Louise Olesen sætter til rette ved spisebordet i stuen. Rundt om hendes hals hænger babyalarmen som kan sende det mindste grynt fra barnevogn til årvågen mor eller far på et splitsekund, men i barnevognen er der fred og ro, og der kommer ikke en lyd fra apparatet. Datteren Vilda på 9 måneder sover som en sten.

Dermed har Louise tid til at tale med FavrskovLIV og fortælle om, hvorfor hun ikke er vendt retur til arbejdsmarkedet, efter hendes barselsdagpenge udløb. Louise er i stedet blevet hjemme med Vilda i yderligere et år til en "løn" på 5978 kroner om måneden.

Det er det tilskud, Favrskov Kommune tilbyder hjemmepassere.

- Man hører alle sige, at det de fortryder allermest er, at de ikke havde mere tid med børnene, mens de var små. Man stresser over, at børnene er syge, og at man skal ringe med dårlig samvittighed til arbejdsgiver og sige, at man ikke kommer - det vil vi gerne se, om vi kan slippe udenom, siger Louise Olesen, der inden hun gik på barsel arbejdede i en privat børnehave som pædagogiske assistent.

Derfor har familien valgt at udskyde den ofte svære tid, hvor mor og barn skal vænne sig til en hverdag med dagpleje og bringe-hente-logistik, der skal tilpasses i en hverdag med arbejde, madlavning, rengøring og de 1000 andre ting, der skal være tid til i en travl børnefamilie med tre børn.

Far Tommy går på arbejde og tjener pengene, mens Louise i et års tid påtager sig broderparten af de huslige pligter samt ansvaret for at få børnene i skole og institution. Det drejer sig trods alt kun om ét år, siger Louise Olesen, der når arbejdsmarkedet kalder igen, vil finde en deltidsstilling i en børnehave.

- Det lyder som en vildt gammeldags rollefordeling. Men det passer mig fint. Jeg kan godt lide at bage eller lave mad fra bunden. Og så kan han gå ud og tjene nogle penge. Vi skal jo arbejde til vi bliver 70 alligevel, og det er lige nu, det her giver mening i vores liv og for vores familie, hvor vi får lidt mere ro på.

Det var første punkt på dagsordenen på det første byrådsmøde med Lars Storgaard i borgmesterstolen: Forslaget om at indføre tilskud til pasning af egne børn. Trods modstand fra Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre blev tilskuddet med blå bloks majoritet indført, og siden 1. juni 2022 har familier i Favrskov kunnet søge om tilskuddet.

Og en af dem, der har nydt godt af det, er Maja Hanberg i Hammel.

Hun er ligesom Louise mor til tre, og yngstemanden Daniel skal først afleveres i et pasningstilbud, når han skal starte i børnehave som treårig. Familien har haft en god oplevelse med dagplejen fra det ældste barn, men de har også dårlige erfaringer med systemet, og de dårlige erfaringer i bagagen har altså vejet så tungt, at familien har prioriteret benhårdt, fortæller Maja Hanberg.

- Jeg begyndte ofte at græde dengang, når jeg skulle aflevere mit barn i dagplejen, hvor det ikke gik så godt. Så nu, hvor vi får tilskud og min mand får mere i løn, har vi råd. Men jeg ville have passet ham hjemme, selvom vi ikke havde tilskud, og det kommer jeg også til noget af tiden. Men vi har også sparet op til, at jeg kan gå hjemme, siger Maja Hanberg fra Hammel.

I hendes netværk er der en del hjemmepassere, og hun mødes jævnligt med andre i samme situation. Og fælles for hjemmepasserne er, at man i familierne vælger at prioritere det, for de fleste steder kræver det, at man fravælger visse ting, når der kun er én mærkbar indtægt i husstanden.

- Jeg kender mange, der har solgt den ene bil for at kunne gå hjemme. Jeg kender en hjemmepasser, hvor familien flyttede fra en lejebolig i et nybyggerkvarter til en billigere lejlighed for at få råd til det. Vi er heldige og privilegerede, fordi vi kan få råd til det.

De to mødre vælger at hjemmepasse, fordi man i begge familier ser en værdi i at bruge mere tid sammen med børnene, mens de er små. I Vester Velling, hvor Tommy og Louise bor sammen med parrets tre børn, fortæller Louise, at det vil komme hele familien til gavn, at hun bliver hjemme med Vilda, når barslen udløber.

