- Jeg kan godt garantere jer, at I aldrig får pengene tilbage igen. Der bliver ingen udbyttebetaling. Men når alle lån er betalt tilbage, har I en butik i jeres by, som I er med til at eje, og den vil altid have en værdi. Også for byen.

Ja, hvem vil ikke kaste penge efter en investering, som med sikkerhed ikke giver et afkast? Det er der formentlig mange mennesker i Voldum, der i den kommende tid vil gøre, når de får mulighed for at købe anparter i en ny købmandsbutik i byen.

Det er også nødvendigt, hvis drømmen om en ny butik skal blive til virkelighed. For det koster omkring 10 millioner kroner at bygge en ny butik, og håbet er, at 1,5 millioner i egenkapital kan rejses ved at få borgerne til at købe anparter. Tirsdag aften troppede omkring 250 borgere op i Voldum Hallen for at høre mere om planerne for den nye butik - og ikke mindst deres rolle i projektet.

Den gode nyhed for borgerne i Voldum og byens købmænd Flemming Møller Hoe og Mickie Borch er, at der finder masser af beviser på, at borgere i mindre lokalsamfund er villige til at investere i deres købmandsbutik.

Som mødeleder havde købmandsudvalget i Voldum hentet Hans Meldgaard. Han er projektchef i Dagrofa, som ejer Min Købmand-kæden, og han skulle sælge det gode budskab om borgerinddragelse.

-Når en butik i en landsby lukker, så dør byen stille og roligt. Det ved vi af erfaring. Vi har udviklet et koncept for, hvordan borgerne kan være med til at investere i deres lokale butik, og i torsdags åbnede vi butik nummer 101, hvor borgenre på en eller anden måde er involveret. Alene i 2023 åbner der 15 nye Min Købmand-butikker, hvor borgerne er involveret.

En god sælger ved, at der er større chance for at lukke et salg, hvis man får kunden til at forstå behovet for varen. Det gjorde Dagrofa-repræsentanten ved at fortælle om, hvordan små byer og landsby kan se frem til afvikling i stedet for udvikling, hvis købmanden drejer nøglen om.

- Kør en tur langs vestkysten og se, hvor trist det ser ud i byerne, når dagligvarebutikken lukker. Vi ved, at huspriserne falder, når butikken lukker, og liggetiden går i vejret. Den ældre del af befolkningen rammes fra dag ét, når de får sværere ved at komme på indkøb. Nu har I ikke prøvet at undvære en butik her i Voldum. Men vi ved, at det giver udfordringer. Det skal vi forebygge her.

Håber er at kunne indsamle mindst 1,5 million gennem salg af andele og yderligere halvanden million gennem forskellige fondsmidler. En købmandsbutik på 400 kvadratmeter i en by som Voldum skal omsætte for omkring 16 millioner kroner om året, for at det kan løbe rundt. Allerede nu, med en ældre butik på omkring 320 kvadratmeter, er Min Købmand i Voldum faktisk tæt på at omsætte for det beløb.

Formålet med borgermødet var at finde ud af, om der er tilslutning til idéen om borgerne som medejere af en ny butik. Derfor var der mulighed for at udfylde støtteerklæring, som ikke er juridisk bindende, hvor man kan give udtryk for, hvor meget man vil støtte med. Mindstebeløbet er 2500 kroner.

En af dem, der straks giver sin støtte, er Michelle Vang, der sidste år flyttede til Voldum fra Aarhus. Hun er lige tiltrådt jobbet som halinspektør i Voldum, og hun ved, hvor vigtigt det er for byen, at der er en købmandsbutik.

- Hvis butikken, hallen eller skolen lukker, så dør byen. Jeg synes, at idéen om anparter er rigtig fin, for hvis de skal gældsætte sig for at bygge en ny butik, så kan det være svært at bære. I hallen kan vi heller ikke bære alverdens udgifter. Jeg bakker i hvert fald op om det, siger Michelle Vang, der giver tilsagn om to  anparter - altså 5000 kroner.

Og hun var ikke den eneste. Selvom et par stykker gik, inden oplægget var til ende, blev en del tilbage og udfyldte støtteerklæringer. En gratis omgang indtil nu, men som Hans Meldgaard fra Dagrofa sagde.

- Godt nok er det ikke juridisk bindende, men vi har da en formodning om, at man også vil støtte, når først vi er klar til at gå videre, og det bliver mere formelt.

Et døgn efter borgermødet kan Flemming Møller Hoe med glæde konstatere, at de første 200.000 kroner er i hus. 50 støtteerklæringer er afleveret, og det svarer til, at folk i snit har givet tilsagn om 4000 kroner - altså en del højere end de 2500 kroner.

- Der er uden tvivl optimisme, og mavefornemmelsen er rigtig god. Vi havde jo på fornemmelsen, at folk ville dukke op til mødet, og vi tror jo på projektet, ellers ville vi ikke bede om hjælp. Men omvendt så har vi ikke et sammenligningsgrundlag, og der er jo et stykke vej til målet om 1,5 millioner endnu.

