Louise og Maja fravælger stressede morgener og eftermiddage: - Det er forfærdeligt at have så lidt tid med børnene
I et år har børnefamilier i Favrskov Kommune haft mulighed for at søge om tilskud til pasning af egne børn som et alternativ til at sende de små i vuggestue eller dagpleje. Vi har mødt en mor fra Hammel, der modtager tilskuddet nu, og en mor fra Vester Velling, som skal passe hjemmepasse sin datter, når barslen snart udløber.
Fælles for de to kvinder er ønsket om en mindre hektisk hverdag med helt små børn, hvor man kun har et begrænset antal timer sammen med børnene midtimellem madpakkesmørring, aftensmad, lektielæsning med de store børn og så videre.
Men selvom Favrskov Kommune har indført et tilskud, kræver det i begge familier prioritering og en ægtefælle med en solid indkomst. Kritikere af ordningen fremhæver det faktum, at kvinderne, der typisk tager størstedelen af barslen, er væk fra arbejdsmarkedet i op mod to år, hvor de ikke optjener til pensionsordning. Dermed opstår der en skævvridning af kønnene, og der er måske noget om snakken medgiver den ene hjemmepasser.
Louise Olesen sætter til rette ved spisebordet i stuen. Rundt om hendes hals hænger babyalarmen som kan sende det mindste grynt fra barnevogn til årvågen mor eller far på et splitsekund, men i barnevognen er der fred og ro, og der kommer ikke en lyd fra apparatet. Datteren Vilda på 9 måneder sover som en sten.
Dermed har Louise tid til at tale med FavrskovLIV og fortælle om, hvorfor hun ikke er vendt retur til arbejdsmarkedet, efter hendes barselsdagpenge udløb. Louise er i stedet blevet hjemme med Vilda i yderligere et år til en "løn" på 5978 kroner om måneden.
Det er det tilskud, Favrskov Kommune tilbyder hjemmepassere.
- Man hører alle sige, at det de fortryder allermest er, at de ikke havde mere tid med børnene, mens de var små. Man stresser over, at børnene er syge, og at man skal ringe med dårlig samvittighed til arbejdsgiver og sige, at man ikke kommer - det vil vi gerne se, om vi kan slippe udenom, siger Louise Olesen, der inden hun gik på barsel arbejdede i en privat børnehave som pædagogiske assistent.
Derfor har familien valgt at udskyde den ofte svære tid, hvor mor og barn skal vænne sig til en hverdag med dagpleje og bringe-hente-logistik, der skal tilpasses i en hverdag med arbejde, madlavning, rengøring og de 1000 andre ting, der skal være tid til i en travl børnefamilie med tre børn.
Far Tommy går på arbejde og tjener pengene, mens Louise i et års tid påtager sig broderparten af de huslige pligter samt ansvaret for at få børnene i skole og institution. Det drejer sig trods alt kun om ét år, siger Louise Olesen, der når arbejdsmarkedet kalder igen, vil finde en deltidsstilling i en børnehave.
- Det lyder som en vildt gammeldags rollefordeling. Men det passer mig fint. Jeg kan godt lide at bage eller lave mad fra bunden. Og så kan han gå ud og tjene nogle penge. Vi skal jo arbejde til vi bliver 70 alligevel, og det er lige nu, det her giver mening i vores liv og for vores familie, hvor vi får lidt mere ro på.
Dårlige oplevelser og gode oplevelser
Det var første punkt på dagsordenen på det første byrådsmøde med Lars Storgaard i borgmesterstolen: Forslaget om at indføre tilskud til pasning af egne børn. Trods modstand fra Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre blev tilskuddet med blå bloks majoritet indført, og siden 1. juni 2022 har familier i Favrskov kunnet søge om tilskuddet.
Og en af dem, der har nydt godt af det, er Maja Hanberg i Hammel.
Hun er ligesom Louise mor til tre, og yngstemanden Daniel skal først afleveres i et pasningstilbud, når han skal starte i børnehave som treårig. Familien har haft en god oplevelse med dagplejen fra det ældste barn, men de har også dårlige erfaringer med systemet, og de dårlige erfaringer i bagagen har altså vejet så tungt, at familien har prioriteret benhårdt, fortæller Maja Hanberg.
- Jeg begyndte ofte at græde dengang, når jeg skulle aflevere mit barn i dagplejen, hvor det ikke gik så godt. Så nu, hvor vi får tilskud og min mand får mere i løn, har vi råd. Men jeg ville have passet ham hjemme, selvom vi ikke havde tilskud, og det kommer jeg også til noget af tiden. Men vi har også sparet op til, at jeg kan gå hjemme, siger Maja Hanberg fra Hammel.
I hendes netværk er der en del hjemmepassere, og hun mødes jævnligt med andre i samme situation. Og fælles for hjemmepasserne er, at man i familierne vælger at prioritere det, for de fleste steder kræver det, at man fravælger visse ting, når der kun er én mærkbar indtægt i husstanden.
- Jeg kender mange, der har solgt den ene bil for at kunne gå hjemme. Jeg kender en hjemmepasser, hvor familien flyttede fra en lejebolig i et nybyggerkvarter til en billigere lejlighed for at få råd til det. Vi er heldige og privilegerede, fordi vi kan få råd til det.