- Da jeg foreslog, at jeg skulle tage et år mere hjemme, så var han bare helt med på den. Men det giver ham også meget frihed i forhold til arbejde. Han skal ikke tænke på, at han skal tage børns sygedage, eller at han skal hente og aflevere. Når jeg ser på mange af mine veninder og på folk i vores familie, kan jeg få helt stress på deres vegne over at se en hverdag, hvor man skal ud af døren klokken 6.15, fordi man skal være et sted klokken 7. Og når man kommer hjem om eftermiddagen, er man helt bombet.

Maja og Louise kan altså helt uafhængigt af hinanden blive enige om, at det er godt for familierne at indrette sig på den måde. Men er det godt for dem og i den større kontekst der handler om ligestilling mellem mænd og kvinder? I evalueringen af ordningen efter et år fremgår kønsfordelingen ikke, og det er noget af det, der bekymrer Socialdemokratiet, som du kan læse i denne artikel.

Det er da også typisk kvinderne, der tager mest barsel, og derfor ender med at være lang tid væk fra arbejdsmarkedet. Under barslen og som hjemmepasser optjener man ikke pension, og det er også noget, de taler om hjemme hos Louise og Tommy.

- Jeg har for sjov sagt til Tommy mange gange, at han burde indbetale et fast beløb til min pensionopsparing hver måned. I princippet burde han. Det er mange år, jeg er sat ud af spillet. Men det er et vilkår, sådan er det, siger Louise Olesen, der altså erkender, at der med hjemmepasning opstår en vis skævvridning af kønnene.

Maja er uddannet pædagog, og når hendes søn Daniel er fyldt tre og startet i børnehave, vil det være over tre år siden, Maja arbejdede med at passe andres børn. Pædagoger ansat på BUPL-overenskomst optjener 14,4 procent pension af deres løn, og det har Maja altså manglet i perioden på barsel og som hjemmepasser.

Det er dog ikke noget, der giver søvnløse nætter i hjemmet i Hammel.

- Jeg har kun tænkt på mine børn. Jeg har ikke tænkt på det pension der. Jeg ville have hjemmepasset ligegyldig hvad. Det er så kort tid, det drejer sig om og så kort tid, hvor børnene er små. Så vil jeg hellere spænde livremmen ind. Og de når ikke at uddanne så mange pædagoger, at der ikke er et job til mig, når jeg er færdig med at hjemmepasse.

Der er en del ligheder mellem Louise og Maja, som dog ikke kender hinanden. Begge er mødre til tre, vant til at arbejde med børn og fælles for dem er, at de gerne vil tage et opgør med en fortravlet hverdag, hvor de føler, de har for lidt tid med deres små børn. Dyrebar tid, der hurtigt er forbi.

- Der er måske lidt en opbrudskultur i forhold til, at begge forældre skal arbejde mindst 37 timer om ugen. Man kan se, at mange begynder at stoppe lidt op og være sammen med børnene, mens de er små. Det lyder som en kliché, men de bliver bare så hurtigt store. Jeg skal nok nå at arbejde og få tjent nogle penge til den der pension. Men det kan jeg ikke fylde mit hoved med lige nu, siger Louise Olesen, der har det helt fint med, at tilskuddet kun gælder i maksimalt et år.

- Jeg tænker alligevel, at når hun er omkring 2 år, så er vi ved at være mættet af bare at gå herhjemme. Så vil jeg have det fint med, at hun kommer ud og er sammen med mange andre børn dagligt. Det trænger jeg nok selv til på det tidspunkt.

Maja Hanberg medgiver, at hun indimellem godt kan savne kollegaer og voksensnak i hverdagen, men generelt er det ikke svært at få tiden til at gå derhjemme for hende og Daniel, fortæller hun. Som pædagog i en børnehave havde hun ofte lange dage, når det var hende der lukkede institutionen, og når hun skulle køre hjem til Hammel fra Silkeborg, var der ikke meget tid med børnene, inden de skulle i seng.

- Mine børn bliver aldrig hentet senere end klokken 16. At man har en hverdag, hvor man kun kan se sit barn en time om dagen, det synes jeg er forfærdeligt, selvom jeg har forståelse for, at det mange steder er nødvendigt. Vi er heldige og privilegerede, at vi i vores familie har mulighed for at prioritere at gøre det på en anden måde, siger Maja Hanberg.