Der er deadline for tilsagn om støtte 31. oktober, og Flemming Møller Hoe fortæller, at flere end 130 af de støtteblanketter, han havde printet inden mødet, blev taget med hjem. Derfor håber han selvfølgelig også, at der i den kommende tid kommer mange flere tilsagn om anparter.

- Men nu skal vi presse på og holde kog i gryden, og på et tidspunkt skal vi ud og stemme dørklokker. Der er ingen tvivl om, at de første to til tre uger bliver meget afgørende i forhold til at holde momentum, siger Flemming Møller Hoe.

- Jeg lærer mine børn, at der her i Voldum, lige på Solgårdsvænget, ligger 800 kvadratmeter vaskeægte Nordjylland. Det er vigtigt, at de får det med.

Jakob Kristensen erkender, at han indoktrinerer sine børn. Han gør, hvad han kan for at lære dem, at fodboldklubben AaB er det varme midtpunkt, Jorden kredser om. Så betyder det ikke så meget, at holdet i denne sæson er en tur nede at vende i 1. division, kan man konkludere. AaB-flaget hænges stadig op, når hjerteklubben spiller.

Hvad klubtilhørsforhold angår, skiller tilflytteren Jakob sig ud fra mængden i Voldum, hvor de fleste støtter Randers eller AGF. Men både Jakob og hustruen Heidi er af nordjysk æt. Og selvom deres børn altså er født i Voldum, skal ungerne vide, at drømmenes katedral er Aalborg Portland Park en times kørsel op ad E45.

En anden vigtig ting, parrets børn på seks og tre år skal lære, er, at man støtter op om det lokale. At man hjælper til og kerer sig om sit lokalsamfund. At frivilligt arbejde bærer lønnen i sig selv, og at et mindre lokalsamfund i "udkanten af Favrskov", som Jakob Kristensen selv udtrykker det, sagtens kan blomstre og stå stærkt. Hvis altså folk holder sammen og hjælper til, vel at mærke.

- Herude støtter man op. Det har en betydning, at man hjælper hinanden, og det vil jeg gerne give videre til mine børn. Det mener jeg er en samfundspligt faktisk. Vi er sammen om det her.

Da Jakob og Heidi i 2018 begyndte at kigge efter fast ejendom, vidste de, hvad de gerne ville.

- Vi ventede den ældste på det tidspunkt, og vi ville gerne lidt længere ud, væk fra byen. Vi kommer begge to fra små samfund, og vi ville gerne have vores børn tættere på natur og skov, og i et mindre samfund af den slags, som vi selv kommer fra.

I Aarhus boede de i et boligområde med masser af naboer, men der var i bedste fald to eller tre, de hilste på, når de gik forbi. I det boligområde kom man ikke rigtig hinanden ved, og mange kiggede ned, når de gik forbi, fortæller Jakob.

- Her i Voldum er det altså helt anderledes, uanset om man kender dem, man møder, eller ej, så siger man da lige hej.

Meen, det skulle trods alt heller ikke være alt for småt. Så parret startede boligjagten i Hadsten. De gad trods alt ikke bo et sted, hvor de skulle starte bilen hver gang, de skulle købe en liter mælk eller sende ungerne til sport. Men i Hadsten kunne de hurtigt se, at de ville skulle betale mere for mindre.

Så fik de øje på Voldum.

- Vi kunne jo kigge på kortet og konstatere, at vi ikke kendte noget som helst til Voldum. Det så for småt ud, var første tanke. Men okay, lad os da køre ud og kigge og få bekræftet, at der skal vi ikke bo. Så vi kørte ind i byen og kunne hurtigt konstatere, at der både var hal, købmand, skole og stadion. Det vidste vi ikke noget om inden.

Så målet var egentlig bare at få bekræftet, at byen var for "bette" til de nordjyske østjyder. De endte dog med at købe det hus og den have, der nu er de 800 mest nordjyske kvadratmeter i byen.

Når man taler med folk i Voldum, står det hurtigt klart, at byen er som en taburet, der hviler på tre ben: Friskolen, idrætshallen og købmandsbutikken. Knækker et af de ben, ryger Voldum på røven. Groft sagt.

For hvad lokker tilflyttere til en by? Hvad får folk til at blive i deres hus? Det er netop institutioner og tilbud som de tre, der er med at til at danne rammen om det gode, nære liv som en ejendomsmægler nok ville formulere det.

Det er en stor styrke for en by som Voldum, at man med friskole, købmand og hal kan gøre sig attraktiv over for tilflyttere. Men det bliver omvendt også sårbart, for sender byens borgere deres børn i kommuneskole, får friskolen det svært. Og køber alle discount i Rema 1000, kan købmanden ikke løbe rundt.

Metaforen med den trebenede taburet køber Jakob Kristensen da også ind på.

- Hvis en af dem lukker, så får de andre det svært. De tre er gensidigt afhængige af hinanden. Er hallen der ikke, forsvinder muligheden for fritidsaktiviteter, og så vil færre folk flytte til byen, og det giver færre elever til skolen. Lukker skolen, så vil færre børnefamilier flytte til hertil, og så er der færre til idrætsaktiviteterne i hallen, og bliver der færre borgere, vil købmanden ikke kunne løbe rundt.