- Han bør sætte penge ind på min pensionsopsparing
De to mødre vælger at hjemmepasse, fordi man i begge familier ser en værdi i at bruge mere tid sammen med børnene, mens de er små. I Vester Velling, hvor Tommy og Louise bor sammen med parrets tre børn, fortæller Louise, at det vil komme hele familien til gavn, at hun bliver hjemme med Vilda, når barslen udløber.
- Da jeg foreslog, at jeg skulle tage et år mere hjemme, så var han bare helt med på den. Men det giver ham også meget frihed i forhold til arbejde. Han skal ikke tænke på, at han skal tage børns sygedage, eller at han skal hente og aflevere. Når jeg ser på mange af mine veninder og på folk i vores familie, kan jeg få helt stress på deres vegne over at se en hverdag, hvor man skal ud af døren klokken 6.15, fordi man skal være et sted klokken 7. Og når man kommer hjem om eftermiddagen, er man helt bombet.
Regler for tilskud til hjemmepasning
Kommuner har siden 2002 haft mulighed for at give tilskud til hjemmepasning.
Tilskud til pasning af egne børn kan gives for en periode på minimum otte uger og maksimalt et år.
Den samlede tilskudsperiode kan deles i to.
Tilskuddet kan højest udgøre 85 procent af den billigste nettodriftsudgift i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen.
Der kan maksimalt udbetales tre tilskud til samme husstand.
Det samlede tilskud pr. husstand kan ikke overstige beløbet for maksimale dagpenge.
Man kan ikke modtage tilskud til pasning af egne børn samtidig med, at man modtager offentlig overførselsindkomst eller har en arbejdsindtægt.
Maja og Louise kan altså helt uafhængigt af hinanden blive enige om, at det er godt for familierne at indrette sig på den måde. Men er det godt for dem og i den større kontekst der handler om ligestilling mellem mænd og kvinder? I evalueringen af ordningen efter et år fremgår kønsfordelingen ikke, og det er noget af det, der bekymrer Socialdemokratiet, som du kan læse i denne artikel.
Det er da også typisk kvinderne, der tager mest barsel, og derfor ender med at være lang tid væk fra arbejdsmarkedet. Under barslen og som hjemmepasser optjener man ikke pension, og det er også noget, de taler om hjemme hos Louise og Tommy.
- Jeg har for sjov sagt til Tommy mange gange, at han burde indbetale et fast beløb til min pensionopsparing hver måned. I princippet burde han. Det er mange år, jeg er sat ud af spillet. Men det er et vilkår, sådan er det, siger Louise Olesen, der altså erkender, at der med hjemmepasning opstår en vis skævvridning af kønnene.
Maja er uddannet pædagog, og når hendes søn Daniel er fyldt tre og startet i børnehave, vil det være over tre år siden, Maja arbejdede med at passe andres børn. Pædagoger ansat på BUPL-overenskomst optjener 14,4 procent pension af deres løn, og det har Maja altså manglet i perioden på barsel og som hjemmepasser.
Det er dog ikke noget, der giver søvnløse nætter i hjemmet i Hammel.
- Jeg har kun tænkt på mine børn. Jeg har ikke tænkt på det pension der. Jeg ville have hjemmepasset ligegyldig hvad. Det er så kort tid, det drejer sig om og så kort tid, hvor børnene er små. Så vil jeg hellere spænde livremmen ind. Og de når ikke at uddanne så mange pædagoger, at der ikke er et job til mig, når jeg er færdig med at hjemmepasse.
En kulturændring under opsejling?
Der er en del ligheder mellem Louise og Maja, som dog ikke kender hinanden. Begge er mødre til tre, vant til at arbejde med børn og fælles for dem er, at de gerne vil tage et opgør med en fortravlet hverdag, hvor de føler, de har for lidt tid med deres små børn. Dyrebar tid, der hurtigt er forbi.
- Der er måske lidt en opbrudskultur i forhold til, at begge forældre skal arbejde mindst 37 timer om ugen. Man kan se, at mange begynder at stoppe lidt op og være sammen med børnene, mens de er små. Det lyder som en kliché, men de bliver bare så hurtigt store. Jeg skal nok nå at arbejde og få tjent nogle penge til den der pension. Men det kan jeg ikke fylde mit hoved med lige nu, siger Louise Olesen, der har det helt fint med, at tilskuddet kun gælder i maksimalt et år.
- Jeg tænker alligevel, at når hun er omkring 2 år, så er vi ved at være mættet af bare at gå herhjemme. Så vil jeg have det fint med, at hun kommer ud og er sammen med mange andre børn dagligt. Det trænger jeg nok selv til på det tidspunkt.
Maja Hanberg medgiver, at hun indimellem godt kan savne kollegaer og voksensnak i hverdagen, men generelt er det ikke svært at få tiden til at gå derhjemme for hende og Daniel, fortæller hun. Som pædagog i en børnehave havde hun ofte lange dage, når det var hende der lukkede institutionen, og når hun skulle køre hjem til Hammel fra Silkeborg, var der ikke meget tid med børnene, inden de skulle i seng.
- Mine børn bliver aldrig hentet senere end klokken 16. At man har en hverdag, hvor man kun kan se sit barn en time om dagen, det synes jeg er forfærdeligt, selvom jeg har forståelse for, at det mange steder er nødvendigt. Vi er heldige og privilegerede, at vi i vores familie har mulighed for at prioritere at gøre det på en anden måde, siger Maja Hanberg.
- Min egen mor siger, hun ville have givet sin højre arm for at have kunnet være hjemme med sine børn.