- Min egen mor siger, hun ville have givet sin højre arm for at have kunnet være hjemme med sine børn.

I et år har forældre i Favrskov Kommune kunnet søge om tilskud til at hjemmepasse deres børn under tre år i en periode på maksimalt 12 måneder.

Der er i den periode givet tilskud til i alt 77 børn. Og det er Flemming Nørgaard (V), formand for Børn- og Skoleudvalget i Favrskov Kommune, fint tilfreds med.

- Det var cirka det antal, vi havde forventet. Og vi kan jo også se, at mange tager det i forlængelse af barselsorloven, hvor man stadig synes, at børnene er lidt små til at starte i et pasningstilbud, siger Flemming Nørgaard.

Forvaltningen har evalueret ordningen og givet tilskudsmodtagerne mulighed for at svare på en række spørgsmål. Og det fremgår af evalueringen, at halvdelen af tilskudsmodtagerne ville have hjemmepasset under alle omstændigheder - også selvom der ikke havde været tilskud, og de skulle have betalt af egen lomme.

I denne artikel kan du møde to mødre, som netop fortæller, at de også ville have hjemmepasset uden tilskud. 

Flemming Nørgaard er dog forsigtig med at drage alt for mange konklusioner om økonomien ud fra forvaltningens evaluering.

- Man spørger forældre, om de ville have gjort det alligevel... Det er jo lidt et svært spørgsmål, for hvordan er ens økonomi på det tidspunkt, og ville det været en mulighed at passe uden tilskud? Det er svært at sige. Vi kender ikke det faktiske tal. Derfor er det også svært at sige noget om økonomien. Hvis det er halvdelen, så koster ordningen lidt for kommunen, og det havde vi også regnet med i budgettet.

Børn- og Skoleudvalget har bedt forvaltningen udarbejde en samlet økonomisk vurdering af ordningen.

Og netop klarhed over de økonomiske aspekter i tilskudsordningen er noget af det, Isabell Friis Madsen og resten af den socialdemokratiske byrådsgruppe efterspørger. Partiet stemte imod ordningen, og hverken tiden eller forvaltningens evaluering har gjort alverden for at fjerne forbeholdene, fortæller Isabell Friis Madsen.

- Vi var optaget af økonomien i det. Af spørgsmålet om, hvorvidt det ville ende med, at det kun ville være kvinderne, der gik hjemme. Og om det ville være dem, der i forvejen havde råd, så vi skulle betale folk, der i forvejen er godt stillet, for at passe deres egne unger.

I evalueringen svarer de adspurgte generelt, at de er glade for ordningen og for den fleksibilitet, det giver i deres familier og hverdag - det er vel også noget at glædes over? 

- Ja, og det kan jeg da godt forstå. Men man kan også se i evalueringen, at der er en geografisk skævvridning med en stor overvægt i forhold til, at det særligt er den østlige del af kommunen, hvor forældrene har benyttet sig af det.

Hvorfor er det et problem? 

- Med det underliggende kendskab til demografien og folks økonomiske formåen i kommunen, så er det primært forholdsvis velstillede og ressourcestærke - var det, hvad man ville med ordningen? 50 procent svarer også, at de ville have gjort det alligevel, også uden tilskud. Det siger jo også noget om tilskudsmodtagernes økonomiske formåen.

Isabell Friis Madsen mener, at økonomien i ordningen er svær at gennemskue og efterlyser derfor også et mere oplyst grundlag at beslutte ud fra, når byrådet inden længe skal lægge budget for næste år.

Da byrådet vedtog tilskuddet, var det med et flertal på 13-12. Venstre var hele tiden for tilskuddet, blandt andet med den begrundelse, at det ville afhjælpe noget af det kapacitetspres i daginstitutioner, man oplever visse steder i kommunen.

Forvaltningens evaluering viser, at tilskuddet har bidraget med rundt regnet 20 helårspladser.

Havde du ikke håbet, at det ville bidrage med mere end 20 pladser? 

- Vi har ikke indført ordningen for at den skulle løse problematikken med pasning. Så skulle man kunne give et langt større tilskud, og ordningen skulle være noget mere attraktivt rent økonomisk. 20 pladser er trods alt også noget. Selv få pladser betyder noget, siger Flemming Nørgaard.

