassesucceser. I denne uge har biografen eksempelvis haft mesterinstruktøren Martin Scorseses nye anmelderroste film Killers of the Flower Moon på programmet, og med en spilletid på næsten fire timer kommer den selvfølgelig ikke til at indspille lige så meget som børnefilmene Trolls og Paw Patrol samt den danske komedie Hygge.

- Der skal også være plads til det smalle, siger Lars Christensen.

Lars Christensen har været formand for Fotoramas bestyrelse i 25, og der er sket meget med danskernes forbrug af underholdning i de år. Da internettet blev allemandseje, begyndte folk at piratkopiere film. Og med streamingtjenesternes indtog, har man tusindvis af film til rådighed derhjemme, når de har lyst. En undersøgelse viser, at danskere, der streamer, i gennemsnit har adgang til tre streamingtjenester.

- Men jeg er sådan set ikke så bekymret for, at det holder folk væk fra vores biograf. Det er jo en anden oplevelse, man får i biografen. Her er man til stede i den film, man aktivt har valgt at gå ind og se. Man går ikke lige ud og laver kaffe eller tjekker Facebook.

Fotoramas sal bruges ikke kun til at vise film. Biografen har også lagt lokaler til koncerter og foredrag, og det hele kan lade sig gøre, fordi der er omkring 90 frivillige tilknyttet biografen. Ifølge formand Lars Christensen går det godt for Fotorama med at skaffe og fastholde frivillige.

- Vi er privilegerede i Hammel, fordi byen er vant til frivillighed. Og vi er et godt alternativ for dem, der ikke vil være frivillige i idrætsforeningerne. Vi har også en del tilflyttere, som bruger arbejdet som en måde at lære nye mennesker at kende, fortæller Lars Christensen og understreger, at der altid er plads til flere frivillige.

Der er udsigt til flere byggerier på børne- og skoleområdet, som du læse mere om herunder.