Nu beder Flemming og Mickie, byens selvstændige købmænd, Voldum om hjælp. For der skal bygges en ny købmandsbutik, men den slags koster, især efter rentestigninger og fordyrede byggeomkostninger. Derfor beder de borgerne i Voldum om at købe anparter i den nye købmandsbutik.

Det vil Jakob og Heidi selvfølgelig også gøre.

- Og det ved jeg, at mange andre også vil gøre. Til fodbold den anden dag var det det helt store samtaleemne. Jeg er sikker på, at folk vil købe sig ind i det, hvis de synes, det er et godt projekt.

Jakob vurderer, at de i hans husholdning lægger måske halvdelen af deres handel hos købmanden i Voldum. Og de bestiller selvfølgelig altid deres pakker til levering i butikken.

- Men jeg kender da folk her i byen, som foretager 90 procent af deres handel hos købmanden. Omvendt er han jo også virkelig god til at støtte op. Han støttede op til sommerfesten. Til Legende Lørdage i hallen og så videre.

Det er en spændende tid for Voldum. Det sidste hus i udstykningen på Møllebækken er snart færdigbygget, og Jakob Kristensen mindes, hvordan der kun stod ét hus, da han og fruen flyttede til Voldum i 2018. Nu arbejdes der på en ny lokalplan med potentielt 13 nye parcelhusgrunde midt i byen. Og det er på tide, for der efterspørges jord til nybyggerne.

På seneste byrådsmøde måtte tidligere borgmester og nuværende formand for Plan- og Landdistriktsudvalget Nils Borring (S) sågar gribe til selvransagelse, da Voldums udvikling og vækst var på dagsordenen.

- Nogle gange skal man være stor nok til at erkende sine fejl. Og i Voldum er jeg nok en af dem, der ikke har troet nok på, at der var det potentiale, der har vist sig at være. Der blev presset på over en rum tid for at få gang i udstykningen af grunde, og vi var lidt sendrægtige i sidste periode. Men det kom i gang, og det blev gjort til skamme, for de grunde er solgt, og derfor handler det også om at komme i gang med at få lavet en ny udstykning.

Supertilflytterne fra Solgårdsvænget, der så aktivt har kastet sig ind i det lokale liv med frivilligt arbejde som fodboldtræner, grundejerforeningsformand og så videre hilser udviklingsplanerne velkommen. Og kommer med et godt råd til andre tilflyttere.

- Da vi kom til byen, var der flere der sagde, at det er fedt med tilflyttere, som selv engagerer sig. Hvis man vil være en del af byen, kan man ikke bare sætte sig i sofaen og vente på, at der kommer nogen og ringer på. Så skal man ud og sige hej, må vi være med. Det er i hvert fald min holdning, siger Jakob Kristensen.

- Tak for indsatsen i dag.

Butikschef i Netto Søften Nadja Hvass sender en af sine unge ansatte hjem. Fyren har kæmpet som en løve for at holde vandmasserne ude af den lavtliggende dagligvarebutik, men forgæves.

- Og jeg havde lige gjort rent. Det er næsten det værste af det hele, konstaterer ungersvenden slukøret, inden han går hjem i våde sko og med beskidte bukser.

En slamsuger holder parkeret uden for butikken og suger på livet løs, mens kunderne må gå over på den anden side af gaden og købe leverpostej og toiletpapir i Rema i stedet. Der har vandmasserne ikke resulteret i våde varer.

- Jeg går lige ud og ser, hvor meget bilen har registeret, siger den godmodige Marius Pedersen-ansatte, der har travlt med at suge vand op fra butikkens gulv.

Han vender hurtigt tilbage.

- 4000 liter. Og vi er ikke færdige endnu.

Tirsdag registrerede hele 25 officielle målestationer skybrud, og i lokale Facebookgrupper for Hinnerup, Hammel, Vitten, Foldby og så videre delte borgere billeder af de vilde oversvømmelser, der på kort tid lagde voldsomt pres på veje, kloakker og kældre.

Det ramte altså også Netto i Søften, som i dag onsdag stadig ikke kunne åbne butikken for kunder.

- Det er en lidt større operation, vi er nødt til at have gang i. Vi har skadeservice til at hjælpe med at gøre rent sammen med de ansatte i butikken, så vi går en 15-20 stykker rundt og knokler med det, siger butikschef Nadja Hvass onsdag eftermiddag.

Heldigvis står varerne i butikken på paller og er dermed hævet over gulvet, men det siger sig selv, at det hele er beskidt, og at der skal grundig rengøring til.

- Det skal selvfølgelig gøres ordentligt, og vandmasserne har jo skyllet en masse mudder ind. Vi arbejder ihærdigt på det, og det skal jo gøres ordentligt.

Det er kun et halvt års tid siden, at den spritnye butik i Søften åbnede, og butikschefen er selvfølgelig ked af situationen.

- Jeg synes, det er lidt en hård omgang. Men vejret er vi ikke herre over.

Onsdag eftermiddag kan Nadja Hvass ikke med sikkerhed sige, hvornår butikken åbner igen.