Hinnerup/Søften og Hadsten har gennem længere tid oplevet det største pres på daginstitutionerne. Det er i disse områder, at flest tilskudsmodtagere har bopæl. Af de 77 tilskud givet i ordningens første år er 30 givet til pasning af børn i Hinnerup og Søften, mens der er givet tilskud til 17 børn i Hadsten by.

Fra Socialdemokratiets perspektiv er de 20 helårspladser en smule undervældende, lyder det fra Isabell Friis Madsen.

- Fordelt over hele kommunen på mange institutioner og dagplejere giver det ikke ret meget fleksibilitet, særligt ikke når man har den garantiplads, der skal holde en plads ledig til barnet. Men når man gør det op på et regneark, så kan man da sige, at der er et eller andet form for tomrum, når der er nogle børn, der passes hjemme.

Forvaltningen har med evalueringen ikke præsenteret politikerne for en fordeling af kønnene hos tilskudsmodtagerne. Den er nu efterspurgt, men udvalgsformand Flemming Nørgaard afslører, at det ikke er ham, der har bedt om et overblik over kønsfordelingen.

- Men det er da selvfølgelig relevant nok at få den. Jeg tror, alle er klar over, at kvinderne har den første del af barslen, og det vil nok også være dem, der tager den markant største del af hjemmepasningen. Så skulle man gå spadestikket dybere og spørge, om de selv ser det som et problem, at de er derhjemme. Det er selvfølgelig et ikke godt, hvis det er tilfældet. Men hvis folk føler, det er rart, at have den mulighed, så har jeg svært ved at se et problem.

Isabell Friis Madsen anskuer det ikke helt på samme måde.

Hvorfor er det et problem, hvis det viser sig, at det primært er kvinderne, der passer børn med tilskud? 

- Når man taler ligestilling, handler det meget om at passe børnene. Men det handler også om kvindernes mulighed for at gøre sig tilgængelige på arbejdsmarkedet, og om at de ikke optjener pension, mens de hjemmepasser. Det synes jeg også er problematisk.

I interviewet med de to hjemmepassere forholder de sig også til den del. Det kan du læse her.

100 millioner kroner. Det er, hvad man må slippe for den dyreste ejendom til salg i Danmark lige nu. Et palæ på 700 kvadratmeter i indre København, komplet med port og porthus og hele molevitten.

Det er en anden kvadratmeterpris, vi opererer med på ejendomsmarkedet i Favrskov Kommune. Men ikke desto mindre der nogle imponerende villaer til salg rundt om i kommunen.

Her kan du se de fem dyreste boliger til salg lige nu inden for Favrskov Kommunes grænser. Ved hver enkelt bolig kan du klikke dig ind på mæglerens hjemmeside og se flere billeder.

Et stenkast fra Laurbjerg ligger den smukke villa med tilhørende hestestald, orangeri, maskinhus og 10 hektar jord. Altså en bolig til folk, der har brug for plads og gerne vil have en hest eller to på græs. Og har 6.650.000 kroner, for det er, hvad sælger forlanger for herligheden.

Boligen er opført i 2007 og har et boligareal på 250 kvadratmeter. Huset har været til salg i snart 300 dage hos Nybolig Landbrug

Med den næste bolig er vi stadig på landet, nærmere betegnet Ødumvej mellem Selling og Hadsten. Her kan du for 7,5 millioner få fingrene i en rigtig fin liebhaverbolig med en rigtig flot udsigt over marker og skov. Huset er arkitekttegnet og har mange sjove detaljer, som du kan se, hvis du klikker dig ind på billederne herunder.

Boligarealet er på 221 kvadratmeter, og hele vejen rundt er der store vinduespartier, så man kan nyde udsigten. Man ankommer til boligen via en bøgeallé. Huset er opført i 2003, men der blev bygget til i 2014. Huset har været på markedet hos mægleren Home i 238 dage.

"Bolig med masser af mulighed". Klassisk ejendomsmæglerjargon, men med denne villa i Grundfør er der nu også noget om snakken. Ejendommen kan nemlig også bruges til erhverv og har lokaler, der kan anvendes som gildesal, fælleskontor eller andet. Den er udbudt til 7,6 millioner kroner.

Villaen har været til salg i 260 dage og rummer 294 kvadratmeter. Den er bygget i 1860, men er ombygget ad flere omgange.

Vil du lege adelsfamilie og bo i et "palæ" med utallige værelser, der emmer af historie? Så er denne villa i Ulstrup stedet for dig. Hvis du har 8,5 millioner, vel at mærke.

Liebhaver-ejendomsmægleren Lilienhoff udbyder en gigantisk lystejendom på næsten 400 kvadratmeter og med 228 kvadratmeter kælder. Ejendommens plantegning ligner noget, der med rette kunne udgøre brættet i detektivspillet Cluedo, og man kan uden tvivl forestille sig et barns glæde ved at lege gemmeleg i boligen, der til forveksling kunne ligne et gods.

Boligen på Sophienlundsvej er en gammel kending på Favrskovs boligmarked. Den har nemlig ifølge boligsiden.dk en liggetid på 2639 dage!

Den dyreste villa i Favrskov lige nu ligger faktisk ret tæt på boligen som er nummer 5 på listen. Vi er et lille stykke øst for Houlbjerg, tæt på Langå og omgivet af dejlig natur. Lystejendommen som indtager listens førsteplads er sat til salg til 8,7 millioner, men køber du den, kan du også kalde dig jordbesidder, for der følger 28 hektar jord med i handlen.

Den meget klassiske murermestervilla er bygget i 1928 og rummer flere bygninger til maskiner og med mulighed for dyrehold - der er trods alt som nævnt en del jord til ejendommen. Boligen har været på markedet i 85 dage.

🍓 Hvad er sommerens vigtigste spise? Grillpølser? Nye kartofler? Koldskål? Nej, det er selvfølgelig jordbær! Vi venter hele året på, at de danske jordbær skal blive klar, og når det endelig sker, må vi ikke forpasse en chance for at fylde os med de søde, røde bær. Når du kører på Viborgvej fra Hammel mod Aarhus, passerer du en rasteplads på din højre hånd lige efter Lading. På den rasteplads kan du købe friske jordbær (og andre spiselige sommerlækkerier), og de smager supergodt. Så drej ind og køb noget lækkert med hjem til desserten.

🚴‍♂️ Jeg har skrevet det før i dette medie, men for mig er lyden af sommer ikke de summende insekter i haven eller bølgernes blide skvulp ved stranden. Det er i stedet det støjende inferno af dyttende sportsdirektørbiler, lyden af helikoptere samt kommentatorernes stemmer - alt det, der tilsammen udgør soundtracket til Tour de France. Den ultimative sommerbebuder. Verdens største cykelløb begynder om mindre 14 dage, og jeg vil råde dig til at varme op med Netflix-programmet Tour de France: Med i feltet hvor vi i otte afsnit får et fascinerende indblik i sidste års Tour. Du kan også meget passende varme op med en læsning/genlæsning af FavrskovLIVs interview med den lokale cykelmekaniker Jan Lindberg, der flere gange var med til Tour de France som mekaniker for et af verdens største hold.

🚰 Med denne anbefaling lægger FavrskovLIV sig op ad både Sundhedsstyrelsen og Favrskovs Kommunes anbefalinger: Drik masser af væske i sommervarmen. Kviksølvet snuser til 27-28 grader i weekenden, så der skal masser af vand på tanken. Tidligere har kommunen faktisk været ude med en venlig påmindelse til borgerne om at huske at drikke rigeligt med vand i sommervarmen. Særligt de ældre medborgere. Vi viderebringer her ordene fra Jeanette Rokbøl, ældrechef i Favrskov Kommune:

- Det er bedst at drikke vand eller saft. Og det er en rigtig god idé at sætte vandet i køleskabet, så man ved, hvor meget man drikker i løbet af dagen. Medarbejderne i ældreplejen hjælper de ældre med at få stillet noget på køl.

🍻 Hvis du ikke helt har slukket tørsten i vand, så kan du jo også slå vejen forbi Grundfør Festival på lørdag og drikke en fadøl eller to. Festivalen har sammensat et fint program, og vejret ser jo ud til at blive skønt. Jeg skal selv til bryllup, så jeg får ikke mulighed for at synge med på Rasmus Nøhrs Sommer i Europa som han uden tvivl skråler ud over Grundfør, når han går på klokken 15.30. Læs mere om Grundfør Festival her.